Du store dejlige billige byttedag.

En historie af Kim Greiner, Borup.

Inden en rund fødselsdag indløber der ustandseligt meldinger fra familien: “Hvad ønsker du dig til fødselsdagen, og kan du ikke komme med en ønskeseddel”?

Det er jo nemmere sagt end gjort, for i smørhullet Danmark har vi jo næsten alt, og jeg føler ihvertfald, at jeg har alt. Men hvad med resten af verden, for den har jo ikke alt, så det første ønske på min ønskeseddel var derfor fred i verden, og det næste var ønsket om, at alle børn måtte være mætte mindst 2 gange om dagen, og samtidig få omsorg og skolegang.

Jeg var dog godt klar over, at der kunne opstå visse problemer med at nå at opfylde de 2 fromme ønsker fra ønskeseddelens fremsendelse og til selve fødselsdagen, så jeg var nok nødt til at komme med nogle tillægsønsker, men hvad skulle jeg dog finde på?

Mine tanker gik til sokker og skjorter, men det er jo ikke nemt at købe til andre, men så er der selvfølgelig bøger. Ind til en boghandel, hvor jeg gik en kikkerunde og fik ideer, og der var flere af mine yndlingsforfattere, der var udkommet med bøger, jeg endnu ikke havde læst, så de kom med på ønskeseddelen som reserveønsker.

Dagen oprandt, og aldrig har jeg fået så mange af mine bogønsker opfyldt, og den eneste ulempe var, at der var 3 eksemplarer af ”Tyvens Marked”. Det var dog et problem, der nemt kunne klares, med den gode bytteservice, der er boghandlerne imellem.

Så mellem jul og nytår kørte vi med børnebørnene ind til Ros Torv i Roskilde, fordi Gitte og barnebarnet Nanna skulle i biografen, og jeg ville, foruden af bytte bøger, afprøve et nytåbnet legecenter sammen med Nikolaj. 

Ankomsten til centeret var lidt fortravlet, for billetter skal afhentes 45 min før forestillingen, så Gitte måtte i hast løbe op, medens jeg fjumrede med klapvognen samtidig med, at jeg skulle have styr på Nikolaj, og holde Nanna i hånden. Vi kom dog ind i centeret, og pigerne blev sendt i biografen, og vi drenge gik rundt og kikkede på bøger, i den dejlige forvisning om, at de nye bøger ikke ville koste en krone. Et par gode bøger blev fundet, og bytteriet forløb upåklageligt.
Så skulle vi op i legecenteret, og igen var det dejligt pengevenligt, for normalt koster det 50 kroner for en time i hoppebolde, rutsjebaner, biler og ting og sager. Men på grund af Nikolajs unge alder (20 mdr.), fik vi lige et kanontilbud, hvor Nikolaj kunne lege for 15 kroner, og jeg kunne kikke på for en tyver, og få et stort krus kaffe for en femmer. Nikolaj morede sig dejligt, og vi fik leget og hygget os for næsten ingen penge.

Pigerne kom, og Nanna fortalte begejstret om filmen ”Sandtrolden”, og jeg glædede mig i mit stille sind over de nye bøger, så vi trippede fornøjet ud til bilen. Oh ve, oh ve o plage bag vinduesviskeren sad en P-bøde på 510 kr., at betale inden 10 dage. Ikke at vi havde holdt der for længe, nej slet ikke, det var P-skiven jeg havde glemt at stille. Oh Roskilde, oh Roskilde det var så den fjerde P-bøde for at have glemt at stille en skive. 

Hvem, der nyder godt af pengene for P bøder, ved jeg egentlig ikke. Er det politiet, kommunen eller centeret, men jeg forestiller mig chefen sige til morgenmødet: ”Ja gutter, så skal vi igen ud og skrabe penge sammen. Petersen, tager du dig af dem, der først handler, for derefter at spise i en af vores restauranter, og så går i biografen, for de overskrider næsten sikkert tidsfristen, og så kan vi få tørret deres julesmil af fjæset. Og Hansen, vil du tage dig af de dummernikler, der glemmer at stille P-skiven? For de skal afklapses lige med det samme, især når P-skiven viser, at de er ankommet kl. 3 i nat for at gå i forretninger”. Måske foregår det sådan, jeg ved det ikke, men jeg har et forslag til, hvad pengene kan bruges til, så vi syndere bedre kan sluge kamelen. Den ene måned kunne pengene gå til jordskælvsofrene i Pakistan, den næste til katastrofefonden i Røde Kors, den næste igen SOS børnebyerne og så videre. Jamen for Søren, jeg ville ligefrem nyde at betale sådan en dummebøde, hvis pengene gik til et godt formål. 

Ideen er hermed givet videre til kommunen eller staten eller hvem, der tager sig af sådan noget, men inden den ordning bliver gennemført, har jeg dog allerede nu et nyt ønske til min næste fødselsdag, for jeg har læst, at man kan få en P-skive der går som et ur og ellers standser, når bilen standser. Hvordan den virker, ved jeg ikke, men det skulle være helt lovligt, og til en mand der ellers har alt, er sådan en P-skive det eneste, jeg mangler.

Forresten i Borup må man holde så længe, man lyster og helt uden P-skiver.

Tilbage til forsiden.