Eventyrkrydstogt til verdens ende.

                                           Chile fakta.

Af Kim Greiner

Sydamerika 1.del. 

I forbindelse med mit foredrag "Eventyrkrydstogt til verdens ende" er her noget baggrundsviden om Chile:

Areal: 756.096 km2

Indbyggere 18 millioner mennesker.

Sprog: Spansk, men i syd taler et mindretal mapuche-indiansk.

Religion: 55 % romersk katolsk, 13 % protestanter, 25 % ateister, 7 % jøder og muslimer.

Bruttonationalprodukt: 23.800 US dollars. Til sammenligning DK 45.800 US dollar.

Største byer: Santiago de Chile.

Gennemsnitsalder: 82 år for kvinder. 76 år for mænd. I 2015 det land i verden med 6. længste forventede levealder.

Styreform: Republikansk demokrati med en præsident og en regeringschef. Samt en kongres med to kamre for henholdsvis senatet og deputerkammeret.

Hovederhverv: Service 26 %, minedrift 14 %. (Chile er verdens største kobberproducent) Desuden frugt og vin sam lakseopdræt. 

Chiles tidlige historie:

I 1980’erne blev der i Chile fundet fodspor efter et barn, der har levet for 12.500 år siden. Andre spor i området efter mennesker går tilbage til 33.000 år før Kr. Sporene var ældre end teorien om, at de første mennesker krydsede Beringsstrædet for omkring 11.500 år siden og vandrede helt ned til Kap Horn. Der er dog fundet spor efter menneskeheden i Mexico og USA, der er 40.000 år gamle.

Da Columbus gik i land i 1492 og opdagede Amerika, blev hele Sydamerika delt mellem Spanien og Portugal. Portugal tog sig kærligt af de landområder, der i dag er Brasilien og Uruguay. Spanien dominerede resten fra Florida over Mellemamerika og hele det vestlige Sydamerika incl. Argentina og ned til Kap Horn.

Det var perioden for de berygtede "conquistadores", der fik underlagt eller udryddet de store indianercivilisationer med våben og europæiske sygdomme.

I år 1535 havde spanierne på under 10 år knækket Amerikas største imperium Inkariget, der havde centrum i Perus højland. En borgerkrig i inkariget og overlegenhed med våben og heste samt europæiske sygdomme var en katastrofe for indianerne.

Spanierne brugte i to et halvt århundrede indianerne til tvangsarbejde med den katolske kirkes velsignelse. 

Læs meget mere om Inkariget under Peru på denne hjemmeside.

Chile bliver uafhængig.

I begyndelsen af 1800-tallet, samtidig med Napoleonskrigene i Europa, der betød fransk kontrol over Spanien og Portugal - kom uafhængighedsbølgen og revolutionen til Chile via Argentina.

Efter at have smidt spanierne ud af Argentina, gik den argentinske general José San Martin over Andesbjergene og med hjælp af Bernado O´Higgins blev Chile uafhængig 12. februar 1818. Higgins blev Chiles første præsident, dog først efter blodige magtkanpe internt i Chile. 

I 1881 overgav Chile store dele af det østlige Patagonien til Argentina, mod at genvinde kontrollen af Magellanstrædet, der forbinder fastlandet Sydamerika med øen Ildlandet.

Samtidig vandt Chile Salpeterkrigen, hvor Peru og Bolivia tabte store landområder, og Chile blev næsten en trediedel større. Chile- salpeter blev eksporteret til store dele af verden og gav rigdom til det nu selvsikre Chile. I 1888 anekterede de også lige Påskeøen, selvom den ligger 3.500 km fra Chile.

Minesektoren og præsidenterne.

Salpeterkrigen markerede indledningen til landets store mineeventyr, der via britisk, nordamerikansk og tysk kapital blev moderniseret.

Siden 2. verdenskrig steg efterspørgselen på kobber, og det har siden været den største indtægtskilde for den chilenske økonomi. Kobberindustrien forsyner da også 70 % af verdensmarkedet.

I mellemkrigsårene og frem til 1960 var Chiles venstrefløj dominerende, men uden at kunne forandre det klassisk opdelte samfund.

Der var et stigende folkekrav om forandringer, og med præsident Salvador Allende indledtes en nationalisering af banker, miner og ekspropriering af de store gamle spanske godser.

Denne Sydamerikas første demokratiske socialisme blev brat stoppet 11. sep. 1973 med et statskup ledet af Augusto Pinochet støttet af CIA. Det blev starten på 17 års militærdiktatur, hvor 3.000 politiske modstandere blev dræbt og 35.000 personer tortureret. 

Først i 1983 begyndte undergrundspartier og militante grupper at røre på sig og gøre modstand. I 1988 valgte en selvsikker Pinochet at udskrive valg, så han kunne fortsætte som præsident indtil 1997. Det gav bagslag, for han fik et rungende nej. Året efter vandt kristendemokraten Patricio Aywin præsidentposten, men Pinochet sad stadig tungt på senatets poster. Først i 2005 blev militærdiktaturets privilegier afskaffet. Pinochet undgik anklagebænken på grund af demens, men han sad 512 dage i husarrest i London. Han døde i 2006 som en 91 år gammel mand. Stadig i dagens Chile bliver han af nogen hyldet for hans markedsreformer, der har ført Chile frem til landets nu driftige økonomi. Alle efterkommere af dem, han henrettede og torturerede hylder ham bestemt ikke.

Efter årtusindskiftet har Chile lagt en stor del af sin konservative fortid bag sig. Landet fik afskaffet dødsstraf i 2001 og gav tilladelse til skilsmisse i 2004.

I 2006 vandt kristendemokraterne deres 4 valg i træk, og Michelle Bachelet indtog posten som landets første kvindelige præsident. Hun kom dog hurtigt i modvind på grund af en korruptionsskandale med hendes søn. Chile blev rystet, da landet ellers havde kunnet prale med at være det mindst korrupte land i Sydamerika. Korruptionsskandalen var en af flere og har medført omfattende selvransagelser i det politiske system.

Chile har på få årtier gået fra konservativt eksdiktatur til regionens mest udviklede og globale økonomi. 

Chile et land i forandring.

Med sine 4.329 km fra nord til syd er Chile Sydamerikas mest varierede land både naturmæssigt og kulturelt. Hvis vi lagde Chile hen over Europa, vil det længdemæssigt strække sig fra Nordkap til midt i Sahara. 
Chile er formet geografisk med en beliggenhed mellem Andesbjergene og den rå Stillehavskyst og med de tilhørende forskellige klimabælter.

På de seneste 50 år er Chile gået fra at været et udkantsland til et foregangsland. Chiles forvandling er koncentreret fra at udvide infrastrukturen til at modernisere landbruget, fiskeriet og minesektoren. Senere i 1990’erne er Chiles servicesektor herunder turismen blevet Sydamerikas mest velsmurte og servicemindede. Så Chile er gået fra et lukket og katolsk land med konservative værdier til et Chile med åbne grænser og sind ud mod den store verden.

Mest velordnede land og mindst korrupte land.

Asfalterede veje er blevet et symbol på det nye Chile med lange flotte motorveje og velorganiserede landeveje, så landet har Sydamerikas bedste infrastruktur.

Chile er dog et paradoks. Landet kører rent økonomisk og er moderniseret fra top til tå, men samtidig er der himmelvid forskel på by og land vedrørende kvindefrigørelse, fri abort, sex før ægteskab m.m. Over en bred kam er Chile blevet privatiseret siden demokratiets genfødsel i 1990, og det har skabt gnidninger i det meget traditionsbundne land.

Chile har i dag åbnet portene på vid gab for omverdenen, og landet har en velfungerende økonomi, men som i resten af verden bliver de rige rigere, mens middelklassen og de fattige ikke nyder godt af det økonomiske mirakel. 

På andre fronter er Chile gået frem med syvmileskridt som at par af samme køn siden 2015 kan blive gift, og kvindekampen er et emne som politikerne tør tage op i deres valgkamp, og det ville være uhørt for få årtier siden.

Chile går for at være Latinamerikas mindst korrupte land og ordensmagten for at være Latinamerikas mest pletfrie. Udenlandske firmaer tror også på Chile og vælger ofte at lægge deres investeringer, eller de lægger deres hovedkvarter i Chile. 

Chile er kendt for punktlighed og styr på tingene. Trafikken er hensynsfuld, og gæstfriheden er stor. Folk er optimistiske, og Chile er regionens mindst konfliktfyldte land, uden dog al være forskånet for dem alle. Chile er det land i Sydamerika med flest internationale organisationer inden for handel og menneskerettigheder.

Himmel og hav, ørken og vulkaner.

Magellanstrædet markerer overgangen for fastlandet Sydamerika til øen kaldet Ildlandet. Der er 400 km østpå fra den østlige indsejling til Magellanstrædet og til Altanterhavet og Argentina. Igennem strædet har den kommercielle skibsfart skudt genvej fra Amerikas vestkyst til Atlanterhavet og Europa. I strædet ligger dog skibsvrag på grund af naturens kræfter og hine tiders systematiske piratvirksomhed, bl.a. den officielle pirat sir Francis Drake.

National Geographic er ellevilde med det aflange land med 4.300 km x 200 km mellem Andesbjergkæden og Stillehavskysten. Variationerne er store med verdens tørreste ørken "Atacama" mod nord og mod syd 50 aktive vulkaner, der er bevokset af uberørt tempererede regnskove. Vulkanen Ojos del Salado er med sine 6.893 verdens højeste aktive vulkan, og overalt løber der floder fra Andesbjergene til Stillehavet.

På grund af landets langstrakte facon er Chile inddelt i regioner, der igen er opdelt i underregioner.

I det nordlige er der ørken og saltsøer, der strækker sig ind i Bolivia. Her ligger verdens største kobberminer, der har været Chiles hovedindtægt i de sidste 60 år. I den centrale del er der landbrug og vingårde. I Chiles nordlige del af Patagonien findes søregionen med tempererede regnskove. Længere sydpå er der fjorde med gletsjere, og her er søvejen den eneste transportmulighed. Og endelig er der Ildlandet med smukke landskaber, fårefarme og vind, vind og atter vind. 

Chiles Nationalparker med bl.a. Torres del Paine regnes for kronjuvelen i hele Sydamerika. Blåhvaler kommer til den Chilenske kyst og syd for Chiloé øen er der oprettet et nursery for omkring 100 blåhvaler.

Næsten hele vejen fra det nordlige Patagonien lever den sydamerikanske struds "nanduer", der dog især på Argentinas stepper løber frit. 

To træsorter symboliserer chilensk Patagonien. Det er Aracaria eller "abernes skræk", der kan blive over 1.000 år gamle og Alerces træet, der er i familie med de nordameriaks redwood og kan blive op mod 4.000 år gamle. Hvis de da har overlevet rovhuggeriet i 1800 tallet til overklassens møbler i Chile og Europa. I Alerces nationalparken på den argentinske side lever et af de ældste træer kaldet "el abuelo" (bedstefar). Træet er 3.600 år gammelt. Ifølge de lokale techuelche-indianere er der 4 generationer mennesker pr. århundrede. "Bedstefar" har levet med 100 indianergenerationer, men kun 4 generationer med den hvide mand. 

I Stillehavet 670 km vest for fastlandet ligger Juan Fernádez-øgruppen, der også kaldes Robinson Cruses ø, da forfatteren Daniel Defoer i 1719 blev inspireret til bogen om Robinson Crusoe. Længere ude, 3.500 fra Chiles fastland, ligger Påskeøen, der i 1888 blev anekteret af Chile.

Vinlandet og pisco. 

Chile fik som Argentina vinen til landet via katolske munke i 1548. Først blev vinen brugt til hjemmemarkedet, men omkring år 1900 begyndte chilenske vingårde at eksportere billig rødvin til Europa. Der opstod et alkoholproblem i Chile, så myndighederne indførte skatter på vin og forbød anlæg af nye vingårde i de næste 30 år. Siden 1970 erne er det gået stærkt med chilensk vin på verdensmarkedet, men så kom der overproduktion og mange vingårde lukkede. Vinindustrien er igen oppe at stå med et salg på 2 milliarder US dollars årligt, så Chile er nu verdens 5. største vinproducent.

Vingårdene ligger tættest i nærheden af Santiago, hvor klimaet er ideelt med 250 solskinsdage og praktisk talt ingen regn i produktionsperioden fra september til maj. Det gør, at mange vingårde er gået over til økologisk brug. 

Pisco er Chiles nationaldrik og er en druebaseret grappa-lignende alkohol, som de nyder ren eller som "pisco sour". Arvefjenden i fodbold, Peru, gør dog krav på navnet Pisco, da de har en by ved navn Pisco, som spanierne grundlagde i 1600 tallet, og disse bragte vinproduktionen til området. 

Chiles argument er, at de har haft pisco lige så længe, og at den er meget bedre - faktisk super. Chilensk pisco sælger bedre på verdensmarkedet, men i 2005 anerkendte en stor vinorganisation, at navnet pisco tilhørte Peru. Så nu må chilenerne drukne deres nederlag i pisco.

Kilder til ovennævnte: 
Turen går til Argentina og Chile. Politikens Forlag 2016 

Klik til 2. del: Chile fra Santiago til Kap Horn.

Tilbage til forsiden