I 1856 købte staten landejendommen ”Rolighed” og på denne ejendom langt ude på landet påbegyndte opførelsen af Landbohøjskolens første bygninger med Bindesbølls hovedbygning og Søndre- og Nordre sidebygning. 

Villa Rolighed fra 1770 ligger  stadig som en lille unik idyl under Fakultetet. Klik her for at læse Villa Roligheds historie.

Den gamle Veterinærskole fra 1773 på Cristianshavn, hvor der udelukkende blev undervist i veterinærmedicin flyttede med ud på Frederiksberg, men derudover skulle der på den nye Landbohøjskole gives undervisning til landmænd, landinspektører, havebrugere og skovbrugere. Det var derfor en selvfølge at der omkring højskolens bygninger måtte være et haveanlæg og med Landbohøjskolens første direktør etatsråd Carl Emil Fenger som formand nedsattes en komite, der udarbejdede et forslag for Havens anlæg og benyttelse. Haven skulle opfylde 3 hovedformål, som den stadig gør i dag: At afgive plantemateriale til undervisningen i botanik og plantekultur, at tjene til forskønnelse af læreanstaltens omgivelser og tjene som en offentlig park. 

           Frederiksberg 1857. Kun den østlige del er bebygget og resten er stort set marker.

                              Udsnit af ovenstående kort over Frederiksberg 1857. 

             Haven er endnu ikke anlagt og Thorvaldsensvej kommer først senere.

                     Maleri af landskab 1860.Villa Rolighed ligger i ensom majestæt ude til højre.

                   Landbohøjskolens Hovedbygning 1868 og uden den senere tilbygning.

Landbohøjskolens hovedbygning 1949. Biblioteket yderst til venstre er  i dag erstattet med et nyt og Forpladsen med springvandet blev først anlagt i begyndelsen af 1990 erne.

Haveanlægget blev projekteret af haveselskabets gartner Julius August Bentzien, der fungerede som havearkitekt, og som fast havekarl blev ansat Wagenblast med de mærkelige fornavne Sørensen Christensen Johansen. Han havde reflekteret på følgende avertissement i ”Dansk Haugetidende” april 1857: ”Ved det forestående Anlæg af Haugen til den kongelige Veterinair-og Landbohøjskole vil en ung gartner kunne erholde Ansættelse som Conduktør; Honeraret vil være 50 Rdl. Maanedligt. D´Herr., som kunde ønske denne Ansættelse, vilde behage inden 1.ste.Maj at indgive skriftlig begjæring til Veterinærskolens Directeur, Professor Fenger”.

Ifølge en ”Arbejdsjournal for den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Have”, ført af Wagenblast, ses det, at busketter og gange var afstukket og græsplænerne tilsåede da hovedbygningen blev indviet i 1858 og plantningerne var i fuld gang. Planternes fordeling på arealet blev forestået af docent Johan Lange med bistand af botanisk gartner Aug. Weilbach og etatsråd Rudolph Rothe, og til grund for fordelingen lå en botanisk-systematisk inddeling efter plantefamilier. Plantematerialet blev for størstepartens vedkommende fremskaffet fra Hesede og Hørsholm planteskoler, men mange andre danske, tyske hollandske og franske planteskoler var leverandører. 

Docent Johan Lange der levede fra 1818 til 1898. 

Da det efter datidens forhold kunne være besværligt at fremskaffe plantematerialet plantede man som regel 2-4 planter af samme art ved siden af hinanden, og senere blev de mindst vækstkraftige planter fjernet. Dette blev dog glemt ved de dobbelte sølvlinde ved Havens nordvestlige indgang og ved den kæmpestore firstammede zelkova ud for Bülowsvej. 

Det landskabelige anlæg med krumme gange ligger som et eksempel på datidens haveanlæg og det centrale parti med den lille dam som centrum er stort set uforandret til i dag. Naturligvis har Haven i tidernes løb undergået visse ændringer, og navnlig på grund af højskolens bygningsmæssige udvidelser, som opførelsen af hovedbygningens nye facade mod Bülowsvej i 1898 og da Thorvaldsensvej i 1933 blev ført igennem Haven. Også da Forpladsen med springvandet blev anlagt med parkeringspladser foran Hovedbygningen ud mod Bülowsvej mistede Haven noget areal, men Landbohøjskolen fik en tiltrængt publikumsvenlig hovedindgang.

Landbohøjskolen og Haven som den så ud i 1943. Bygninger er revet ned og andre er kommet til, men Havens centrale parti er stort set uforandret.  

En gevinst for Landbohøjskolen var, da arealet nord for Rolighedsvej i 1922 blev tilbagekøbt af Københavns Sygehjem (se Villa Rolighed) og Det botaniske System kunne flyttes derover. Det gav plads til at arealet langs Grønnegårdsvej kunne få anden benyttelse med i den nordlige del en amelanchier og cornussamling og i den sydlige del en Rosenhave.

Rosenhaven blev tegnet af Georg Georgsen i 1929 med 24 forskellige af de bedste buket- og storblomstrede rosensorter i de Centrale bede og med historiske duftende buskroser i Kantbedene. Farvevalget i de Centrale bede og Kantbedene er søgt at komplementerer hinanden. 

Sommervækstsamlingen ligger udenfor Den fredede Have, men er en vigtig del af hele Landbohøjskolens Have. Arealet hvor sommervæksterne er beliggende, med det nuværende bassin, har tidligere lagt jord til et væksthusanlæg med en spæd start i 1884. 

Væksthusanlægget som det så ud i 1909.

Anlægget blev senere ombygget og tilbygget i 1920, men efter at Landbohøjskolen fik sit nye væksthusanlæg på Rolighedsvej, blev det sidste af de gamle væksthuse nedrevet i 1990 erne, og det eneste minde er lidt glasstumper i jorden. 

Tidlige tiders primitive uopvarmede småskure med gammeldags das for havens medarbejdere, blev i 1919 afløst af ”Gartnerboligen” der ligger i forbindelse med sommervækstsamlingen og bygningen regnes stadig i dag for en af Landvohøjskolens smukkeste bygninger.

En del af Gartnerboligen med væksthusene i baggrunden og haven hvor sommervæksterne er placeret i dag. Årstal ukendt.

I tidligere tider havde huset en stor rummelig tjenestebolig for overgartneren, men den er nu omdannet til kontorlokaler for Veterinær Patologi. På 1. salen var der ikke mindre end syv små værelser til de gartnerelever der var i praktik i Haven.

I vore dage er der kun to gartnerelever i Haven, og de må selv sørge for beboelse, da værelserne bliver brugt som gæsteværelser for udenlandske studerende. 

Den gamle Gartnerbolig ligger idyllisk midt i sommervækstsamlingen.  

Resten af Gartnerboligen huser nu som tidligere Havens kontor, omklædningsrum og gartnernes frokoststue. I kælderen findes et lille værksted og der er opmagasinering af diverse materialer og overvintringsmuligheder for løg og knolde.

Havens ledelse.

Havens ledelse er i tidens løb blevet varetaget på forskellig måde, og i 1858 blev det bestemt at læreren i botanik Johan Lange skulle være efor for Haven, med hjælp af assistent Tyge Rothe. Senere blev det docenten i havebrug der overtog driften af den samlede have med økonomisk ansvar, og læreren i botanik skulle bestyre Havens botaniske del. Således forblev det til 1892, men delingen af myndigheden gav anledning til adskillige ulemper og uoverensstemmelser, så der nedsattes i stedet et Haveudvalg, hvis formand skulle være efor for Haven. Den første formand var den kendte botaniker Emil Rostrup der skrev ”Den Danske Flora” hvis 1. udgave kom i 1860 og siden er udkommet i over 20 reviderede udgaver.

Allerede i 1903 ophævede man Haveudvalget igen, og i en årrække var det den professor i havebrug, som havde størst anciennitet, der var efor for Haven. I 1923 dukkede ønsket om et haveudvalg atter op, og direktør Ellinger blev formand. 

Havens daglige ledelse blev foretaget af førnævnte havekarl, der sædvanligvis blev benævnt formand, men i 1917 avancerede Evald Jensen titelmæssigt til ”undergartner” og det helt store spring kom i1919 hvor han fik titel af ”gartner”, hvilket viser at Landbohøjskolen ikke strøede om sig med de fine titler. 

Det voksende arbejde med etikettering, protokolføring og fremskaffelse af undervisningsmateriale gjorde at Havens ledelsen nu blev udvidet med en assistent. I 1933 blev Valdemar Andersen gartner og i 1958 overtoges stillingen af Børge Hartvigsen.

Gartnerstillingen havde egentlig længe været en overgartnerstilling, men først i 1962 blev den benævnt og honoreret som en sådan. 

Overgartneren var Havens daglige leder og assistenten eller lektoren tog sig af registrering, planteskilte og afskæring af plantemateriale til undervisningsbrug. Efter Hartvigsens afgang blev overgartner Mosegaard ansat, og det vides ikke nærmere hvad der skete i hans perioden eller rettere ikke skete, for Haven gik i forfald, og til sidst blev Mosegård bedt om at tage sin afsked.

Hortonom Mogens Fonnesbech der hidtil havde været lektor i Haven blev forfremmet til overgartner, og kort efter i 1990 blev strukturen omlagt med ansættelse af havemester Kim Greiner.

Efter omlægningen tog overgartneren sig nu af Havens overordnede planlægning, samt alle detailplaner vedrørende sommerblomstbede, løglægning og ikke mindst sommerblomstsamlingen der fik en renæcanse med over 900 forskellige sommerblomster. Desuden var det overgartneren der registrerede planterne i databasen og udskrev nye planteskilte.

Havemesterens hovedopgave var ansvaret for Havens daglige ledelse af medarbejderne, koordination af afskæringsbestillinger fra botanikerne, rundvisninger, korttegning m.m. 
Med den nye struktur og arbejdsfordeling opfyldte Haven hurtig igen sin formålsparagraf, at fremstå som en eksemplarisk, velholdt og smuk have. 

I år 2002 skulle Staten spare, og i et snuptag blev overgartnerstillingen, en gartner og en gartnerelev skåret væk. Haven kom ind under Grøn Forvaltning sammen med Væksthusene og Forsøgsgårdene i Taastrup under ledelse af driftchef Hanne Lipczak. En sådan nedskæring gav nogle tumulter i medarbejderstyrken, da alle overgartnerens og gartnerens opgaver skulle fordeles på de øvrige af Havens medarbejdere. Nogle plantebede blev nedlagt og sommervæksternes antal blev reduceret, men ellers var det Havens intention, at nedskæringen ikke måtte ramme botanikernes undervisning eller være synlig for Havens gæster med en have i forfald.

I 2005 blev Havens ledelse igen omstruktureret, idet havemester Kim Greiner trak sig som arbejdsleder for gartnerne, og fik titel af seniorgartner. Selvom arbejdsledelsen under havemesteren havde været meget demokratisk med uddelegering af ansvar til medarbejderne, blev der nu gået endnu videre, idet Haven fik såkaldt ”flad struktur”, hvor der ikke er nogen daglig arbejdsleder i Haven. Den enkelte medarbejder skal selv planlægge alle aktiviteterne i sine områder, og være selvkontrollerende med hensyn til sin arbejdsindsats.

Folkene i Haven. 

Havekarlen Wagenblast var i Havens første år den eneste fastansatte til at udføre det praktiske gartnerarbejde, og derudover klarede man sig med daglønnede arbejdere og gartnerelever. Antallet af folk i Haven var til at begynde med ringe, og ikke før i 1878 kan der noteres en væsentlig stigning, idet der da beskæftiges en del havearbejdere (daglejere) og lugekoner om sommeren.

Undervisningsplanen blev i 1896 udvidet, og der blev stillet større krav til Haven og dermed også til størrelsen af arbejdsstyrken, men hvor stor styrken faktisk var, fortaber sig i det uvisse. Af de mange mennesker der har arbejdet i Haven kan dog her nævnes nogle få:

N.P. Skousbo der tidligere var slotsgartner på Sorgenfri og stiftede Gartnernes Alderdomshjem i Brønshøj arbejdede i Haven fra 1885 til 1903. P. Henriksen der senere blev forstander for Beder Havebrugsskole var her i 1887 til 1903. Anton Nielsen, der var redaktør af medlemsbladet for Dansk Gartnerforbund, arbejdede i Haven fra 1913 til 1923. Viggo Kemp, der var uddannet farmaceut var i Havens tjeneste i årene 1874 til 1922, hvor han med megen ros passede Stenhøjen. Så kan også nævnes Carl Jensen der var Havens faste mand i årene 1903 til 1929, og ikke mindst H.C. Hansen der blev ansat i 1922 og fungerede, til han blev ikke mindre end 80 år, skal heller ikke glemmes. 

Havens personale i 1923.

Efter at staten tilbagekøbte Rolighedsvejområdet i 1922, flyttede mange af plantesamlingerne over på de nye områder, og det gav anledning til ansættelse af flere folk og en inddeling i ”formandskaber”. Som et udpluk kan nævnes H.J. Jensen der i perioden 1921 til 1949 var formand i frugt- og køkkenhaven, Peter Nielsen var formand i Sommerblomsthaven fra 1922 til 1958 og A. Christensen Bonde var formand ved det anlægsgartneriske arbejde fra 1924 til 1960. Laurits Juul Jørgensen var den første der fik en fast formandsstilling, og i en årrække fra 1946 ledede han arbejdet i haverne på Rolighedsvejområdet.

Fra Havens anlæggelse blev græsplænerne slået med håndskubber, og det lagde beslag på mindst en mand i sæsonen, så det var en stor lettelse for ”plænemester” H. Eilertsen, da man i 1937 anskaffede en Atco – den første motorplæneklipper til Haven. 

Lugekonerne kaldes i Havens gamle bøger for ”madammer” og især huskes madam Petersen som mangeårig lugekone og frk. Rump der var medhjælper på Stenhøjen i 1904 -1919. 
I vore dage er lugekonerne omdøbt til sommerfugle eller sommerlugere, da begge køn kan beklæde stillingerne. Vi har som regel 3 sommerlugere fordelt på områderne i omkring 5 måneder fra maj til september. 

Havens første gartnerelev var H.J. Hansen der var i Haven i 1878, men i 1881 var der ikke mindre end 8 gartnerelever. Allerede i 1905 optrådte frk. Johansen nærmest som en kurisitet, idet Haven fik den første kvindelige gartnerelev. Antallet af gartnerelever kulminerede i 1939, hvor der var ikke mindre end 14 gartnerelever, med kun 2 tilbage i vore dage.

Gartnerelever og de studerende ved Landbohøjskolen får to vidt forskellige uddannelser, idet gartneruddannelsen veksler med praktik og kortere skoleophold på gartnerskoler, medens de studerende får en længerevarende teoretisk akademisk uddannelse her på stedet, eller suppleret med semestre i udlandet, men ikke deltager i det praktiske arbejde i Haven.

Efter de tidligere nævnte nedskæringer, er der 7 faste gartnere tilbage og de passer både Den fredede Have på Bülowsvej, Sommervækstsamlingen, Højhusområdet og Rolighedsvejområdet med alle plantesamlingerne. Desuden passer de alle Landbohøjskolens øvrige grønne områder, der strækker sig fra Åboulevarden til Grundtvigsvej med i alt 17 ha. 

Havebetjenten og havevagterne.

Fra gammel tid var der tilknyttet en havebetjent til Haven, og foruden at holde opsyn med at Havens regulativ blev overholdt, deltog han i lettere gartnerarbejder. Mange kan endnu huske regelen om, at barnevogne ikke måtte medtages i Haven, og det var med den begrundelse, at sjældne planter ikke skulle kunne transporteres væk i al ubemærkethed. Den tid er forbi og barnevogne er meget velkomne i Haven.

                            Gammelt postkort fra Landbohøjskplens have. Årstal ukendt.

Havebetjentens vigtigste opgave var at åbne Haven om morgenen og lukke den igen om aftenen. I en periode blev der ringet med en gammel skibsklokke når det var lukketid, og havegæsterne måtte skyndsomt søge til lågerne, hvis de ikke skulle have en ufrivillig overnatning på en bænk. Klokken var godt gemt i et buskads under nogle store træer, men en morgen var den alligevel forsvundet og sidenhen måtte havebetjenten holde ekstra øje med, at ingen blev låst inde. En indelåsning var især surt for ældre mennesker, der ikke kunne planke den, og gæster med barnevogne måtte råbe højt om hjælp, for at få nogen til at hjælpe med at løfte barnevognen over hegnet.

I midten af 1990 erne blev havebetjent stillingen nedlagt, og herefter var det en fælles opgave for de arbejdende gartnere, at holde øje med publikum. 

Havens gartnere overvåger havegæsternes færden i dagtimerne, men når gartnerne går hjem møder der en havevagt. Havevagterne er en lille gruppe på 4-5 studerende, der på skift våger over Haven om aftenen og i weekenderne, samtidig med at de udfører lettere havearbejde. Senere på aftenen og om natten er det Landbohøjskolens nattevagt der patruljerer.

Haven er desuden under publikums beskyttelse, og heldigvis har tyverier og hærværk i årenes løb været ret beskedent. Undtagen da Havens klenodie, den gamle hule hængepil på halvøen midt i Dammen blev ødelagt af en hærværksbrand. Sindene blev sat i voldsom bevægelse hos mange mennesker, og ingen kunne forstå, at nogen kunne opfører sig så usselt. Se ”Jeg er hængepilen”.

Lempelse i Havens regulativ. 

I mange år indtil 2005 blev der holdt strengt på, at Haven var en studie- og spadserehave, og derfor var det kun tilladt at betræde græsset i studieøjemed, og hvis gæsterne ville sidde og nyde roen i Haven, måtte det være på en af de mange havebænke. Da Haven heller ikke i dag er en ren folkepark, er det stadig ikke tilladt at spille bold eller høre høj musik, men man må gerne opholde sig på plænerne, hvilket sommerdage er meget populært. 

På Den Svajede Plæne ned til Dammen er det dog stadig ikke tilladt at opholde sig, så her kan plænen med de smukke blomsterbede nydes, uden forstyrrende fremmedelementer som f.eks. sommerpiger. Mange er glade for den nye ordning, men mange andre, især ældre mennesker, mener det er sædernes forfald i lys lue. 

Ligeledes er totalforbudet om cykler i Haven slækket, idet det nu er tilladt at trække sin cykel igennem Haven, udtrykkelig trække, for cykling er strengt forbudt, og det er heller ikke tilladt at parkere eller henstille sin cykel i Haven eller smide den på græsset.

Hunde i Haven med eller uden snor er også stadig strengt forbudt, og vil omgående blive påtalt, men hvis det er en rockertype der går med sin rotweiter, venter gartnerne dog lige et øjeblik før de viser tænder. 

Før i tiden har gartnerne mange gange med blødende hjerte, måtte bede havegæsterne om at forlade deres havebænke, medens de ellers nød de første varmende solstråler i en tidlig forårsmåned. Det var derfor en stor lempelse i havereglerne, da Haven fra 2005 kun i sjældne tilfælde bliver aflåst om aftenen, og Haven har derfor åben fra solopgang til solnedgang.

Til gengæld er der mere skrald i Haven, og hvis nogen undre sig over, hvad de grønne beholdere der er opstillet rundt omkring i Haven egentlig er beregnet til, så kan det røbes her, at de kaldes papirkurve, og at det er her affald bedes henlægges. Cigaretskod der er en af menneskehedens svøber, pynter bestemt ikke i en have eller nogen andre steder, så de bedes selv hjembringes af rygerne.

Havens publikum.

Haven har et trofast publikum som næsten daglig besøger Haven, og nyder freden og roen i de smukke omgivelser. Stamkunderne fortæller deres venner og familie om deres dejlige have og de behøver endda ikke selv at løfte en finger, da de har gartnere til at passe den.

          Landbohøjskolens Have 1899. Tegning af Karel Sedivy og bragt i Familiejournalen. 

I tidens løb har der været mange pudsige havegæster, og ikke alle lige populære, som ham der gik rundt og spillede sækkepibe. Den gamle pensionerede oberst var mere hyggelig for han fyldte duefoder i sin ene lomme, og medens han gik rundt på stierne dryssede han duefoder ud, og som en anden rottefænger fra Hamlet fulgte duerne ham i lange rækker. (Oberstpensitionen var måske heller ikke så god). 

                         Postkort fra 1907 med fine damer der går tur ved Dammen. 

De fleste havegæster opfører sig eksemplarisk eller retter sig efter henstillingerne fra gartnerne eller havevagten hvis de overtræder Havens reglement. Der findes dog også dem der ikke kan forstå, at de ikke må plukke blomsterne, ikke må have løse hunde med og ikke må køre på knallert i Haven.

                            Postkort fra 1905 med del af Stenhøjen og ukendt statue.

Haven får ikke støtte af Frederiksberg Kommune selv om det for en stor del er Frederiksbergs borgere der benytter Haven. Havegæsterne kommer dog også langvejs fra, idet det er blevet mere og mere populært at få en guidet rundvisning, hvor der fortælles om Landbohøjskolens spændende historie og ellers kommer med på en kulturel og botanisk rundtur i Haven. 

I 2006 blev der givet 45 rundvisninger for tilsammen 1.750 gæster, der spænder lige fra Landsbrugsrådet, Novo, Økonomistyrelsen, Det kgl. Bibliotek, Foreningen for tidligere folketingsmedlemmer til kulturforeninger og ældreforeninger. 

Sammenlægning af Landbohøjskolen med Københavns Universitet.

                                   Postkort fra 1906 af Landbohøjskolens Hovedbygning.

I 148 år har Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole været et selvstændigt universitet, men fra 1. januar 2007 er Landbohøjskolen gået sammen med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. Landbohøjskolen er dermed blevet et fakultet på Københavns Universitet og som en konsekvens heraf skiftede landbohøjskolen navn til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. (Faculty of Life Sciences).

Hovedindgangen til Den kgl. Veterinær - og Landbohøjskole i over hundred år og nu til Det Biovidenskabelige fakultet.

Hermed bliver det nye samlede universitet til Nordens internationalt førende med langsigtet grundforskning og anvendelsesorienteret forskning og uddannelse. Hvordan det vil påvirke den gamle Landbohøjskoles Have, vides ikke på nuværende tidspunkt, for Botanisk Have er en del af det gamle Københavns Universitet. Foreløbig er der kun sket det, at Landbohøjskolens Have har fået navneskift til ”Haven” under Det Biovidenskabelige Fakultet. 

Så indtil videre lever den smukke gamle have på Frederiksberg uforandret videre til gavn og nydelse af nye generationer af studerende og havegæster.

Kilde: A.Pedersen: ”Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskoles havebrugsafdeling og højskolens haver gennem 100 år.” fra 1964.
Diverse småskrifter og egne optegnelser.

                                                                                Januar 2007 seniorgartner Kim Greiner

           I Landbohøjskolens have.

Hvor er mon et bedre og skønnere Syn

og noget saa dejligt et Skue

som Blomsternes Flor ved de busk-grønne Bryn

under Himmelens blaanende Bue.

Hvor er her dog yndigt, saa sirligt og smukt

med skønhed i duftende bede,

og Paradisæblernes nedfaldne Frugt

i Græstæppets Grønne sig brede.

Træernes Kroner og Sølvbirkenes Hang

dybt hælder sig ud over Dammen,

hvor Fuglene kvidrer og synger en Sang

til Ænder i Fryd og i Gammen.

Aah, hvilken Ro, og den helsesvangre Fred

ved Hvile i Højskolens Have

kan fylde et Hjærte med Lyksalighed

som en gylden og god Guds Gave.

Stenshøjenes Planter udfolder sit Væld

af sjældne, eksotiske Vækster,

mens farverne tyder om Glæde og Held

i Livets og Hverdagens Tekster.

Senroserne blusser på blomstrende Jord

og Floraen gløder og brænder,

her er dog et Sted, hvor Skønheden gror,

-og Haab vel for Fremtiden det brænder.

                                                                               Laurits Nielsen. (H. Bendz, 1951)

Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet

Af seniorgartner Kim Greiner.

Efter sammenlægningen med Københavns Universitet fortsætter Landbohøjskolens Haves historie naturligvis, men nu under navnet Haven.

Havens Kontor flyttes op på loftet.

I Havens historie, der spænder fra den flade mark til den skønne have, vi har i dag, var det et stort plus, da Gartnerboligen i 1919 blev bygget. Tænk, et helt hus til kun gartnernes gøren og laden – der blev virkelig skønnet på deres indsats.

Den største del af underetagen blev dengang brugt til tjenestebolig for overgartneren. Havens Kontor blev indrettet lige til højre for hoveddøren, for så var det dejlig nemt at finde for Havens publikum og andre, der havde ærinde til Kontoret. Desuden var der et omklædningsrum for kvindelige gartnere og et for de mandlige, og da det kvindelige er betydeligt mindre end det mandlige, kan det godt antyde kønsfordelingen.

På loftet ligger gartnernes frokoststue og en række mindre værelser til datidens store flok af gartnerelever, og der var også både opholdsstue, køkken og toilet på gangen til eleverne. Jo, der blev virkelig kræset for det personale, der passede Landbohøjskolens største klenodie, og det sted, der er mest kendt og elsket af offentligheden – Haven.

Tiderne skifter, og de fleste af de små værelser på loftet blev indrettet til gæsteværelser til udenlandske studerende, og de benytter selvfølgelig også opholdsstuen, køkkenet og toilettet. Den store tjenestebolig til overgartneren blev nedlagt og i stedet indrettet til en række kontorer, for tiden til Veterinær Patobiologi. Men Havens Kontor ligger som noget af det mest stabile på hele Landbohøjskolen, hvor det altid har ligget i de sidste 88 år.

Tiderne skifter igen, og det var et ønske fra Veterinær Patobiologi at få mere plads, og deres øjne faldt kærligt på Havens Kontor, der jo kun var arbejdsplads for ½ driftschef, seniorgartneren og Havens havevagter. Og det er da helt rigtigt og i sagens natur, at Havens personale ikke sidder foran computeren hele tiden, da en have ligger udenfor i guds fri natur. Men planlægning, brevskrivning, publikums henvendelser, skilteskrivning, laminering, skiltefræsning, mødested for nyansatte, mødeaktiviteter, bogsamlinger og kortskuffer har bedst af at have et tag over hovedet.

Nå, men vi får da lov til at beholde ¼ af hele huset og skal kun være ude af det tidligere Havens Kontor inden månedens udgang, og det forlyder, at vi skal op på loftet i det, der tidligere blev kaldt Gartnerboligen, men som vel nu skal omdøbes til Patobiologibygningen. Det bliver i et eller to værelser - det er ikke helt fastlagt på nuværende tidspunkt og er nærmest en hemmelighed.

Vejledning i at finde Havens Kontor.

Men hvis man efter 1. oktober undrer sig over, hvor Havens Kontor er blevet af, så gå ind ad indgangen i Gartnerboligen, eller Patobiologibygningen, som sædvanlig. Fortsæt igennem næste dør lige frem og drej skarpt til venstre op ad den snoede trappe. Gå forbi rengøringsskabet og støvsugeren i hjørnet og pas på ikke at falde over støvsugerslangen og kostene. Gå igennem døren, og hvis der er mørkt på gangen, hvad der ofte er, så sidder kontakten lige indenfor til højre. Bliv ikke forskrækket hvis der om formiddagen render halvnøgne piger rundt på gangen – det er bare nogle af de udenlandske studerende der kommer lige fra badet. Pas endelig på ikke at falde over sko og støvler som de studerende har stillet udenfor deres værelser til afluftning. Men nyd den hjemlige hygge på gangen med de ofte eksotiske maddufte.

Havens kontor kommer så sandsynligvis til at ligge lige over for gæsteværelsernes køkken og toilet – men det er da muligt, at der kommer et skilt på døren. Man kunne også overveje at indsætte en række grønne lysdioder, der kan lede folk derop, eller måske lave en konkurrence om, hvem der kan finde kontoret.

Nå, men vi skal jo være fleksible, men et enkelt pip er vel tilladt, når man bliver skubbet ud over redekanten.

Tilbage til forsiden.