På Vesterbrogade lå tidligere en af verdens største pornobutikker kaldet Blue Movie. Den havde også kunnet bryste sig af at være verdens ældste, stadig eksisterende pornobutik, men nu må en anden overtage æren, for Blue Movie er lukket – der er simpelthen ikke penge i skidtet mere.

Det er næsten et stykke af verdens kulturarv, der forsvinder, men teknologien og internettet har fået de gamle pornobutikker til at skrante. Nationalmuseet har fået tilbudt en del af Blue Movies interiører, men de var ikke rigtig interesseret, selvom de mig bekendt har modtaget en hashbod fra Christiania, og den er vel hverken værre eller bedre end et stykke pornokulturhistorie.

I sin tid blev massageapparatet opfundet til behandling af ømme skuldre, og det blev i første omgang solgt i udvalgte damefrisørsaloner. Det undrede, at der fandtes så mange ømme skuldre, for kunderne strømmede til, men så begyndte 10-øren at falde, for sådan et apparat kunne åbenbart også bruges til andet end skuldrene. Med den viden i baglommen, og med pornoens frigivelse i Danmark i 1968 som det første land i verden, gav det fart i den nye branche med sexlegetøj, blade og film, og her var Blue Movie helt fremme i skoene. I sine velmagtsdage i 1970’erne havde Blue Movie lagre over hele København, og de eksporterede til hele den store sexhungrende verden. I 45 år eksisterede firmaet, og de sidste ejere, Tina og Jesper Strauss, er da kede af, at det hæderkronede firma nu må lukke, for det har hele tiden været et solidt familieforetagende, og som en naturlig ting har hele familien stået dernede som ekspedienter. 

Da pornoen på nettet efterhånden blev let tilgængelig, og frække blade kunne købes i enhver almindelig kiosk, måtte Blue Movie ændre profil, så de gik væk fra alt det almindelige porno, og i stedet specialiserede de sig i de særlige ønsker. Disse ønsker er langt under bæltestedet, og pæne mennesker smuglede dem hjem og gemte dem under madrassen, og så blev de kun taget frem i dølgsmål og ved festlige lejligheder. Men heller ikke det kunne holde forretningen gående med den stigende husleje og finanskrisen, så 31. marts 2010 lukkede og slukkede butikken med et brandudsalg på 50 % rabat på alt i den sidste måned.

Som eventyrer og med et kommende foredrag om Vesterbro på kryds og tværs, måtte jeg med egne øjne se nærmere på sagerne i den gamle, hæderkronede butik, inden nøglen blev drejet helt om. Butiksfacaden strakte sig vel 20-30 meter langs Vesterbrogade, og det hele var overklistret med ophør og 50 % rabat på alt. Der var allerede ryddet godt op, da jeg vovede mig ind et par uger før lukningen. Flere sidelokaler lå mørke og tomme hen, og var det mon herinde, at de 17 privatkabiner til 45 kr. for en halv time lå? 

Her i sidste akt var rummene ved indgangen stadig spækket med alskens ting og sager, og der var ikke lagt fingrene imellem. Ved et hurtigt kik på filmene, kunne jeg godt se, at det bestemt ikke var for sarte sjæle, og jeg tror, at almindelige mennesker nemt kunne tabe appetitten. Bladene, der lå stablet op, var af samme skuffe, så jeg vidste næsten ikke, hvor jeg skulle kikke hen.

Det myldrede ikke ligefrem med kunder og ud over mig, der kun var med på en kikker, var der et yngre par, en midaldrende mand af anden etnisk race og en ung kvinde i måske trediverne, der helt tydeligt kom lige fra arbejde, som måske håndværker.

En midaldrende pornomor stod bag kassen, og hun havde hjælp at sin måske datter eller barnebarn på omkring 10 år, men det var jo også et gammelt familieforetagende, så datteren modtog pengene og gav byttepenge tilbage.

Den midaldrende mand havde fundet noget interessant, der med rabatten trukket fra kun kostede 30 kr., og da han åbenbart ikke var så god til procentregning og gerne ville spenderer en hel halvtredser, måtte pornomor så fortælle, hvor meget han så kunne købe.

Håndværkerkvinden var nærmest gået helt amok, og hun gik rundt med favnen fuld af dildoer og film, og der var vist også en enkelt ridepisk med. Beløbet på 677 kr. med rabatten fratrukket betalte hun glad med sit dankort, og så ellers lykkelig ud, men en festlig aften ventede nok også forude.

Jeg kunne høre på pornomor, at hun med kærlig omhu vejledte kunderne, og hun frarådede at tage dildoer med i badekarret, og efter brug skulle de rengøres i rent vand og have en gang talkum. Ja, så blev man så klog. Hun påstod i øvrigt, at selvom hun havde stået i butikken i 6 år, så havde hun aldrig set en pornofilm.

Jeg kunne ikke rigtig få øje på noget, jeg kunne bruge til noget, så jeg spurgte, om hun ikke havde en film, hvor der var noget handling ind imellem nogle gerne pæne sexscener. Det fandtes der ikke i deres film, sagde hun, for det var som regel kun mænd, der købte dem, og de gad ikke alt det der ind imellem, for de ville kun have det lige på og hårdt. Efter den oplysning forlod jeg lettere svedt Blue Movie med deres avancerede specialisering, og jeg skal bestemt ikke begræde lukningen. Og så var det dejligt at komme ud i den friske luft på Vesterbrogade.

I andre butikker, der måske har specialiseret sig i mere blød erotik, er de kvindelige kunder dog i stærk i fremgang, og der kan det ligefrem være sjældent at se enlige mandlige kunder. Forhåbentlig ligger der sådan en butik på Vesterbro, og så må jeg, måske iført kvindetøj for ikke at falde for meget i øjnene, en dag hen og se på sagerne.

(Det øverste billede er fra en pæn pornobutik, men ellers kan ses, at ingen behøver gå forgæves efter ting og sager på Vesterbro.)

Tilbage til forsiden