|
Christianshavn.
Rundture og foredrag. Af Kim Greiner
Så vidt jeg har forstået, er der en del kolleger eller konkurrenter, der også laver rundture på Christianshavn, men det bekymrer mig ikke. Først og fremmest er en rundtur ikke bare en rundtur. Rundture i samme område kan være vidt forskellige og af meget forskelligt indhold. Og vi er allesammen meget forskellige med hensyn til formidlingen af seværdigheder og områdets historier. Så selv om man engang har gået på Christianshavn med en anden guide, så kan min tur være noget helt andet. Rundturen hedder: "Christianshavn på kryds og tværs." Med hensyn til billedforedraget, så er det skåret til, så det også tager max to timer incl. en sang og en kaffepause. Der skal bruges knap 500 billeder, så det går bare derudad. Her har jeg også stor erfaring, og ingen keder sig til mine over 25 forskellige billedforedrag. Et foredrag har den fordel, at vi kommer hurtigt fra punkt til punkt, så i foredraget kommer vi også ud på Holmen og ind på Christiania. Billedforedraget hedder: "Christianshavn - rundt i krogene". Rundtur og foredrag bookes på kim@greiner.dk eller tlf. 57526967 og mobil 40589825. Nedenstående er nogenlunde den rute, vi går, og de steder, vi standser op. Det er en blanding af både facts og personlige oplevelser: Kongen måtte strække sig. Christianshavn er anlagt af Chr. 4. i 1617-22 på nedbankede pæle i det lave vand mellem havneløbet og Amager. Først skulle der dog anlægges en fæstning, så bydelen kunne beskyttes, så derfor udskrev Chr. 4 i 1618 en skat, der blev opkrævet i hele landet.
For at skaffe bygherrer inden for de nye volde måtte kongen strække sig langt. Ikke nok med at grundene blev foræret væk, men der blev også givet 12 års skattefrihed for borgerlig skat foruden tilladelse til at besejle landets havne uden told. At der skulle smides lokkemad ud til de kommende bygherrer var forståeligt, da byggegrundene nærmest lignede rismarker under vand. Det var derfor nødvendigt, at de kommende bygherrer var folk med penge på kistebunden. Efter hollandsk stil delte en kanal bydelen således, at der var en Nederby og en Overby. "Neden vande" er ind mod København, og "Oven vande" er ud mod Amager. Byens midterakse var dengang som nu Torvegade, der gik fra stranden (nu Knippelsbro) igennem byen og ud til Amagerport. Hvor Torvegade krydsede kanalen, anlagdes Christianshavn Torv, og i vore dage er der her en metrostation. Torvet lå på Holmens højeste punkt og behøvede derfor ikke nævneværdig opfyldning. Christianshavn bliver selvstændig købsstad. Sct. Annæ Gade, der går parallelt med Torvegade, går over en bro, så det er naturligt, at gaden og gadenavnet går igennem hele bydelen fra Strandgade i vest til Voldgade i øst. Mere forvirrende er det, at Bådsmandsstræde, der bliver delt på midten af kanalen, hedder Bådsmandsstræde på begge sider af denne.
De store brande, der ramte København i 1795, nåede aldrig til Christianshavn, så derfor er der bygninger helt tilbage til Chr. 4.s tid. Byen var helt fra starten en søfartsby med store handelspladser, hvor skibe fra Østen og Det Nordlige Ishav leverede deres laster. Bydelen har aldrig glemt sin oprindelige købstadsværdighed, og på grund af de gamle, bevarede husrækker oser bydelen af atmosfære. Fristaden Christiania, der havde sin spæde begyndelse i 1971, har i høj grad været med til at understrege byens helt specielle karakter. På torvet findes tre dejlige granitskulpturer af en grønlandsk fanger med sin kajak og to grønlandske kvinder. Den ene af kvinderne forestiller Emma Juliane Thale Lynge, der blev født i Nuuk i 1902. Senere kom hun i huset hos kolonibestyrefamilien, og da den rejste til Danmark i 1932, rejste Emma med. Hun følte sig lidt isoleret i begyndelsen, men i 1933-34 begyndte hun at stå model for billedhuggeren Svend Rathsack.
Figurer af grønlændere af Svend Rathsack er opstillet i 1938 og symboliserer Danmarks forbindelsen til Grønland og Det Nordlige Ishav. Lagkagehuset og Sandkagen.
Længere nede mod Knippels Bro har nabohuset fået kælenavnet "Sandkagen", da det umiskendeligt har fået en sandkagefarve. Det havde vel nok ikke fået dette navn, hvis ikke det havde ligget ved siden af Lagkagehuset. Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Hvor Lagkagehuset ligger i dag, lå der indtil 1928 en stor, nobel bygning med en barsk fortid. I Chr. 4.s tid gik der sværme af tiggende børn rundt i København. Det var børn, der var forældreløse, eller de var smidt ud hjemmefra. Kongen oprettede derfor et børnehus inden for de gamle volde ved Valkendorfsgade. Det var meningen, at børnene her skulle oplæres i et håndværk, så de senere kunne få et normalt samfundsliv.
Et nyt Børnehus så dagens lys i 1662, da den senere kong Frederik 3. opførte et nyt hus på hjørnegrunden af Christianshavns Torv. Det fik hurtigt et forfærdeligt omdømme og blev en af de værste skampletter på Københavns historie. Foruden børnene, luderne og vagabonderne blev der også indsat sindssyge og pestbefængte mennesker. I starten prøvede man at holde grupperne adskilt, men det brød efterhånden helt sammen. Desuden arbejdede alle beboerne i anstaltens fabrik, hvor de fremstillede klæder til kongens soldater. Her plukkede de uld, spolede, spandt, vævede og farvede tøjet under det strengeste opsyn. Et af de værste arbejder var at raspe farvetræ til tøjfarvning, idet arbejdet ødelagde lungerne og misfarvede huden.
I perioder var der hverken lagner eller tæpper, og fangerne gik næsten nøgne rundt, for riget fattedes penge, og der skulle spares. Der var dog en sygeafdeling, hvor de syge lå 2-3 stykker i hver seng, og når nogen døde, gik tøjet i arv, og smitsomme sygdommen gik videre til den næste. Renlighed er ikke altid en god ting, og nogle af de mindste børn døde af for kraftigt virkende lusepulver. Madvarerne fik beboerne fra politiet, der på deres runder i byen konfiskerede fordærvede madvarer, der var uegnet som menneskeføde for byens borgere, men var udmærket til børnene og fangerne. Henimod slutningen af 1700-tallet ændrede Børnehuset navn til Københavns Tugt-, Rasp- og Forbedringshus. Heldigvis blev børnene efterhånden overflyttet til andre institutioner. Fangeoprør- og hovederne ruller. I 1815 skete der en mindre fangeopstand, og en kommission erkendte, at forholdene var urimelige, så flere ledere blev fyret, og direktøren tog frivilligt sin afsked. Alligevel blev de to hovedmænd til oprøret henrettet, og andre fanger fik 27 slag af den Ni halede kat. I den følgende tid var der mange mindre fangeopstande, og mange blev henrettet, især fra Rasp-afdelingen, hvor fangerne blev særligt umenneskeligt behandlet.
Hvis ikke en af fangerne havde sladret i sidste øjeblik, havde masseflugten været en realitet. Militærafdelinger var derfor på pletten, men opholdt sig uden for anstalten. Indenfor var der vildt kaos, alt blev smadret, og vinduer knust, og flammerne slikkede op om fangekirken. Militæret begyndte efterhånden at skyde med håndvåben og kanoner, og efterhånden trængte de ind i fængslet. Hovedmændene blandede sig med de fanger, der forholdt sig rolige, og Søren Gammelmand blev pågrebet i seng med Ane, der ellers var kæreste med en anden fange. Nogle enkelte fanger nåede ud, men det var en storslået militær operation, som selve kong Frederik 6. overværede. Han inspicerede de fanger, som var bragt til det nærliggende Søkvæsthus. Flere af fangerne rettede her ganske uden respekt for majestæten bebrejdelser mod ham og gav ham skylden for de ugudelige mishandlinger af fangerne, som var den egentlige årsag til opstanden. Frederik 6. blev ilde berørt og nedsatte straks en standret, og imens retten arbejde, lå fangerne i lange rækker bagbundne i gården. Efter 40 timer afsagde retten dommen, hvor 7 hovedmænd blev dødsdømt, og mange andre dømt til tortur, der var værre end døden. I hast blev der rejst et rettersted og en tilskuertribune omtrent, hvor Bådsmandsstrædes Kaserne ligger. Ved en senere proces dødsdømtes yderligere 7 hovedmænd bl.a. Søren Gammelmand, der blev henrettet til sidst for at gøre pinen længere. Afgørende forbedringer skete først i 1861, hvor der blev bygget et særskilt kvindefængsel lige over for Vor Frelsers Kirke på den grund, hvor Veterinærskolen havde ligget. Det nye kvindefængsel blev dog hurtigt nedlagt af mangel på fanger, og de få, man havde, blev overflyttet til fængselsbygningen på Christianshavns Torv. Kvindefængslets tidligere bygninger blev udlejet til politiet, der benyttede dem som arresthus for mænd og tvangsarbejdsanstalt for kvinder. I 1921 blev bygningen nedrevet, og der blev opført beboelseslejligheder. 7 år senere blev Mikkel Vibes Gade anlagt, og det berygtede Tugt-, Rasp- og Forbedringshus blev revet ned. På grunden blev "Lagkagehuset" så bygget, og senere flyttede konditoriet "Lagkagehuset" ind. De, der nu sidder og mæsker sig i kagerne, tænker nok ikke på alle de mennesker, der her blev umenneskeligt behandlet af myndighederne. Robert Jacobsen og en kasse bajer.
Roberts motto var: "Hold ud – så vinder du", og han blev da også en stor anerkendt kunstner, der udstillede i store gallerier og museer over hele Europa. Store Robert arbejde gennem et langt liv flittigt med mange forskellige kunstformer og materialer, og han døde en vinterdag i 1993 81 år gammel. Kofoeds Gård og Heerings Gård.
Kofoeds Gård og senere Heerings Gård ligger Overgaden neden Vandet 11 og er opført i 1785 af sø kaptajn Hans Pedersen Kofoed. Han var født på Bornholm, og som ung mønstrede han på fregatten Prinsesse Louise til Vestindien. Siden sejlede han som kaptajn mindst 10 gange til Vestindien mellem 1772 og 1782. I slutstenen over porten på hans gård er indmejslet en kofod, "en klov med ben", og så vidste man, at her boede Kofoed. Han blev reder for 7 skibe og tjente livet igennem gode penge. Da han døde, arvede hans kone Marie Kofoed formuen, og hun var en dygtig økonom også som enke. Hun blev af Frederik 6. udnævnt til etatsrådinde. Hun havde ingen børn og donerede legater til ugifte kvinder, hvis kår ikke svarede til deres opdragelse. Desuden hjalp hun "trængende enker og trængende sømænd". Hvad sømændene trængte til, forlyder der ikke noget om.
Fem generationer i Heeringfamilien holdt gang i firmaet. I 1970 flyttede firmaet til Dalby på Midtsjælland, og det var slut på Christianshavn. Som et minde er der dog stadig anlægsplads med stakit og låge i bolværket til skibene med kirsebær. Produktionen af kirsebærvin er i dag desværre flyttet til Polen, og den gamle gård er overtaget af Nordea. I bygningen er der et Bank- og Sparekassemuseum, der har åbent nogle få timer hver uge. B & W skibsværft blev placeret i bydelen i 1847 og satte her sit præg i mere end 125 år, hvor de udviklede sig til at blive landets største industriarbejdsplads. Arbejderne bosatte sig på Christianshavn og blev de dominerende indbyggere. Der blev bygget mange baghuse, og lejlighederne blev fyldt til bristepunktet, så der skete en forslumning af de gamle købmandsgårde. Befolkningen voksede i 1930’erne til over 30.000 indbyggere på Christianshavn, der samtidig blev landets "rødeste" byområde.
Omkring 1980 var befolkningstallet faldet til 7.000 indbyggere, men var stadig et af de rødeste områder sammen med Indre Nørrebro, idet 80 % stemte på Socialdemokraterne og partier til venstre herfor. Efterhånden skete der en gradvis udskiftning af indbyggerne, for med saneringen forsvandt mange af arbejderne og ind flyttede akademikere og arkitekter. Det var blevet smart at bo på Christianshavn, og de lidt mere frisindede flyttede i 1971 ind på Christiania. På Christianshavn steg priserne på boligerne støt, og man får ikke meget lejlighed under et par millioner kroner. Den gamle arbejderenklave er hastigt forvandlet til en velhaverenklave. Frikadellen i Christianshavns Kanal.
Efter at det nye marketenderi blev indviet, var der planer om at bruge Frikadellen som ungdomshus eller børneinstitution. Sådan gik det ikke, og i 1966 blev der sagt farvel til den gamle frikadelle, da den var solgt til ophugning. Det nye marketenderi forstyrrede ved frokosttid kirkegængerne til Christianskirken med megen trafik over Strandgade. Det kunne jo også være, at det var de sultne arbejdere, der blev forstyrret af kirkegængerne. For at de ikke skulle forstyrre hinanden, blev der anlagt en 50 meter underjordisk gangtunnel under kirkepladsen til den nye kantine. Englænderne bombede et bolchekogeri.
Da en af de tidsindstillede bomber eksploderede, ramte et sprængstykke Christiansborg, hvor det gik igennem et vindue og lavede en dyb flænge i gulvet. Knippelsbrogade blev lagt i ruiner, og blev ikke genopbygget før B&W’s "Ørkenfort" rejste sig i 1960’erne. Efter bombardementet meldte Falck-folk sig frivilligt for at demontere ueksploderede bomber. "Bliver vi invalide for livstid, hvis en bombe eksploderer?" spurgte de. "Nej, I dør øjeblikkeligt". "Godt, lad os gå i gang", sagde Falck-folkene. Senere den 29. august 1943 overfaldt tyskerne Amalienborg. Et stadig bevaret skudhul fortæller om begivenheden. En stadig eksisterende port over Overgaden neden Vandet minder om de mange B&W-aktiviteter her i området. Hele kvarteret er nu nybygget med dyre lejligheder. Det er endda så fint, at de har krævet, at guiderne på kanalbådene ikke må sige noget i højtalerne, når de passerer kvarteret. Christianskirken med muligheder for blund.
Christianskirken blev bygget til bydelens tyske menighed, der anvendte den til 1886. Kirken har i folkemunde heddet "Lotterikirken", da et lotteri skabte økonomisk grundlag for byggeriet. Meget utypisk for Danmark er både alter, prædikestol og orgel placeret over hinanden. Kirken hed oprindeligt Tyske Frederiks Kirke og havde tysk menighed, men Grundtvig holdt også gudstjenester her for sin danske menighed. I 1886 ophørte de tyske gudstjenester, da menigheden var skrumpet ind til kun 46 tyske sjæle, og i 1899 blev kirken dansk sognekirke, og den fik navnet Christians Kirken.
Under kirken er der en stor gravkrypt, hvor der stadig foregår gravlæggelser. Krypten har 48 kapeller, og der er gravlægninger fra 1761 til vore dage, nu dog kun med urnenedsættelser i gulvet. Grundtvig med guld i mund.
Strandgade 4. Pakhuset, der er opført 1819, danner rammen for B&W’s museum. I porten er en tavle med B&W’s historie fra årene 1843 til 1943. Desuden er der en mindetavle for omkomne under besættelsen 1940-45. I gården er der en mindesten for grundlæggeren af B&W Hans Heinrich Baumgarten under navnet Baumgarten og Burmeister. Tordenskjold og et dødeligt kårdestik. Tordenskjold Strandgade 6. Lehns eller Tordenskjolds Gård. Gården er opført i 1703 af vinhandler Abraham Lehn, der var direktør for Ostindisk Kompagni. Her indrettede han Københavns fornemste hjem. Forhuset mod gaden er ombygget og forhøjet i 1857.
Tordenskjold rådede over en uudtømmelig vinkælder, og under drikkegilder blev der skudt med salutkanon ved kongens skål. Han var en mand af ære, og da en dame ved navn Mette Rasmusdatter blev med barn, hvor søhelten højst sandsynligt var barnefaderen, anbragte han Mette i et ægteskab med en hyrekusk og betalte oven i købet brudetøjet. Den unge Abraham Lehn satte sin formue over styr i Hannover, da han spillede kort med falskspilleren, svenskeren og officeren Stäel von Holstein. Hændelsen kom Tordenskjold for øre, og da han få uger efter mødte Stäel i Hannover, pryglede Tordenskjold ham. Det skulle han så ikke have gjort, for Stäel krævede duel, og tidligt om morgenen 12. nov. 1720 mødtes de to duellanter på kårde, og kun 30 år gammel lå søhelten gennemboret af kårdestik. Spegepølsen og Ørkenfortet.
Strandgade 14 har kælenavnet Spegepølsen, da bygningen er rød med hvide pletter. Den Rohdeske Gård ligger på hjørnet af Torvegade og Strandgade og er opført i renæssancen i 1640. Her boede borgmesteren for Christianshavn. Huset har aldrig været brugt som rådhus, som påstået, men alligevel benævnes bygningen Borgmestergården. I 1794 blev huset forhøjet med 2 etager, og de svungne renæssancegavle blev erstattet med klassicismens trekantede gavle. Nedenunder ligger restaurant "Christian Firtal". Knippelsbro med Herkulesstatuer.
Knippelsbro. I starten var der kun en lang dæmning og en kort færgefart mellem København og Christianshavn. Det var noget bøvlet, og det blev hurtigt af afgørende vigtighed for borgerne, at de kunne komme nemt frem og tilbage mellem Christianshavn og København. Chr. 4. anlagde da også allerede i 1618-20 "Den store Amagerbro", som undertiden blev kaldt Langebro. Det senere navn Knippelsbro fik broen, fordi der på Chr. 4.s tid blev opført et brohus, og her boede Hans Knip, der forpligtede sig til at betjene broklapperne og kræve penge for skibenes passage. I begyndelsen af 1700-tallet kaldtes broen Christianshavns Bro, men i folkemunde hed den Knippensbro, senere forvansket til Knippels Bro. I 1712 måtte Chr. 4.s bro fornyes, og den blev udsmykket med 4 store Herkulesstatuer udført i egetræ. Broen og dens udsmykninger gik kødets gang, hvis man kan sige det om broer, men der kendes ikke engang et billede af broen og dens figurer.
Midt i 1800-tallet var utilfredsheden med Knippelsbro meget stor, for i gennemsnit passerede 24.000 fodgængere, 2.800 hestekøretøjer og 300-400 trækvogne i døgnet. I 1857 blev det besluttet at gøre noget, og Københavns Kommunalbestyrelse tog problemet på dagsordenen, og der lå det i de næste 10 år. Imens blev de to brogalger støttet med skråstivere, der kom i karambolage med Willerups fire vinde. Det blev Christianshavns største skibsbygger C.C. Burmeister og hans kompagnon W. Wain, der kom til at udføre fundament og opførelse af den nye Knippelsbro i 1868-69. Fundamentet, der skulle bære jernklapperne, blev opført ved hjælp af en dykkerklokke 10 meter under havoverfladen. Broen skulle nu være en tosporet jernbro og gennemsejlåbningen betydeligt større, for de nye dampskibe var betydeligt bredere end sejlskibene. Den gamle Knippelsbro fra 1816 måtte endnu i to år holde for, indtil den nye bro stod færdig, og som blev betegnet som en meget elegant løsning på opgaven. Broen blev endda afleveret til tiden og til den aftalte pris. Mageløst i forhold til vore dage. For den kørende trafik var det en gevinst, at broen var i gadeniveau, men til gengæld skulle den åbnes oftere, fordi kun robåde kunne sejle under. Broklapperne fungerede maskinelt, og det hændte, at klapperne gik i baglås, og så måtte alle havnens små både tilkaldes for at sejle folk over havneløbet. Broen havde også den ulempe, at den var anbragt skævt i sejlløbet, så den ikke lå rigtigt i forhold til strømmen, og det forårsagede mange påsejlinger. Meget pynt var der heller ikke tale om, idet der kun var opstillet to markante lamper på hver side af broklapperne. Til gengæld blev der lagt sporvognskinner over broen, så Christianshavn kunne indlemmes i hovedstadens sporvejstrafik.
Langebros historie vil jeg ikke beskrive her, men den var også utidssvarende, så der skulle fornyelser til for både Knippelsbro og Langebro. Det blev besluttet, at der skulle opføres to halvhøje broer med fri højde på 7 meter for Langebros vedkommende og 5,4 meter for Knippelsbro. De fleste småskibe kunne passere, uden at klapperne skulle op og sinke den kørende trafik. Man ville starte med at bygge en ny Langebro, og den gamle blev straks revet ned og afløst af en midlertidig bro. Til alles overraskelse blev den midlertidige bro en sådan succes, at man udskød opførelsen af den nye Langebro og brugte i stedet kræfterne på den nye Knippelsbro. I 1934 begyndte man nedrivningen af Møllerbroen, og man besluttede at bygge broen præcis der, hvor den gamle bro lå. Her blev også opført en midlertidig bro, der fungerede, indtil den permanente bro stod færdig i 1937. Herresvinget uden om nogle bygninger blev fjernet, men det gik ud over en lang række gamle, smukke ejendomme langs Torvegades nordøstlige side. De blev eksproprieret og revet ned, og nu kunne trafikken fortsætte uhindret uden små sving til siden.
Trafikken fortsætter fra Knippelsbro igennem Torvegade over Børnehusbroen og Christianshavns Torv, gennem voldgravene med Elefantens Bastion og Løvens Bastion og videre forbi Ravelinen og ud på Amagerbrogade. Gardelin med gloende jern og brændevin. Den underskønne Jægerinde og Asiatisk Plads.
Døtreskolen med frøkener og jomfruer.
Døtreskolen Strandgade 25. Skolen er grundlagt allerede den 2. december 1799 af byens vise og især velstående fædre. Man havde allerede på denne tid to anerkendte drengeskoler, Borgerdyden og Efterslægten. Der manglede dog en pigeskole, der havde de høje idealer, som man havde i slutningen af 1700-tallet. Ved det stiftende møde blev der indmeldt 22 piger i alderen 5 til 14 år. Den allerførste var den 7-årige Jomfru Helene Perch. De borgerlige piger blev tituleret ”Jomfru”, medens pigerne af adelig slægt blev tituleret "Frøken".
Guvernanten havde også på et tidspunkt titlen "Française", men den titel kunne nemt forveksles med "Franzøse", der var en væmmelig sygdom. Døtreskolen eksisterer stadig i Dronningensgade 67, men er nu knap så "borgerdydig", selvom det selvfølgelig er en yderst respektabel skole for højst respektable menneskers skolesøgende piger. Strandgade 36 Niels Brock. Niels Brock købte grund og hus i 1775 og løste borgerbrev som grosserer. Han deltog ikke i fordelene ved syvårskrigen, der gav neutrale skibe til og fra Danmark frit lejde, og store formuer kunne høstes. Han sendte heller ikke skibe til Vestindien og havde ingen sukkerplantager eller skibe. Han handlede med hørkram og kolonialvarer, som andre havde sejlet til landet. Han efterlod sig en formue på 900.000 rigsdaler, som var testamenteret til oprettelse af Niels Brocks Handelsskole. I gården er der et forgyldt ur med klokke oven på facaden af pakhuset ud mod Wildersgade. Efter Bjørns død blev pladsen solgt til Carl Wilder, som har givet navn til Wilders Plads og Wildersgade. Det hvide snit og Christianshavns Færgecafe.
Det hvide snit og Den gule misundelse ligger på den anden side af Wildersbroen. Gaden hedder stadig Strandgade også på den anden side af broen. Huset til venstre er "Det Hvide Snit". Snittet blev brugt i gamle dage for at gøre gale mennesker mere passive. Huset har kun små vinduer til vandsiden, og det er da helt gak-gak ikke at have vinduer ud til vandet, deraf navnet. Frøken Smilla, der havde fornemmelser for sne, boede her i Peter Høegs roman. Længere ude i Strandgade ligger "Den Gule Misundelse", og her er både vinduer og altaner ud til vandsiden. Så beboerne i "Det Hvide Snit" er selvfølgelig misundelige på "Den Gule Misundelse".
Cafeen er i rustik stil fra 1900-tallet, og maden er klassisk, dansk mad. En æggekage med flæsk koster 119 kr. Toilettet er meget hyggeligt med indlagte mågeskrig og tuden af dampere. Da det er småt med udepladsen, og det er i skyggesiden af bygningen, er der i sommeren 2017 ankret en lille færge op, og øverst oppe er der dejlig sol og udendørs servering. Holger danske og Frelsens Hærs tarteletter.
Kendte medlemmer var Jørgen Schmith alias "Citronen" og Bent Faurschou-Hviid alias "Flammen". De døde med få ugers mellemrum i oktober 1944. Citronen blev skudt under en voldsom ildkamp, og Flammen tog sit egen liv under en razzia.
Den anden gang, jeg var der, væltede jeg et fyldt kaffekrus ud over hele bordet. Det er utroligt, hvad jeg gør for at få opmærksomhed! Eiffel Bar nr. 5 på hotlisten. Eiffel Bar, Wildersgade 58. Åbningstiden er kl. 9 morgen til kl. 3 om natten. Cafeen blev etableret i 1736 og er dermed et af Københavns allerældste værtshuse.
Foruden med bartender Egon fik jeg en hyggelig sludder med skibsfører Michael Bertram Nielsen kaldet Bertram, som ikke ville kaldes kaptajn, selvom det vel var det, han var. Michael sejlede for Frede Olsen og transporterede havmøller rundt i verden. Meget flink mand.
En overgang havde baren et ejendommeligt loftlys, der gjorde hvide skjorter lilla og pigerne en anelse kønnere. Det var dengang, hvor de ansatte i baren helst skulle være unge mænd med et fordelsagtigt ydre. Det trak piger til huse, der igen trak unge mænd til huse osv. Fingerbøllet og det var ikke den Hanne.
Sweet Treat og Edition Copenhagen. Sweet Treat, der ligger i Skt. Annæ Gade, er en lille cafe med kaffe, the og butik. Meget lille og meget hyggelig. Der er kun to små borde udenfor og 4 stole. Cafeen har eksisteret i 8 år og er udråbt til at have en fantastisk kaffe. Her serveres bl.a. håndmadder på hjemmebagt rugbrød, 40 kr. pr stk. og 2 stykker til 70 kr. Man bliver dejlig mæt af to stk.
Jeg satte mig ved det ene bord udenfor, men det var faktisk Dannie Vietens stambord, så jeg rykkede frivilligt til næste bord. Jeg faldt i snak med ham, og han inviterede mig hen til sit trykkeri og galleri Edition Copenhagen. Litografi kommer fra græsk lithos, som betyder sten. Han viste og forklarede, hvordan man laver litografier. Det er kunstneren, der lægger farve på en bestemt type sten. Så trykkes der, og kunstneren lægger en ny farve på. Til et helt nyt litografi af Mardin Bigum var der brugt 23 sten efter hinanden. Så kostede et tryk også 9.000 kr. incl. moms. Der blev kun trykt 150 stk. Faktisk var det en lav pris, for der arbejdede 4 litografer foruden kunstneren, og der skulle også betales husleje.
Julie Nord havde nogle små litografier til 3.150 kr. Et meget stort litografi af John Kørner hed "After Chrismas" og kostede den nette sum af 29.500 kr., dog med ramme. Navnet Overgade kommer af det tyske "Ufer", der betyder kyst eller bred, og det er på dansk blevet til "Over". Bombebøssen og kraftspring hos kongen. Bombebøssen. Overgaden oven Vandet 48. Vi er kommet over broen og går lidt nordpå ad Overgaden oven Vandet. Her på muren findes en fin buste udført i 1891 af den meget anerkendte kunstner Thorvald Bindesbøll. Busten forestiller stifteren af Bombebøssen Peter Norden Sølling.
Peter Sølling døde i 1827 som 69- årig. I sit eftermæle var han kendt som en lille, smidig, ildfuld og lystig sømand. På et tidspunkt kom han hjem efter at have tabt en masse penge på varer købt i Vestindien. I hans hjem drak hans familie normalt af dengang kostbare, fornemme kopper med hank. "Det har vi fanden gale mig ikke råd til", sagde han og knækkede hankene af. Søkvæsthuset, kiksefabrikken og Den gule enke. Søkvæsthuset blev opført 1755 og blev brugt som marinens hospital, der tidligere havde til huse i Kvæsthusgade. De store bygninger rummede desuden marinens bibliotek og var også fattighus. På et tidspunkt boede Johan og Louise Heiberg i Havehuset. Haven var hendes yndlingsopholdssted, og egetræet i haven har hun plantet.
Christiania og hashboderne. Christiania. I 1971 rømmede militæret Bådmandsstræde Kaserne, og et kæmpe område lå mennesketomt, men der var masser af gode bygninger på arealet. Samtidig var der masser af husvilde unge mennesker i København, så 26. september invaderes plankeværket omkring kasernen af aktivister. Fristaden Christiania udråbes og omkring 200 beboere flytter ind i de tomme huse. Nogle år efter tager en forhand-lingsgruppe kontakt til socialministeriet, og Christiania får status som et socialt eksperiment. Regeringen skifter dog i 1973, og statsminister Poul Hartling vil ikke anerkende Christiania som et socialt eksperiment, og kampen om Christianias overlevelse begynder.
Senere i 1988 går et flertal af socialdemokrater og SF imod forsvarsministeriets lovforslag om at rydde Christiania, og samme år beslutter den nye KVL-regering at frede Christiania.
Chefpolitidirektøren udtaler, at der er lagt en plan for at rydde Pusher Street en gang for alle. Det var i 2003, og det er jo næsten, hvor vi står også i dag. Den hårde narko er væk fra Christiania, men der er stadig hashsalg, og mange gange er det rocker-bander, der står bag. Hvordan løses så det problem? Jo, hashsalget legaliseres og forhandles i statsbutikker eller på apoteket. Det er jo lægeligt anerkendt, at rygning af hash hjælper mange mennesker mod smerter f.eks. sclerose. Og det er jo bedre, at staten tjener pengene, i stedet for banderne. Besøg på Christiania - danserinden og Grøntsagen.
Lidt ude af Pusherstreet var stillet et skilt op, der lignede en hashsælger. Der var et hul til hovedet, der så kunne stikkes igennem, og man kunne få taget et billede, så man lignede en grum hashsælger. En dag spiste jeg på "Grøntsagen", der ligger i et lille, hyggeligt lokale. Her sælges økologisk mad, og konceptet er således, at der er en buffet, hvor man øser op på tallerkenen, og så vejes den, og der betales efter vægt. Faktisk meget rimelige priser. Jeg havde sat min rygsæk ved et bord, og medens jeg var oppe ved buffeten, skævede jeg til den. Jeg var jo trods alt på Christiania. Færdig med af spise slentrede jeg mod udgangen, og helt ude på gaden ville jeg skrive noget op i min lommebog, der lå i rygsækken. Den var ikke på min ryg. Jeg havde glemt den på "Grønsagen". Nej, nej, nej, jeg styrtede tilbage, og der stod min rygsæk op ad bordet, hvor jeg selv havde stillet den. Vor Frelsers Kirke og rejsen til Jordens indre. Vor Frelsers Kirke. I 2007 blev tårnet kåret til Københavns bedste udsigtspunkt. Der er 90 meter til toppen, og der er 400 trappetrin, hvor de sidste 150 trin er på ydersiden. Tårnet er en stor turistattraktion og har 175.000 gæster om året.
Tårnet snor sig den forkerte vej i forhold til andre vindeltrapper. Men det er en falsk historie, at arkitekten kastede sig ud fra tårnet, da han skulle være blevet bebrejdet den forkerte snoning. Englænderne sigtede efter spiret ved bombardementet af København i 1807. Det lykkedes dem dog kun at skyde det ene ben af, og så stod Frelseren der som en anden standhaftig tinsoldat. Kirkens døbefont er skænket af Frederik 4.s hustru til venstre hånd Helene von Viereeg. Hun døde i barselsseng som 25-årig og er begravet i kirken sammen med sønnen Frederik Gyldenløve, der kun blev 6 måneder. Døbefonten er dekoreret med mange små putti (englesmåbørn). I 1800-tallet blev englenes bare numser for meget for den overordnede teolog i kirken, så numserne blev indkapslet i gips. Først i 1954 blev døbefontens engle befriet for gipsen og står nu, som de var tænkt i barokken. Vor Frelsers Kirkes tårntur. Det koster 45 kr. for en billet op ad en masse trappetrin og helt op med udsigt over hele København. Masser af turister fra alverdens lande vandrer ustandseligt op og ned. Kvindefængslet og en berygtet forhørsdommer.
Veterinærskolen, der blev oprettet af Abildgård i 1773, lå lige syd for Vor Frelsers Kirke. Her lå skolen indtil 1858, hvor den flyttede til Frederiksberg under navnet Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Veterinærskolen blev revet ned, og på stedet blev der opført et Kvindefængsel En anden skæbne omhandlede en berygtet forhørsdommer, der skulle opklare et mord på et spædbarn. Han antastede en næsten tilfældig ung pige, satte fingeren på hendes næse og brølede: Bekend, Bekend. For at slippe tilstod pigen, at hun havde født i dølgsmål og myrdet barnet. Hun blev derfor indsat i kvindefængslet sammen med sin mor, der blev anklaget som medskyldig. Pigen trak dog tilståelsen tilbage, og efter protester på højeste sted blev pigen lægeundersøgt. Det viste sig, at hun var jomfru og blev selvfølgelig løsladt. Den polske købmand og Lille Mølle.
Den polske købmand. Købmand Darius er opkaldt efter en persisk konge. Meget hyggeligt er der fuglefløjt, når man kommer ind i butikken. 95 % af varerne i butikken er rent polske. Der er meget mere smag i polske produkter, siger Darius, for der er ikke så meget kemi i varerne. Darius er en venlig mand og vil gerne snakke, og han fortalte, at der er mange kurhoteller i Polen fra kommunisttiden. De bliver stadig brugt af syge og gamle, der kan få et 3 ugers gratis kurophold. Der er yderst rimelige priser i butikken, f. eks kostede en stor "berliner" med syltetøj kun 8 kr. I følge Darius er der 30.000 polakker i København. Der var dog ikke kunder i butikken ud over mig, men polakkerne er vel også blevet godt integreret, og så ligger købmanden også lidt af vejen i Skt. Annæ Gade ud mod volden. I 1871 ejedes møllen af hofbager Bruun, der var gift med Ida Brøndum, der kom fra brændevinsdynastiet Brøndum. Damen var overordentlig stor, og bageren ganske klejn, så vittige hoveder udtalte, at snapsen var lovlig stor til så bette et brød.
Indtil 1918 var møllen en overgang militært halmdepot, indtil en instrumentmager overtog møllen, men da familien døde, blev hele herligheden testamenteret til Nationalmuseet. Møllegården er i dag fredet, og faktisk har møllegården fungeret som Rigsantikvarens embedsbolig – øverste chef for Nationalmuseet. Amagerport og Børresen der satte sine spor
Amagerport. København havde tidligere 4 byporte, som man skulle igennem for at komme ud og ind i byen. Amagerport lå, hvor Torvegade skærer igennem voldanlægget. Den første port var fra 1668, og den næste fra 1724 var med flotte sandstensdekorationer. Amagerport var dog den mindst betydningsfuld af byens 4 kontrolsteder, da det kun var amagerbønderne, der her skulle igennem. København opgav sin fæstning i 1856, og Christianshavns Vold blev et rekreativt parkområde. I 1929 lod Københavns vejvæsen opstille en sten kaldet "Nulstenen" nøjagtigt, hvor porten havde stået. Huset har ellers indskrevet sig i Christianshavns historie, for i 1825 blev her født Hans Peter Børresen. Moderen var enke med 6 børn, og Hans Peter kom på fattigskole, men blev uddannet smed og maskinbygger. Som 26-årig tog han til Berlin og oplevede et åndeligt gennembrud, så i 1867 drog han til Indien og begyndte missionsarbejde blandt stammefolket "Santalerne". 125 år efter i 1992 findes der i dette nordindiske område stadig en kirke med 70.000 medlemmer. 125 års jubilæet blev i 1992 markeret i Vor Frelsers Kirke ved en højtidelighed ved mindetavlen over Børresen på kirkens tårntrappe. Den indiske biskop Sagenen Kisku nedlagde en krans, og Københavns biskop Erik Norman Svendsen prædigede ved en radiotransmitteret gudtjeneste. Den gode Børresen har så sandelig sat sit spor i historien. Ravelinen og Lorteøen. Ravelinen. Lige før Torvegade bliver til Amagerbrogade ligger Amager Ravelin. Ravelinen var en slags bomhus og militær vagtstue, hvor det blev kontrolleret, at forbipasserende havde betalt told fra land til by. Helt frem til 1915 betalte man bompenge her. Ravelin er fransk og betyder "vinkelbøjet udenværk mellem to bastioner", her Elefantens Bastion og Løvens Bastion.
I 1942 åbnede her en restaurant og traktørsted, hvor køkkenet er indrettet i den gamle vagtbygning fra 1728. Desuden er der tilføjet bygninger, hvor der om vinteren er indendørs servering i hyggelige lokaler. Om sommeren er der også servering i en teltlignende bygning med panoramaruder ud mod voldgraven. I godt vejr kan teltet skubbes til side, så man sidder udendørs.
Beværtningen minder om familiehaverne på Pilealle, sådan lidt småborgerlige. Her koster en kop kaffe 36 kr., og som lidt sødt til kaffen der er 3 små runde lækkerbidskener til 42 kr. Deres æblekage er ikke bare lidt til kaffen, for den er et helt måltid og koster da også 86 kr. Amagergade og Huset på Christianshavn.
Amagergade hed tidligere Amagerstræde. Den er anlagt i 1600-tallet og er en af Christianshavns mindste gader. Beboerne var tæt stuvet sammen, og i 1867 boede der ikke mindre end 1.000 mennesker i den lille stump gade. Huset med Rottehullet er nu andelsboliger. I vore dage er idyllen bevaret, men desværre er der altid mange parkerede biler. Nå, men det viser bare, at der bor mennesker i gaden.
På den anden side af gaden ligger stadig Rottehullet, dvs. det er kun skiltet, der er tilbage, og der er ikke længere værtshus, men gadens andelsforening har opkaldt sig efter beværtningen. Andelsforeningen fortæller, at de i 1990 stod bag en større sanering af bygningerne, der var helt nedslidte. Kommunen gik med på ideen på grund af bygningernes betydning for gadebilledet, og de støttede andelsforeningen, da de ville købe det og sanerer det. Bygningen, hvor Rottehullet lå, var i øvrigt tidligere statsminister Anker Jørgensens barndomshjem. Baghuset er historisk/arkitektonisk måske det mest interessante, da det er et af de sidst bevarede huse fra dengang, voldene var militært fæstningsanlæg. Sofiebadet med messinghaner og badekar. Jeg var der tidligt en mandag, og da der ikke var andre end mig, fik jeg en fin omvisning af bademesterinde Tene. Utypisk for det efterhånden meget generte danske folkefærd bader både mænd og kvinder i de samme lokaler, og det er både med og uden badetøj. Da jeg var ene mand på skansen, kunne jeg fotografere alt det jeg ville. Der er en lille reception, og der blev udleveret et lille tyndt håndklæde til at tage om maven. Ok, faktisk så stort, at det også kan dække kvindelige attributter, hvis det ønskes. Omklædningsrummet ligger ved side af receptionen, og mænd og kvinder skifter i samme lokale. Der er selvfølgelig aflåste skabe, og der står en kasse med badetøfler. Det første rum var tidligere kvindebaderum, og her er en række badekabiner. Man går videre til det tidligere mandlige baderum. Her er der også badekabiner, men også en lille sauna og et dampbad foruden et kobberbadekar og en stor træbalje. Et simpelt brusebad koster 30 kr., men jeg havde taget et såkaldt kurbad. Som ekstra havde jeg købt en skål med urtesalt til at gnide ind og rense kroppen med. I alt blev det 185 kr., hvor saltet beløb sig til de 50 kr.
Et kurbad koster 135 kr. Hamam Basic med Scrub koster for ½ time 535 kr. Der er åbent mandag 14.00-21.00. Tirsdag til fredag 10.30-21.00. Torsdag efter kl. 16 kun kvinder. Lørdag åbent 10.00-19.00 og søndag 10.00-14.00. I weekenden er der forhøjede priser, men læs selv på
www.sofiebadet.dk Bøhmanden og Fedtekælderen. Bøhmanden. Vi er drejet ned ad Dronningens Gade og ind ad en port, og her ligger en smuk, gammel gårdhave. Den går durk igennem hele karreen og munder ud i en port i Overgaden oven Vandet. I gården faldt jeg i snak med en ældre dame, der havde boet i et af husene i en menneskealder. Hun fortalte om Fedtekælderen, men hun var ellers på vej ned på Christianshavns Torv for at få en snak og lidt socialt samvær. Medens vi snakkede kom en meget mørk mand hen og sagde bøh. De to kendte hinanden godt, og hun fik en lille krammer. Bagefter fortalte hun, at han blev kaldt Bøhmanden, fordi han altid hilste med et bøh. Kælderetagen huser Fedtekælderen, hvor man i årtier har kunnet få en fedtemad til en billig penge eller slet ingen. Fedtemaddernes tid er forbi, men ved festlige lejligheder bliver der smurt fedtemadder som i gamle dage. Der kommer dagligt 80-120 mennesker og spiser morgenmad eller varm frokost. Fedtekælderen blev før drevet af Kofoeds skole, men nu er det Kirkens Korshær. De fleste af hjælperne er frivillige og ulønnede. Kirkens Korshær betaler kun for lys og varme. Bubosa Wellnes - et stykke Thailand på
Christianshavn.
Jeg kom ind i et lille rum med en stor madras. Jeg smed tøjet undtagen underbukserne, og lyset blev dæmpet, og der strømmede blid musik ud af en højtaler. Min massøse havde utroligt stærke hænder, og ryggen fik en ordenlig omgang, inden det var benenes tur. Undervejs spurgte jeg, hvor gammel hun var m.m. Hun var 39, men så ud som en tyveårig. Hun havde været dansk gift og havde boet her siden år 2000. Hun havde en datter på 20 og en søn på 16. Det er vist ikke normalt, at offeret spørger til massøsen, så på et tidspunkt spurgte hun, om jeg kom fra kommunen. Nej, og så klappede jeg i, fik massagen færdig, drak resten af min cola, sagde farvel til Bubosa og var en oplevelse rigere.
Holmen. Holmen er langt uden for mit rundtursområde, men bliver dog omtalt i mit foredrag. Så her er der kun en ganske kort omtale:
Både Nyholms Mastekran og Holmens Hovedvagt kan tydeligt ses fra Sjællandssiden. De stammer begge fra 1740’ernes baroktid. Mastekranens tårn er dækket af et fladt hvælvet tag der godt kan minde om kuplen på Fredensborg Slot. Øverst rejser sig en solid tømmerkonstruktion, der kunne løfte 20 tons og så høj, at de store master uden besvær kunne anbringes på linjeskibene. Under opførelsen foreslog arkitekt Philip de Lange, at hele kranen skulle indkapsles under et spidst tag. Det blev dog forkastet af hofarkitekterne Thurah og Egtved, da det ville blive for dyrt, og under storm kunne det "befrygtes, at den ganske maskine kunne beskadiges og omsider ruineres." Mastekranen er en stor trækonstruktion, og det nederste murværk er kun for at beskytte trækonstruktionen. Der er 117 trin til udkiksplatformen, hvor der er fin udsigt til hele havnen og Amalienborg på den anden side. Det koster 135 kr. i en samlepakke at besøge Peder Skram, Mastekranen og Sælen. Kun åben i skolernes sommerferie og i efterårsferien. Guidede rundture i Sælen og i Mastekranen. Undtagen på Hovedvagten er dekorationerne på bygningerne sparsomme, da de ikke skulle ligne palæer, når der var tale om arbejdsbygninger. Kun i detaljerne finder man kongelige monogrammer og andre diskrete påmindelser om flådens tilhørsforhold. Der er også minder fra søværnets vandfly, idet hangaren, der er opført i 1921 i jernbeton, står der endnu og er dermed den ældst bevarede hangar herhjemme. Peder Skram undervandsbåden Sælen. Peder Skram ligger langs en mole, der hedder Elefanten. Navnet stammer fra et linjeskib, der hed Elefanten, og som her blev sænket og fyldt med jord og sten. Peder Skram og søsterskibet Herluf Trolle blev bygget i 1964 og var klar til at forsvare Danmark under "Den Kolde Krig". I 22 år var de flådens vigtigste slagskibe. Fregatten blev især kendt, da der ved en fejltagelse i 1982 blev affyret et Harpoon missil, der i 5 meters højde strøg 34 km hen over havets overflade og landede i et sommerhusområde i Lumsås. 4 huse blev totalskadet og 130 blev delvis ødelagt. Heldigvis kom inden mennesker til skade. Peder Skram der har en længde på 113 m, havde en besætning på 180 mand. Det blev udfaset i 1990 og er nu museumsskib.
Søsterskibet Herluf Trolle havde en mærkelig historie. Marinen holdt auktion, hvor hele skibet kunne købes. En af mine studiekammerater bød på skibet og fik det for 175.000 kr. Hvad der ikke blev sagt, var, at motoren var pillet ud. Nå, men han var den lykkelige ejer af en fregat, og planen var at bruge den til lejrskole eller lignende. Hvad der ikke var tænkt på, var, at leje af kajplads var uhyggelig høj. Pengene fossede ud af projektet, og han solgte fregatten for 1 kr. Den nye ejer fik slæbt skibet til Indien, hvor det blev skrottet.
Læs mere om dem begge på denne hjemmeside. |
I flere år har jeg arbejdet både på en rundtur på Christianshavn og et foredrag om Christianshavn. Det kræver en hel del vandringer og en masse fotos, før det hele er samlet sammen. Efterhånden fandt jeg de mest interessante steder og fik dem plottet ind på et kort, og så kunne der lægges en rute. En rundtur skal max tage to timer, og der skal ikke være for langt mellem punkterne. Heldigvis har jeg en hel del erfaring fra mine andre rundture, men først, når jeg har været turen igennem med nogle grupper, er den filet til og er endelig helt klar.
Der kom gang i bydelens fæstningsmæssige opbygning med gravning af voldgrave og anlæggelse af bastioner, og de vigtigste gader blev befæstet. Selvom arbejdet foregik med skovl og trillebør, var det befæstningsmæssige allerede færdigt i løbet af sommeren 1623. I modsætning til middelalderbyen inden for Københavns volde, blev Christianshavn skabt på tegnebrættet, så der er udelukkende lige gader i skaktern, undtagen når en gade følger voldene. 
Antallet af byggegrunde i den nye bydel var reduceret til 70, idet bydelen i første omgang kun gik hen til Sct. Annæ Gade, så nord for denne gade var der kun lavvandet sump. Byggegrundene var afstukket, og de ventede kun på nogle velhavende ejere, der ville bekoste en pilotering og en opfyldning således, at der kunne bygges huse på ejendommene. Ud til Strandgade skulle der opføres anseelige købstadshuse, medens det var tilladt at bygge mindre boder og småhuse langs med sidegaderne. Den fine trafik foregik derfor i hovedgaderne, og arbejdskørsel blev forvist til de beskedne gader og stræder. Strandgades store bygninger fik direkte adgang til stranden, idet gadens side ud mod vandet i første omgang var strandgrunde for ejerne. Byen var allerede dengang fra planlæggernes side lagt op til en fordeling af velhavere på hovedstrøgene og jævne folk i sidegaderne.
Hun var en kvinde, der var rap på fingrene, og hun var dygtig til at arbejde med de særegne grønlandske broderiformer i skind eller med perler. Hun fik et så godt ry med sine flotte arbejder, at hun kunne leve af det, og hun blev bedt om at reparere kongehusets grønlandske festdragter. Dronning Ingrid anbefalede hende til Nationalmuseet, hvor hun arbejdede med reparation af museets skind og perlegenstande. Hun formidlede også den grønlandske kultur på udenlandske industrimesser, hvor hun bl.a. udstillede sine nationaldragter og perlebroderier. Samtidig med håndarbejdet bragte hendes engagement hende i berøring med syge og handikappede grønlændere, som var sendt til Danmark til behandling, og i den forbindelse tolkede hun for dem. Hvordan hun fik tid til det hele, er svært at forstå, men hun var meget populær og kendt for sin hjælpsomhed i alle grønlandske kredse. 
Lagkagehuset Torvegade 45-47 er opført 1929-31. Hele husrækken langs nordsiden af Torvegade var blevet revet ned for at udvide gaden. Det gik ud over en række smukke bygninger, og det er kun Assiseboden i den østlige del af gaden, hvorpå der er bekostet en flytning. Lagkagehuset, der er hjørneejendommen med de hvide striber på tværs, blev stærkt kritiseret ved opførelsen ud til den udvidede Torvegade. Det er opført af Københavns kommune og har bl.a. bibliotek og masser af lejligheder. Bygningen afløste det dystre kvindefængsel fra 1864. Endnu tidligere lå her Børnehuset fra 1662 for vanartede, ulydige eller forældreløse børn. I 1790 blev det afløst af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, der brændte under et fangeoprør i 1807. Pudsigt nok er konditoriet "Lagkagehuset" flyttet ind i bygningen Lagkagehuset, men kælenavnet er meget ældre end navnet på konditoriet. 
En foged skulle sørge for, at børnene kom i kirke til rette tid, og at de passede deres arbejde fra 5 til 10 samt fra 12 til 17, og så skulle han sørge for, at de drak deres øl. Alle drak øl dengang, idet brøndvand var uegnet som drikkevand. Desuden skulle fogeden afstraffe børnene for dovenskab, sværgen, banden eller modvilje.
Efterhånden havde anstalten mere karakter af en straffeanstalt, og omkring 1740 blev der opført et regulært tugthus, hvor der var plads til 500 fanger. Det, der egentlig var et Børnehus, blev efterhånden et samlingssted for landets værste forbrydere. Adskillelsen mellem mands- og kvindeafdelingen var ganske illusorisk, så midt i rædslerne har de forvarede haft rige muligheder for at kunne få tilfredsstillet kønsdriften.
Den store opstand brød ud 25. juni 1817, hvor der på det tidspunkt befandt sig 495 mandlige og kvindelige fanger i institutionen. Nogle af de kvindelige fanger som Pjalte-Ane, Pumpe-Juliane og Cathrine, som gik under navnet Katten, sørgede for, at gøre deres kæresters tøj i stand til opstanden og flugtforsøget. Kuppets hovedmænd var Søren Gammelmand, Slaglille-Fanden og Johan Vovehals. Fingernemme fanger havde udskåret trægeværer, og der var blevet lavet falske nøgler.
Torvegade 52. Robert Jacobsen voksede op i Torvegade 52 og tilbragte de syv lovpligtige skoleår i Prinsessegades Skole. Han gik til boksning og blev respekteret af nogle og frygtet af andre. Han var dog en venlig dreng, og han klarede sig godt over for de store drenge, men ikke over for lærerne. Han var ordblind, og skoletiden var ikke nogen lykkelig tid, så han startede på forskellige job som pølsemager, arbejdsmand, kontorbud, jazzmusiker, lykkehjulspasser, repræsentant, bartender og underviser i badminton. Ved et slumpetræf traf han i et baglokale nogle at tidens fremstormende, frisindede kunstnere, og så begyndte han at arbejde med gammelt jern. Hos fru Kudsk prøvede han at bytte et par af sine jernfigurer med et par kasser bajere. Hun afslog bestemt, for hun vidste, hvad bajere kostede. Senere kunne hun have købt 5-6, ikke kasser, men vognlæs for det, de to figurer var værd.
Heerings Gård. Den smukke gård blev i 1838 købt af urtekræmmer Peter Heering til lager af hans kirsebærvin. Vinen havde han udviklet i sin urtekræmmerbutik i kælderen i Boldhusgade. Kirsebærvinen slog særlig an i Vestindien og i Sydamerika. Han sejlede med egne skibe, og vinen blev snart en eftertragtet drik, der blev kendt som Cherry Brandy og Cherry Heering. Helt op til 1920 sad konerne på Christianshavn og tjente ekstra penge ved med røde fingre at sidde i gården og udstene kirsebærrene.
Torvegade, der skønnedes at være alt for smal til den travle bydel, blev udvidet i midten af 1930’erne uden hensyntagen til de gamle gårde fra 1600-tallet, som blev revet ned. Fra 1960’erne blev en kraftig saneringspolitik gennemført, og baggårdene blev mange steder ryddet, og der opstod smukke gårdhaver. På andre grunde blev der bygget nye almennyttige boliger som "Det hvide snit" i Strandgade og "Den gule Misundelse" på Wilders Plads.
Frikadellen lignede en floddamper fra Mississippi. Folk på kanalbådene undrede sig over, hvordan den var blevet transporteret helt herover fra USA. Floddamperen var dog pæredansk og var bygget på Refshaleøen som B&W’s bygning nr. 347. Fra 1926 ankrede den op i kanalen under protester om ren vandalisme, og den blev kaldt "Christianshavns Jammersminde". Hurtigt fik den dog navnet "Frikadellen", og var B&W-marketenderi. Her foregik det største salg nogensinde fra et værtshus på Christianshavn. Det fortælles, at bestyreren var så korpulent, at skibet fik salgside, når han gik ombord, og hans flipper var så store, at de kunne bruges som redningsbælter. Nå, det var nok lidt overdrevet, men stor var han. Frikadellenavnet opstod, da skibets farve mindede om frikadellefars, men der blev da også indtaget ret så mange frikadeller i kantinen. Alt har sin gang både på jorden og i vandet, og det nye marketenderi, der var bygget på fast grund, blev indviet i 1964, og det kunne bespise 900 medarbejdere på en gang.
Englændernes bombardement af B&W. Det var ikke noget præcitionsangreb, der skete 27. januar 1943, da englænderne prøvede at bombe B&W. Det startede dog stort set inden, luftværnssirenerne hylede. Maskiner med hver 4 bomber strøg ind over København, og målet var B&W’s monteringshal med nye dieselmotorer, der blev solgt til tyskerne. Bomberne ramte dog ikke målet, men landede i Knippelsgade og ødelagde en lommetørklædefabrik og et bolchekogeri. Andre bomber landede i havnen, og i alt blev 7 mennesker dræbt og 70 kvæstet. Senere var der nervepirrende situationer, når forsagere og tidsindstillede bomber skulle uskadeliggøres. 
Christianskirken Strandgade 2. Kirken er opført 1755-59 som en barokkirke efter en tegning af Nicolai Eigtved. Det 70 meter høje spir er i engelsk stil. Eigtved har ladet sig inspirere af det første Kongelige Teater, så de tre vægge er dækket af balkoner med aflukker med skydedøre, som kunne lukkes. Derved kunne der ske ting og sager under teaterforestillingen, og i kirken kunne man få et lille blund under de langvarige prædikener. Ved prædikestolen var der opsat 3 store timeglas, så præsten havde en fornemmelse af prædikens længde. 
Strandgade 4-6. Her boede storskibsreder Bertel Madsen i 1767 med 4 sorte slaver. Tobias 26 år, Johan Peter 37 år, Wilhelmina 35 år og Cloi på 49 år. Folketællingen fra 1787 siger, at 12 slaver er registreret i København. I 1801 er der 57 slaver i København heraf de 5 på Christianshavn. Slaverne var af mørk hudfarve og var sikkert kommet hertil via Dansk Vestindien. Slaveriet blev først ophævet i Danmark i 1848, hvor Peter von Scholten på eget initiativ frigav slaverne i Dansk Vestindien. Men det er en anden historie, der også kan læses på denne hjemmeside. 
Tordenskjold blev født i Trondheim i 1690. Han havde 11 brødre og 5 søstre. Han stak til søs som 14-årig og tog en tur på trekantruten til Vestindien. Meget senere flyttede Tordenskjold, efter at han var blevet en anerkendt søhelt, ind i Strandgade 6, og her fandt han et passende logi. Da Lehn døde, arvede sønnen af samme navn købmandsgården. Der ligger en lille sidebygning i gården, og selvom det siges, at det var Tordenskjolds bolig, var det dog ikke her, han slog sine folder. I Tordenskjolds lejlighed havde han malerier af forførende fruentimmere på væggen. Hvor frække de var, vides ikke, men de var dog gemt bag et rødt taftgardin, som skulle trækkes til side, når damerne skulle beskues.
Ørkenfortet. Vestsiden af Strandgade Syd er bebygget af det kæmpestore kontorhus for det hedengangne skibsværft B&W. Nu er der boliger og hovedsæde for Nordea. Nordea-bygningen er med store glasarealer, der vender ud mod havneløbet. Her findes 81.000 m2 kontorlokaler til erhverv og pengeinstitutter. 
Herkulesstatuer og de 4 vinde. I Chr. 4.s tid gik det hurtigt med at befæste byen med volde, og øen blev forsynet med en broforbindelse, men det trak ud med at få bebygget grundene. Meget tyder på, at interessenterne kun nødtvungent havde meldt sig, fordi de på den ene eller anden måde var i gæld til kongen. Først langt op i 1630’erne kom man så vidt, at Christianshavn begyndte at ligne en by. I slutningen af 1600-tallet fik byen mere karakter af stad med opførelsen af "Vor Frelsers Kirke" og det såkaldte Børnehus på Torvet.
I 1812 fremkom pælebukkemester P. Halkier med et tilbud om en ny bro, og det skulle endda være en muret bro. Tiden var dog ikke inde til sådanne nyskabelser, så det blev igen en træbro, der stod færdig i 1816. Den nye bro havde visse ulemper, idet broklapperne var så smalle, at der kun kunne passere et køretøj ad gangen. Skibene havde også trang passage, så alt i alt var det noget af et nåleøje Den nye bro blev udsmykket med dekorationer af billedhugger Frederik Christian Willerup, der som en detalje i nogle år havde Bertel Thorvaldsen som medhjælper. Willerup, der havde gennemgået Kunstakademiets Skole og opnået den store guldmedalje, ernærede sig mest ved at skære galionsfigurer og andre udsmykninger til flådens fartøjer. Knippelsbro-figurerne er siden blevet karakteriseret som galionsfigurer med ben, idet de står i hel figur. De 4 figurer symboliserer hovedvindene: Nordenvinden, der mest ligner Neptun med et stort skæg. Søndenvinden er en mandsperson af negroidt udseende, medens Vestenvinden og Østenvinden var kvindefigurer, og som skikken var dengang, var kvinderne selvfølgelig med blottet barm. Vinden havde jo blæst klæderne til siden. 
Møllerbroen. Omkring århundredskiftet kom en ny bro igen på tale, og bølgerne gik højt, for hvor skulle den ligge, og hvordan skulle den se ud. Havnebygmester Møller havde været på tjenesterejse på De Vestindiske Øer, og på hjemturen besøgte han USA og fik nye ideer. Broen blev opført i 1906-08 og havde en ejendommelig overbygning med pavillonagtige udkiksrum for brofogeden. Det var mest for at maskerer de to kolossale kontravægte, men det gjorde, at broen fik et tungt og overlæsset præg. Møllerbroen havde af gode grunde ikke forudset, at automobilet krævede plads og især, at der var mange af dem. Der var også den ulempe, at man for at fortsætte ad Torvegade skulle foretage et sving til højre, så der gik ikke mange år før offentligheden forlangte forbedringer. 
Manden bag den nye bro blev havnebygmester Godfred Lorenz, der gik i kompagniskab med arkitekt Kaj Gottlob, så broen må være en Lorenz’ og Gottlobs bro, der usædvanligt længe har holdt trit med trafikudviklingen. Der er næsten tale om en højbro, så småskibe uhindret kan sejle igennem, desuden er sejlbredden 35 m og kørebredden 21 m. Knippelsbro, navnet hænger stadig ved, er især kendetegnet af de smukke kobberbeklædte brotårne. Lorenz’ og Gottlobs bro blev indviet 17. december 1937. Den holder endnu, selvom den lider af betonsyge og bogstavelig talt er ved at smuldre væk. Der har været tale om nedrivning, men Det Særlige Bygningssyn har anbefalet en fredning af broen.
Strandgade 26. Behagens Gård er opført i 1626 med to gavlhuse i nederlandsk renæssance af Chr. 4.s nære ven Sigvert Grubbe. I 1769 blev ejendommen forhøjet af direktøren for Asiatisk Kompagni Gysbert Behagen, der også drev sukkerraffinaderi herfra. Endnu ses i den ombyggede facade sporene af de to ældre huses buestik.
Jægerinden. Strandgade 30. Opført i 1624 af storkøbmand, skibsreder og borgmester i København Mikkel Vibe. Der er smedede bjælkeender på facaden og ellers renæssance- og sandstensfacader. Yndefuldt gårdparti med statuen "En Jægerinde" fra 1890 af Vilhelm Bissen. Dagmar Hansen "Oh Dagmar, oh Dagmar, vil du være min, så vil jeg være din" stod model. Jægerinden er bestemt også yndefuld, og hun er en fryd for øjet. 
Bestyrerinden, der fik titel af ”Guvernante”, skulle tale fransk til pigerne, og i de næste 50 år var fransk skolens vigtigste fremmedsprog. Skolen startede i Strandgade 29 og flyttede siden meget rundt, men fra 1840 indtog den Asiatisk Kompagnis bygning i Strandgade 25. Her blev pigerne undervist indtil 1913, hvor de flyttede ind i eget hus i Dronningensgade 67.
Strandgade 52-54. Wilders Plads hed oprindelig Bjørnsholm, og grunden blev fyldt op i årene efter 1732 med jord fra udgravningen af Gammel Dok. Her anlagde Andreas Bjørn et skibsværft, hvor der i tidens løb blev bygget 35 skibe. Bygningen på Strandgade 52-54 er opført 1735 for Andreas Bjørn og blev benyttet som bolig for værftets funktionærer. Det smukke bindingsværkshus lidt tilbage blev bolig og værksted for værftets sejlmagere. Bjørn var med i et konsortium, der drev handel på Dansk Vestindien. Han var også med til at genoplive "Det Kongelige Københavnske Skydeselskab". Han var en populær mand, og når et af hans skibe havde stabelafløbning blev der skænket flittigt op af de våde varer. Bl.a. blev kongen, Frederik 5., ved en lejlighed overmåde stærkt drukken. Han fik en "ordentlig Bjørn på".
Christianshavns Færgecafe Strandgade 50. Huset er bygget ca. 1850, og fra begyndelsen boede her en sømandsfamilie, der lejede værelser ud til sømænd. Da sømandens skib gik til bunds, startede enken et hjemmebrænderi i lokalerne. En af stamgæsterne var den lokale politimester, og han har nok medvirket til, at Færgecafeen, som den kom til at hedde, var et af de første steder på Christianshavn, der fik alkoholbevilling. Hjemmeblandet snaps med urter og frugtsnaps er stadig på kortet. 
Holger Danske. Ved et lille herresving kommer vi hen til Overgaden neden Vandet 51 b. Her er en mindeplade for modstandsgruppen Holger Danske. Gruppen blev stiftet i foråret 1943. Det var Københavns største modstandsgruppe og talte 350 medlemmer hen mod slutningen af krigen. Gruppen stod for likvideringen af 200 stikkere og over 100 sabotageaktioner, bl.a. fik de ødelagt B&W’s diselmotor produktion, som englænderne ikke rigtig fik ram på. Gruppen blev optrævlet ved to lejligheder, men det lykkedes ikke at identificere alle medlemmer. 64 af medlemmerne blev henrettet eller dræbt i aktion.
Jeg talte med Nina, der var en dame i 100 kg klassen. Hun kom her hver dag, selvom hun boede på Frederiksberg. Hun var enlig, og her fik hun hver dag mad og selskab. Hun havde en lille hund – den skulle også ud at opleve bylivet, syntes hun. Senere på dagen skulle Nina ud at ride på en kilden hest. Den sparkede med både forben og bagben, når den blev striglet. Hun talte som et vandfald, og jeg fik det meste af hendes livshistorie. Da hun gik, tog Kim Larsen over. Det var dog ikke den Kim Larsen, men en navnebror. Han var uddannet skolelærer og var den yngste lærer, der var blevet færdiguddannet. Jeg havde mødt ham et par dage før, og nu fik jeg det, jeg manglede af hans livshistorie. Tydeligt, at det ikke kun er for maden, at gæsterne kommer her, men også samværet med mennesker.
"New Week" har udvalgt de 10 hotteste storbyer i hele verden, hvor den ene er København. Mellem de 10 hotteste steder i København, der absolut skal besøges, kårede de Eiffel Bar til nr. 5 på listen. 
Fingerbøllet er også et rygerværtshus, men døren var da åben. To gæster spillede et brætspil, jeg ikke kendte, og bardamen Hanne spillede med. En af mine første kærester hed Hanne, og det fortalte jeg hende, men vi fandt ud af, at det nok ikke var den Hanne. Jeg satte mig ved baren, hvor der var to tomme pladser. Ved siden af mig sad en enlig dame, over 40 år, og vægten skal der ikke skrives om. Senere kom en anden glad dame, for hun skulle på ferie om en uge, da hun havde en lejlighed i nærheden af Malaga. Hyggelig stemning, og de dampede på cigaretterne hele tiden. Fingerbøllet var deres anden dagligstue, sagde de. Der var en lille scene, og der havde før været levende optræden, men det var stoppet på grund af støjklager. Jeg ved ikke om Gasolin, Sort Sol og Lone Kellerman kommer ind under støjklager, for de kom en overgang her. Nu var der kun en jukeboks, der automatisk startede hvert 20. minut for at gøre opmærksom på sig selv. Jeg havde først fået en fadøl, men da naboen fik en lille flaske vin, bestilte jeg også en flaske. Så blev det skrevet op, for ikke at glemme noget: Kim 1 fadøl, 1 lille vin. Det var til at betale, for øllen kostede 18 kr. og vinen 30 kr. alt i alt 48 kr. Det havde været så hyggeligt, så Hanne fik 100 kr. og kunne beholde resten.
Edition Copenhagen ligger i Strandgade 66 uden for rundturs-ruten, men bliver omtalt her alligevel. Her er en stor udstilling af litografier. Vieten viste mig trykkeriet og fortalte, at Edition Copenhagen er et af de 3 bedste i verden, og det er andre, der har bedømt det. Det er også det største, og her har kunstnerne fuld frihed, uden at trykkerne blander sig.
Peter Norden Sølling var elev på Søkadetakademiet i København som 11-årig og var allerede kadet som 16-årig. Da han var for klejn til en løjnantsudnævnelse, sejlede han nogle år på et af Asiatisk Kompagnis skibe, men han steg støt i graderne og blev senere kommandør i marinen. I 1814 var han i audiens hos Frederik 6. som ville give ham et mere bekvemt embede, da han efterhånden var blevet 58 år. Alderen var ikke noget problem for Peter, og for at bevise sin ungdommelighed lavede han lige et kraftspring i audiensværelset. 
En bombe er en hæslig fugl,
Senere blev Søkvæsthuset bolig for Natos øverstkommanderende for Nordregionen. Derefter var det i en lang årrække søfartsmuseum, og nu står det gabende tomt. 
Christianitterne udbedrer boligerne, og mange indlægger el og vand. Børnehuset og musikstedet Loppen samt traditionen med De Juleløses Jul i Den Grå Hal etableres. Bevægelsen "Støt Christiania" indsamler 14.000 underskrifter til Christianias bevarelse, men det hjælper ikke meget, og Christiania bliver nu kastebold mellem Københavns Kommune og regeringen, og der indgås aftaler, der bliver brudt lige så hurtigt. Christiania skal lukkes og være ryddet 1. april 1976, og ikke-fredede ejendomme skal rives ned, og beboerne skal tvangsforflyttes. Det blev så ikke til noget alligevel, og det ville jo også være et kæmpeprojekt, der ville koste millionvis af kroner.
I 1991 underskriver forsvarsministeren og repræsentanter for Christiania en aftale, der giver christianitterne lov til at blive på området. 70 betjente stormer dog området i forsøget på at gøre Christiania hashfri. Betjentene belejrer nærmest Christiania i 18 måneder uden, at det ønskede mål opnås. Arrestationer, tåregas og knippelsuppe gjorde alle beboerne og især børnene utrygge. I 1993 holder justitsministeren møde med christanitterne for at lave en fredsaftale mellem politi og beboere. Meget forbrugervenligt aftaler politiet i 2003 med den nærliggende børnehave, at den vil modtage et telefonisk forvarsel, dersom der er optræk til brug af tåregas. 
Besøg på Christiania sommeren 2016. Hashboderne i Pusher Street var oppe at stå igen, selvom de var blevet ryddet for et par dage siden. De handlende havde dog alle masker på, og de tidligere fantasifulde boder var nu afløst af nogle plastikkasser, der stod i telte. Teltene fungerede på den måde, at man kun kunne se udvalget af hash, men ikke personen, der solgte. Et sted var der dog opstillet en flot træbod, der dog ikke var blevet malet endnu som de forrige, der var blevet smadret for nogle få dage siden. En af de handlende havde en klovnemaske på, og selvom fotografering er forbudt i Pusherstreet, spurgte jeg, om jeg måtte tage et billede af ham. Nej, det gik altså ikke, men jeg kunne da stille mig op bag boden og lege hashsælger og få taget et billede. Den unge mand, jeg snakkede med, var simpelthen så sød, og vi var enige om, at hash burde legaliseres, så staten fik pengene i stedet for bagmændene. (I nogle af USAs stater er marihuanna lovliggjort, og det kan købes allevegne, og overraskende nok, så er salget faldet). Sælgeren ville ikke sige sit navn, men han fortalte, at han gik på handelsskole og havde dette som et fritidsjob. Jeg fik faktisk et gratis rør med hash, der var i et lille plastikrør. Det var den mest milde slags, blev der sagt. Røret kostede ellers 50 kr., og det syntes jeg ikke, jeg kunne tage imod, så jeg gav ham en 50’er. Nå, men så fik jeg et ekstra rør med i købet. Hele tiden sagde han De til mig, og da vi sagde farvel, gav han pænt hånd.
Christiania sommeren 2017. Jeg har besøgt Christiania flere gange, og hash-sælgerne stod der endnu, men uden boder. Deres lager lå nu udbredt på en slags sække, der lynhurtigt kunne samles, så de kunne stikke af, hvis politiet skulle dukke op.
Kirken er opført i 1682-96, men tårnet, der er tegnet af arkitekt Laurits de Thurah kom først til senere. Jordkloden på toppen siges at kunne rumme 12 mand, og figuren der er 3 meter høj er meget grim og grov, for at man kan se ansigtstrækkene fra jorden. 
Kvindefængslet. Af de fængslede kvinder kan nævnes en høj, rank pige fra Færøerne. Hun havde boet alene med sin far på en isoleret klippeø. Det rygtedes, at hun havde født et barn, og at det var faderen til pigen, der også var far til barnet. Begge blev anklaget for blodskam, og hun blev indsat i Christianshavn Kvindefængsel. Barnet blev efterladt på Færøerne. Dommen var nok faldet anderledes ud i vore dage. 
Lille Mølle ligger på Løvens Bastion, men den har kun møllehuset tilbage. På den runde, murede bygning ses en tavle med "Fredericus Tertius" i profil og en indskrift, der bevidner, at den 3. kong Frederik af Danmark gav tilladelse til denne mølle på volden. Årstallet 1669 i snoede jernbogstaver ses over indgangen. 
Acciseboden fra 1724 var bygget som en vagtstue, og under det brede tagudhæng kunne vagtsoldaterne stå i tørvejr. Ude fra Amager er det den første bygning, der ligger på Christianshavn. Vagtstuen blev i 1936 flyttet 14 meter mod nordøst for at give plads til den store udvidelse af Torvegade. Umiddelbart efter vagthuset på højre side lå et 4-længet komplex opført ca. 1730’erne. Der var baghus og sidehus samt svalegange. Huset blev kaldt "Skibet", men det blev desværre nedrevet i 1935.
Ravelinen lå på en lille kunstig ø midt ude i voldgraven, og her var der en vindebro over til Amager. Før var der en lille smal vej fra Amager til Ravelinen og videre fra Ravelinen en træbro til Christianshavn. Vejen snoede sig så der ikke var frit skydefelt ind gennem byporten.
Huset på Christianshavn. Den folkekære serie fra 1970’erne giver et tidstypisk billede fra dengang, hvor de fleste problemer kunne løses over en stribe bajere hos Emma i Rottehullet. Vi kender stadig hele persongalleriet med flyttemand Olsen som den brovtende fyr og ubestridt opgangens leder, men på bunden var han from som et lam. Fru Olsen, der blev spillet af Helle Virkner, var dengang statsministerfrue. Hun pillede ofte Olsen ned fra hans piedestal, som dengang hun fik stilling som buschauffør og tjente mere end Hr. Olsen. 
Sofiebadet. Den gamle badeanstalt i Sofiegade er blevet nænsomt istandsat og fremstår nu med brusebade, badekar, trætønde, sauna og dampbad. Badeanstalten, der oprindelig er fra 1909, lukkede i 1997, men genopstod og blev fredet i januar 2010 på grund af det enestående interiør. Københavns kommune støttede projektet sammen med mange fonde, og nu er det blevet en lille perle på Christianshavn.
Jeg vekslede mellem brusebad og sauna og endte med gratis te i et hvilerum ved siden af. Man kunne også sidde midt i baderummet ved et langt bord med levende lys og blomstervaser. Tene kom og sagde, at hun havde gjort den runde balje klar med 38 grader varmt vand tilsat olie for at blødgøre huden. Så måtte jeg i baljen, hvor jeg sad i 20 minutter og nød tilværelsen. Alting har en ende, så jeg kom op og var en fin oplevelse rigere.
Potters Gård. Overgaden oven Vandet 26-28. Her boede skotskfødte Thomas Potter, der også var ejer af nr. 10. Han var uddannet jernstøber i 1769, og han ejede det førende jernstøberi i Danmark. Han støbte sukkerpander til Dansk Vestindien, søm til hjemlige byggerier samt ankre, jerngryder, skibskabysser og andet tilbehør til skibe. Porten er med yndefulde figurer af kvinder med blomsterkurve.
Jeg fik en cola, og vi snakkede om, hvad de kunne tilbyde. Traditionel thaimassage kostede 300 kr. for en time og oliethaimassage kostede 400 kr. for 1 time. De foreslog at jeg tog oliemassagen, da den rene thai er meget hård.
Kanonbådsskurene ligger på en lang række langs Tanggraven. De stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, da rofartøjsflotillen blev udvidet, efter at englænderne havde stjålet eller ødelagt alle flådens større skibe i forbindelse med Napoleonskrigene.
Nord for kranen ligger Hovedvagten, der er Nyholms første grundmurede hus. Da Nyholm var en kongelig anlagt militærbase, måtte hovedbygningen selvfølgelig have en krone, og i daglig tale kaldes bygningen derfor også "Under Kronen". Bygningen rummede den oprindelige vagtstue for både menige og officerer.
Da jeg besøgte skibet og kom op på kommandobroen, spurgte jeg en af kustoderne, hvor jeg kunne finde den røde knap, der havde udløst "hovsamissilet". Enten vidste han det ikke, eller også ville han ikke sige det. Der var dog adskillige røde knapper på broen, så jeg sagde "elle bælle mig fortælle" og udvalgte en til den famøse knap. Og den ene kunne vel være lige så god som den anden.
I den tid, den sejlede, var besætning på 24 mænd og kvinder, og ingen særlige forhold for kvinderne. Der er ikke køjer nok til alle, så man måtte skiftes. Neddykket kunne Sælen ikke lufte ud, så det var skibsventilationen, der fordelte luften i undervandsbåden. Godt, når det var stegt flæsk, men ikke godt, når der blev skrællet løg i kabyssen. Sælen var bevæbnet med 8 torpedoer og var 47 m lang og vejede 500 ton. Den var med i ørkenkrigen i 1990 mod Irak, dog kun som observationsskib Sælen blev udfaset i 2004 og ligger nu som en anden Hvalborg på land som et museumsskib. En rundtur tager ca. ½ time og er meget interessant både for voksne og børn. Rundviseren læste historie på Københavns Universitet.