| Europæernes fremfærd ude i verden. Af Kim Greiner. I tidernes morgen var det naturligt, at forskellige folkeslag bekrigede og udnyttede hinanden. Vi er jo selv stolte af at nedstamme fra vikingerne, der røvede og plyndrede, men dog også var handelsfolk. Det var så mest englænderne, det gik ud over, men vikingerne nåede da også i 900-tallet via de russiske floder ned til Miklagård (den store by) alias vore dages Istanbul. De prøvede at indtage byen, men det var dog for stor en mundfuld selv for vikingerne, så de indgik i stedet nogle handelsaftaler, og mange blev endda ansat i den kejserlige livvagt.
Slavetransporten var og blev en beskidt affære, for omkring en tredjedel af både søfolk og slaver døde under overfarten. Budskabet droslede ikke slavehandelen og transporten ned, tværtimod, for i de næste 10 år blev der overført 11.000 slaver til de danske øer, og slaveejerne kunne endda få billige statslån.
Først 3. juli 1848, hvor et slaveoprør var ved at jævne de danske øer med jorden, frigav Peter von Scholten slaverne på eget initiativ. Så blev Scholten da også kaldt hjem til Danmark, og her blev han dømt for fejhed og lunkenhed, fordi han ikke med militærmagt havde smadret oprøret, så han fik frataget sin pension og sin ære. Nogle år efter den 29. april 1852 fik han dog sin fulde oprejsning i højesteret, men han var en nedbrudt mand og døde kort efter.
Efter denne lille opsummering af lidt historie skulle man tro, at briterne var et foregangsland vedrørende afskaffelse af udnyttelse af andre folkeslag, men nej slet ikke, så læs bare videre i denne korte opsummering af europæernes hersketrang ude i verden.
De fleste kolonier blev opgivet midt i 1900-tallet, f.eks. blev Tanzania en selvstændig republik i 1963. Præsident Jomo Kenyatta udtalte efter Kenyas selvstændighed: ”Da missionærerne kom, havde vi landet, og de havde bibelen. De lærte os at bede med lukkede øjne. Da vi åbnede dem igen, havde de landet, og vi bibelen.”
Længe før den tid havde danskerne også været med, da vi havde beslaglagt et par hundrede kilometer af Guldkysten. Herfra opkøbtes slaver af de stærkeste høvdinge, der solgte deres krigsfanger. Byttehandelen var ofte musketter, og de høvdinge, der havde solgt flest slaver, havde flest musketter, og dermed eskalerede slavehandelen. Det er dog trods alt mange år siden, så det er faktisk ikke det, jeg vil skrive om.
Dinshawai-episoden er glemt af de fleste, men den fandt sted i 1906, hvor nogle britiske officerer skød til måls efter nogle duer ved et dueslag. Samtidig sårede de en kvinde og 4 mænd. Beboerne bankede dem og ventede på politiet. En britisk officer flygtede og døde af solstik, selvom en egyptisk mand prøvede at hjælpe ham. Egypteren blev som tak tævet ihjel af Tommy’erne. En ny domstol "Kriminelle voldsgerninger mod besættelseshæren" havde ophævet egyptisk straffelov, og den nye ret afsagde dom efter kun 30 minutters retssag: 8 blev dømt til 50 piskeslag, 11 blev fængslet fra 1 år til livstid, og 4 blev dømt til hængning. Tommy’ernes mord på den egyptiske mand, der ville hjælpe officeren, blev glemt i farten. Briterne forlod landet midt i 1950’erne, og Nasser kom til magten. Landet havde som sagt holdt stand mod europæerne, måske fordi de var kristne, idet kristendommen kom hertil i år 333, som det ældste kristne rige i verden. Italien prøvede dog at invadere Etiopien i 1896, men de blev slået tilbage, og det var det alvorligste europæiske nederlag i Afrika.
Englænderne kom i 1941, og sammen med de etiopiske styrker fik de jaget italienerne ud igen. (Endelig lavede englænderne noget godt). Haile Selassie vendte tilbage fra eksil, men på grund af hungersnød blev han styrtet i 1974 og døde året efter. Med Sovjetunionens hjælp blev landet nu kommunistisk, og al modstand blev knust i "Rød Terror", hvor titusinder blev henrettet, og de bedst uddannede flygtede til Europa og USA. Efter Sovjets sammenbrud mistede styret sin støtte fra Moskva. Selvom landet har demokrati, er det dog stadig ingen dans på roser at være etiopier.
Så fulgte apartheid især efter 1948, og de hvide opdelte befolkningen efter race, bestemte, hvor de farvede måtte bo og forbød ægteskab mellem racerne m.m. Den ikke voldelige modstand førte til nedskydninger af demonstranterne, som i Soweto i 1976, hvor politiet skød mod ubevæbnede skoleelever. Efterhånden blev samfundet med apartheid både dyrt og kompliceret, og landet var internationalt isoleret. Endelig i 1990 blev forbuddene ophævet, og med Mandelas hjælp kom det første demokratiske valg i Sydafrika den 10. maj 1994.
Den 13. april 1919 demonstrerede 20.000 mennesker i parken Jallianwala Bagh mod en ny lov, som englænderne havde indført, idet alle indere uden nogen særlig grund kunne arresteres og fængsles. Parken var omgivet af mure, og det grønne areal var på 28.000 m2. General Dyer og hans 150 skytter åbnede uden varsel ild ind i menneskemængden, der også bestod af kvinder og børn. Kilder anslår, at 2.000 indere blev dræbt, og 1.500 blev såret. General Dyer blev nærmest udråbt som helt af englænderne i Indien, nogle blev dog forargede, og Europa rasede mod England.
Gandhi kom på banen i 1931 og forhandlede om Indiens selvstændighed i London, men først 15. august 1947 blev Indien endelig selvstændigt.
Franskmændene havde holdt med Japan under 2. verdenskrig (forstå det hvem der kan), og da japanerne tabte, benyttede Ho Chi Minh sig af lejligheden til i 1945 at erklære Vietnam selvstændigt. Det måtte de dog ikke for stormagterne, så de hjalp franskmændene med at bombe Hanoi og havnebyen Hai Phong. Franskmændene fik igen kontrol over landet, men efter et afgørende slag i 1954 i Dien Bien Phu-dalen fortrak franskmændene efter et tab på 13.000 mand. Det var dog kun omkring det halve af vietnamesernes tab på 25.000 mennesker. På vej ud af landet fik de sure franskmænd, da lige tid til at sprænge de bygninger i luften, som vietnameserne holdt særligt meget af f.eks. "Templet på en søjle" og Litteraturtemplet.
På trods af brud på Geneveaftalen startede præsident Johnson i 1965 med bombardement af Nordvietnam, og i de følgende 3 år faldt der næste dobbelt så mange bomber over Vietnam og Laos som under hele 2. Verdenskrig. Og ikke at forglemme 72 millioner ltr. kemiske afløvningsvæsker, som i generationer har gjort vietnameserne syge. Efter at fredsaftalen næsten var på plads, bombede præsident Nixon i julen 1972 Hanoi. Det blev det voldsomste bombardement i hele krigen, hvorefter USA trak sig ud.
Sydvietnams hær var gennemsyret af korruption, og efter kun to måneder var Vietnam genforenet. De Røde Khmerer var i mellemtiden gået over grænsen til Vietnam, og foruden at de udslettede 2 millioner af deres egen befolkning, begyndte de også at udslette landsbybefolkninger i Vietnam. Vietnam fordrev De Røde Khmerer fra Cambodia, og som tak opfordrede USA til international økonomisk boykot af Vietnam (danskerne var også med, men ikke Sverige), og der kom hungersnød i landet. Efter at Vietnam havde nedkæmpet De Røde Khmerer og trukket sine tropper ud af Cambodia, blev der åbnet for udenlandske investeringer. Det er stadig et kommunistisk land, men de har markedsøkonomi, og landet blomstrer.
Nå, indianerne fik da det ud af det, at "fortovsloven" blev afskaffet. Den gik ellers ud på, at hvis en indianer mødte en hvid eller en mestiz (blandet person) på fortovet, så skulle indianeren træde ned fra fortovet, så de hvide kunne komme uhindret forbi. Det skete så sent som i 1994. Australien. Efter at være blevet jaget, forfulgt og forflyttet fik aboriginerne endelig stemmeret i 1967. En frihedsbus kørte igennem landet i protest mod den dybt rodfæstede, systematiske diskrimination mod sorte. I 1992 blev der gjort en ende på den fiktion, at Australien ikke var "terra nullius" (ubeboet), da englænderne i sin tid kom, så en højesteretsdom har åbnet mulighed for, at aboriginerne kan gøre krav på visse landområder.
I Kina nærmere bestemt i Shanghai lå der langs The Bund alle de store udenlandske banker, der dominerede bydelen i 1920’erne og 30’ erne. I vore dage er der ikke noget tilbage af parken "Huangpu Park", hvor der indtil 1928 hang det berygtede skilt: "Ingen adgang for hunde og kinesere". Læs meget mere om ovenstående landes historie på denne
hjemmeside. Jeg håber ikke nogen bliver dårlige over de europæiske
herrefolks manerer gennem tiderne.
|
Senere hen var handelen og transporten med sorte mennesker fra Afrika over Atlanterhavet til Amerika også et respekteret erhverv. Danmark havde et par småøer i Caribien, og da vi samtidig havde en stor flåde, var det naturligt, at vi købte og transporterede 100.000 afrikanere til vore besiddelser i Dansk Vestindien. Nu var det jo efter datidens begreber kun nogle sorte barbarer, der fik styr på deres indre ondskab ved at udføre hårdt arbejde fra morgen til aften, og det burde de faktisk takke de hvide for. I slutningen af 1700-tallet blev der dog efterhånden visse betænkeligheder over slavehandelen, og her var Danmark et foregangsland. Det blev bekendtgjort 16. marts 1792, at al slavetransport over Atlanten ville blive forbudt 10 år senere.
Så var det for danskernes vedkommende slut med slavetransport, men slaveriet fortsatte ufortrødent på de danske øer. Det var lidt af en bet, at englænderne pludselig forbød al slaveri på deres territorier, og de udbetalte endda erstatninger til slaveejerne. Nu skulle danskerne gå rundt og have dårlig samvittighed, for en sådan uhyrlighed at frigive slaverne var jo helt hen i vejret. Den danske konge ville ikke frigive nogen, for det ville jo koste erstatning til slaveejerne, og det havde det danske rige så sandelig ikke råd til.
Bortset fra Etiopien har Afrika været koloniseret og udnyttet af europæerne. Ved et møde i Berlin i 1884 blev hele Afrikas fremtid afgjort, da Storbritannien, Frankrig, Portugal, Tyskland, Italien og Belgien delte kontinentet med en lineal. Afrikanerne blev selvfølgelig ikke taget med på råd. Mange af Afrikas problemer henføres til kolonitiden, da de kunstige grænser delte 3.000 forskellige stammer og kulturer og ofte med fjendtlige stammer i samme koloni. 
En lang række folkeslag har været forbi Egypten og har i perioder taget magten. Europæerne startede med romerne, korsridderne og osmannerne (kom godt nok fra Tyrkiet), mens Napoleon og briterne besatte landet i 1881 og blev der i 74 år.
I 1935 ville Mussolini hævne nederlaget, og italienerne kom med moderne våben, tanks og flyvemaskiner. Etiopierne var kun bevæbnet med bue og pil og store læderskjolde. Det gik dog lidt trægt for italienerne, så de tog også sennepsgas i brug, for det var jo kun de "vilde" det gik ud over. Og som Mussolini sagde: "Italien skal først og fremmest bringe kulturen til Afrika". Folk blev likvideret, hele landsbybefolkninger blev myrdet, kristne, koptiske præster blev forfulgt, og kirker blev brændt ned, fordi de ikke ville underkaste sig den hellige fader i Rom.
Første hvide (hollænderne) kom til Sydafrika 1652. Briterne i 1795. I starten var der fredelig sameksistens med den indfødte befolkning, men senere var der kampe med spyd mod skydevåben. I tiden 1899-1902 blev boerkrigen udkæmpet mellem Det Britiske Imperium og boerrepublikken Transvaal og Oranje Fristaden. Det var derfor to europæiske folkeslag, der kæmpede om herredømmet i et afrikansk land, så de kunne udvinde guld og diamanter. Boerne gav efterhånden op, og i 1910 dannedes Den Sydafrikanske Union. Landarealerne blev fordelt med 87 % til de hvide og 13 % til den oprindelige befolkning.
De første europæere i Indien var portugiserne, idet Vasco da Gama fandt søvejen til Indien. Hollænderne nåede også frem, og englænderne oprettede East India Company i år 1600. Danskerne var også lidt med, og vi grundlagde kolonien Trankebar med fæstningen Dansborg i 1616. Kampen om Indien kom dog til at stå mellem Storbritannien og Frankrig, hvor englænderne løb af med sejren og den vigtige skatteopkrævningsret. I midten af 1800-tallet var englænderne stort set herre over det meste af Indien, og det sidste uafhængige rige, sikhernes Punjab, faldt i 1848, og dronning Victoria fik titlen af "Kejserinde af Indien". Engelsk blev indført i undervisningen og i administrationen, og i 1909 byggede de den nye hovedstad New Delhi. 
Frankrig kastede sig over Vietnam i 1858, og i 1883 var det en fransk koloni. De satte gang i forbruget af opium og havde monopol på salget, så 40 % af indtægterne fra kolonien stammede fra salg af opium. De havde også monopol på alkohol og femdoblede priserne, og en sang fortæller, at under hvert franskplantet gummitræ ligger en død vietnameser.
Viet Ming kontrollerede nu 80 % af landet, men stormagterne bestemte, at landet skulle deles ved 17. breddegrad. Der var kun valg i Sydvietnam, hvor præsident Dinh vandt valget med 130 % af stemmerne!
Spanieren Hernan Cortes gik i land i Veracruz i Den Mexicanske Golf i 1519, og på få år smadrede han aztekerriget på jagt efter guld. På 35 år var Mexicos befolkning reduceret fra ca. 35 mill. før spanierne, til ca. 3 mill. I de næste 300 år var Mexico en del af Ny Spanien, og indianerne var slaver i deres eget land
I New Zealand lavede briterne fup med Waitangi-aftalen, så de overtog landet, og der blev en bitter fred med landets oprindelige befolkning maorierne. Dronning Victoria havde dermed overtaget hele New Zealand, men dronning Elisabeth 2. har siden undskyldt briternes behandling af det oprindelige folk.
I Canada gav den canadiske regering 2008 en officiel undskyldning til den indfødte befolkning efter den mangeårige canadiske politik med at fjerne indianske børn fra deres familier.
Så sent som i 1960 fik den indfødte befolkning stemmeret. Indianerne eller
First Nations udgør i dag kun 3 % af Canadas befolkning. I 1999 blev Nunavut
der er Canadas nyeste provins efter en deling af Nordwest Territories givet
tilbage til inuitterne. Nunavut har verdens største selvmordsrate.