High Chaparral
En rejsebeskrivelse af Kim Greiner
Juni 2001
Ukendt for mange danskere ligger High Chaparral hen i det idylliske svenske Småland, og kun ved et tilfælde blev vi selv opmærksomme på stedet.
Vi havde en lille uges ferie, og da det var en Mormor og Morfarferie sammen med vores 4. årige barnebarn Nanna, var mine øjne faldet på Astrid Lindgrens Verden, der også ligger i Småland, og hvor alle Astrid Lindgrens eventyr bliver levendegjort. Det var helt sikkert en succes at se Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Ronja Røverdatter m.m., og stedet kan varmt anbefales, især for børn i aldersgruppen 3-12 år, men vi voksne synes nu også det var sjovt. Lige inden vi tog hjemmefra, hørte vi tilfældigvis om High Chaparral, så i stedet for at tage ned til Øland og finde en dyrepark efter Astrid Lindgrens Verden, drog vi vestpå til det vilde vesten i High Chaparral, og det var alle tiders oplevelse.
High
Chaparral blev påbegyndt i 1966 af industrimanden Bengt
Erlandsson, som efter en 4 måneders rejse over det amerikanske
kontinent fik ideen til at bygge sin egen westernby. "Big
Bengt", som han senere kaldtes, voksede op blandt sine 7 søskende
på en smålandsk skovgård, og som ung arbejdede han som medhjælper
på den hjemlige mælkebil. På ruten kom han rundt til alle bøndergårdene,
og tidligt viste han talent for at gøre en forretning, og senere
blev det til noget af et mesterskab. En hurtig handel og et håndslag
og Big Bengt havde gjort en forretning. Så da Televærket ville
af med 200.000 telefonstolper, slog Bengt til, og han begyndte at
opføre sit eget wild-vestfort, som siden er udbygget til en hel
by.
Alle byggematerialerne kommer fra gamle nedrivningshuse, og når ideerne myldrede frem, byggede Big Bengt hurtigt, og han kunne ikke altid vente på byggetilladelser og svenske tidskrævende regler og forordninger, så der har i tidens løb været mange sager med myndighederne under bygningen af High Chaparral. Alle bygninger er dog nu godkendt af myndighederne.
Siden den spæde start er High Chaparral udbygget med en 3,5 km dampjernbane, en mexikansk landsby, indianerlejr, wildvest hotel, hjuldamper, museum, campingplads m.m.
Vi ankom midt på eftermiddagen, og efter lidt besvær lejede vi en campinghytte, og besværet opstod, fordi hytterne udlejes via receptionen i Big Bengt Hotel og ikke på selve campingpladsen. Campingpladsen er iøvrigt stor med rigelig plads til alle og ligger omkring en dejlig badesø, og wildveststilen var også her så småt slået igennem, med personale i cowboytøj, toiletter til cowboys og cowgirls og i brusekabinerne skal man trække i en snor for at få vand ud af bruseren. En lille alm. campinghytte til 4 personer koster 400 skr, men der er også større og sikkert dyrere wildvesthytter og uden i øvrigt at kende standarden, lyder det rimeligt med 400 skr. incl. morgenmad for et dobbeltværelse på Big Bengt Hotel.
Aftenen brugte vi
på Big Bengts museum, der har åbent fra kl.12 til 20, og selvom
vi næsten var de eneste gæster, kan det anbefales at ofre de 40
kr. og gå ind og se, hvad Bengt har samlet sammen, og det er
bestemt ikke småting. Indgangen prydes af en kæmpebuste af Big
Bengt, nærmest på størrelse med et hus og indenfor findes en
rigdom af veteranbiler, motorcykler, gammelt legetøj, malerier,
nibs og alskens ting og sager især indenfor mekanik. Tro ikke,
det kun er nogle få rum med udstilling. Næ nej, der er flere
haller i flere etager, og det hele er stuvet godt sammen, for der
skulle også lige være plads til et damplokomotiv med hjul så
store som en voksen mand og en 10 ton tung og 7-8 meter høj
Leninstatue, der tidligere "prydede" en sovjetisk by.
Kl. 10 næste formiddag blev svingdørene slået op til High Chaparral, og vi købte 2 entrebilletter, der i højsæsonen koster 140 skr. pr. person, og det er så incl. de forskellige shows, der vises i løbet af dagen. Nanna smuttede lige gratis med ind, da hun er under 1 meter.
Westernbyen er
imponerende flot lavet og ser meget autentisk ud, og vi
fornemmede hurtigt stemningen fra det vilde vesten med lugten af
hestepære og diligencen kørende ned af gaden.
Et damplokomotiv holdt pustende ved stationen og ventede på passagerer til sin første afgang, så vi indløste en billet for en tyver, og da jeg havde læst, at der var garanti for togoverfald, fortalte vi omhyggeligt Nanna, at hvis der kom togrøvere, var det skuespil, og det hele var kun for sjov. Garantien holdt, for 3 banditter overfaldt toget og tog postsækken med guldet, og de prøvede også at plyndre passagererne, men det heltemodige togpersonale overmandet røverne i en drabelig skudduel, inden alle livede op igen og toget fortsatte.
Nu kunne vi godt se, at for at kunne forsvare os, måtte vi hen i den nærmeste Gun Store og Nanna fik en rød cowboyhat og en guldfarvet knaldhætpistol, og så var hun ellers ikke til at skyde igennem. Morfaren havde egentlig også grumme lyst til en cowboyhat, men i voksenafdelingen var priserne for den ægte vare lige over smertegrænsen, så jeg nøjedes med at købe en kopi af en stor, meget naturtro seksløber, og den gik jeg så rundt med i bæltet hele dagen og følte mig kun en lille smule fjollet, men jeg havde lidt drengedrømme, der skulle leves ud.
I High
Chaparral er der i højsæsonen dagen igennem forskellige shows,
og i Lilla-Western, hvor husene er i halv størrelse og en herlig
tumleplads for børnene, startede vi med et Lucky Luke Show. Det
viste sig virkelig at Lucy Luck er hurtigere end sin egen skygge,
og sammen med en flok publikumbørn fik de fanget Daltonbrødrene.
To gange om dagen vises det store westernshow, der foregår i ikke mindre end verdens største arena for westernshows, med en omkring 100 m lang showgade. Showet vises som et skuespil, hvor en rig mand i slutningen af 1800 tallet kommer til byen, men han bliver overfaldet af en bande desperados, og hans kone bliver kidnappet. Byens borgere rotter sig sammen og under skudvekslinger og eksplosioner vinder de gode over de onde, og livet leves videre i den lille by.
Showet er garneret med vovelige stunts, og forestillingen slutter med moralen: "Hør hvad dine forældre siger, og adlyd loven". Som ekstranummer gives et afslutningsstunt, hvor en mand kaster sig ud fra et 15 m højt vandtårn og lander i nogle sække brænde, men de har nu nok snydt lidt og kommet skumgummi i sækkene. Imponerende alligevel og et virkelig flot show.
Indianerforestillingen
var dog efter min mening den bedste. Ti ægte fuldblods indianere
fra Manitoba, Canada var iført de flotteste dragter, og de
dansede, sang og trommede, så da de nåede til regndansen,
begyndte det sandelig at smådryppe. Den forestilling var alle
pengene værd, og især slutnummeret hvor en ung indianer,
samtidig med at han dansede, manøvrerede rundt med 20 store
ringe, var helt fantastisk.
Mexikanershowet med sang, musik og dans var da også værd at overvære og efter en tur med hjuldamperen, var hele dagen fløjet afsted, og så havde vi ikke engang været henne i tivoliafdelingen.
High Chaparral er en herlig westernoplevelse for alle mellem 3 og 90 år, så tak til Big Bengt, fordi vi andre også kan være med i hans drengedrømme, og jeg glæder mig allerede til at gense stedet næste år.
High Chaparral ligger nær Hillarstorp, kun et pistolskud fra E4 ved Värnamo ca.170 km fra Helsingborg.