| Jubilæumshistorie nr. 1. Hvor ligger hesten begravet? Af seniorgartner Kim Greiner. Ved sammenlægningen af Landbohøjskolen og Københavns Universitet i 2007 skiftede Landbohøjskolen navn til Det Biovidenskabelige Fakultet. Vores hidtidige logo med kongekronen blev udskiftet med en lille hest, der symboliserer, at Veterinærskolen i 1773 netop blev oprettet, fordi der skulle uddannes dyrlæger, der kunne holde Danmarks hestebestand godt gående.
Som et særligt fødselsdagsbed vil logoet med teksten FREDERIKSBERG CAMPUS 150 ÅR i foråret begynde at spire frem og senere blomstre med 2.495 påskeliljer af sorten Tete a Tete. Senere i forsommeren vil logoet blive tilplantet med sommerblomster, og på den måde vil Haven være med til at fejre det gamle fakultets 150-årige fødselsdag. Læs mere om fødselsdagsbedet på www.kemg.dk eller www.gf.life.ku.dk Af seniorgartner Kim Greiner.
I tidens løb har generationer af mennesker siddet på rundbænken i hængepilens skygge og nydt den fredeligste og skønneste plet i København. Et af de kendteste mennesker, der har nydt freden i hængepilens skygge, er nok tidligere statsminister Anker Jørgensen. Han har selv under en rundvisning i Haven fortalt, at han i 1968 sad i træets skygge i en pause under en kongres i Arbejdsmandsforbundet (senere SID) i Falkonercenteret. Han sad og blundede og nød freden, men i sidste øjeblik vågnede han og ilede op i Centeret, hvor han holdt en brandtale, der afstedkom, at han blev valgt til formand. Nogle få år senere blev han udpeget som statsminister, da statsminister Jens Otto Krag trådte tilbage.
Med andægtige stemmer besigtigede gartnerne næsten morgen de uoprettelige skader, men der var ikke andet at gøre end at skære det gamle træ op til brænde.
Læs mere om hængepilen på www.kemg.dk
eller www.gf.life.ku.dk Af seniorgartner Kim Greiner.
Rosenhaven er tegnet af Georg Georgsen, der var lektor i havebrug ved Landbohøjskolen i årene 1921 til 1961 og senere professor, indtil han som 70-årig gik på pension i 1963. Georg Georgsen satte sit præg på Akademihaven ved Sorø Akademi og Sorø kirkegård og ved Observatoriet i Brorfelde, men de mest kendte arbejder er de haver, han anlagde ved Københavns Universitet og ved Landbohøjskolen.
Rosenhaven har ligget på samme sted siden 1929, og i årenes løb var den blevet nedslidt og forfalden, men i 1994 blev den genskabt efter Georg Georgsens originale tegninger, efter at Havekulturfonden havde sponsoreret et større beløb. På de gamle tegninger kunne ses, at der i hjørnerne af de centrale bede stod to rækker af klippet buksbom, så ved genskabelsen blev der igen plantet buksbom. Ved renoveringen var det landskabsarkitekt Jane Schul, der stod for valget af rosensorterne, men enkelte sorter, især i de centrale bede, er siden skiftet ud af sundhedsmæssige årsager.
Som resten af Den Fredede Have bliver også Rosenhaven drevet økologisk, så der bliver ikke sprøjtet mod ukrudt, svampe eller skadedyr og kun gødet med organiske gødninger. Af seniorgartner Kim Greiner.
For mere end 4.000 år siden begyndte mennesket i Asien at spærre den vilde rose inde i haverne efter at have udvalgt særligt smukke individer. Derefter er der sket en formering ved hjælp af stiklinger, rodskud og frø, og ved krydsninger kunne der frembringes hybrider, og kulturrosen så dagens lys. Således kunne filosoffen Konfutse berette om vældige kvarterer med roser i de kongelige haver i Peking allerede i år 520 f. Kr. Videre er der fundet flere tusinde år gamle optegnelser om rosens dyrkning i Persien, Mesopotamien og Palæstina, og under den romerske kejser Augustus var roserne i starten en udpræget luksusartikel, men blev senere i hans regeringstid en almindelig fornødenhed for både høj og lav.
Omkring 1840 havde gartnerne tiltrukket omkring 4.000 nye rosensorter, og i slutningen af rosens århundrede var der omkring 12.000 forskellige roser i handelen i Europa. 1900-tallet er kendetegnet ved de store rosenforædlere, der ustandseligt bragte nye rosensorter på markedet, og her kan nævnes Poulsen i Danmark, Kordes i Tyskland og Meilland i Frankrig som de store rosenfornyere.
|
Normalt er der interesse for, hvor hunden ligger begravet, men det kan da også være interessant at vide, hvor hesten ligger begravet, og det er faktisk på plænen lige ved Stenhøjen i Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet. 
I 1858 flyttede Veterinærskolen sammen med hestestatuen til Frederiksberg, og den dag i dag står statuen i Forhallen i Hovedbygningen på Bülowsvej 17. Hestestatuen er ikke mindre end forarbejdet til rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads, og det er den hest, der i relief er vores nye logo sammen med et kornaks. Med hest og kornaks i logoet er vi faktisk dækket godt ind, da fakultetets hovedbeskæftigelse er inden for dyr, planter og ernæring.
Mange husker stadig den gamle hængepil, der i langt over hundrede år stod uforstyrret midt i Haven på den lille halvø i Dammen. I alle årene har ænder i den rene idyl snadret under træets grene, medens de tidlige forårsvækster og senere Havens sommervækstbede har blomstret på plænerne omkring dammen.
Selvom den gamle hængepil endnu ikke var mæt af dage, blev den 3. marts 2004 klokken 22.30 træets 11. september, idet usle gerningsmænd hoppede over hegnet og hældte en brændbar væske ind i træets hule indre og satte en tændstik til. Træet brændte, og de tykke stammer styrtede til jorden og lå som en forslået kæmpe på slagmarken.
Selvom det gamle træ allerede efter 10 dage viste sin livskraft ved på en stikling at have sat fine rødder ud til pottekanten, så blev det alligevel besluttet at plante en ny stor hængepil. Landets planteskoler blev undersøgt for passende emner, og valget faldt på en 17 år gammel hængepil fra Kortegårds Planteskole på Fyn. Foråret efter i 2005 blev det nye træ plantet, og her i jubilæumsåret 2008 kan vi se, at træet stortrives, og det svajer med grenene og byder velkommen til nye generationer, der kan nyde freden på rundbænken, og hvem ved - måske endnu en ny statsminister.
Hvis man ikke ved bedre, kan det godt undre, at Rosenhaven er anlagt i 1929, medens den øvrige have er anlagt i 1858. Grunden er den, at arealet, hvor Rosenhaven nu ligger, før i tiden blev anvendt til Landbohøjskolens botaniske samling, men da staten i 1922 tilbagekøbte arealet mellem Rolighedsvej og Åboulevarden, blev samlingen flyttet over på arealerne ved Villa Rolighed, hvor de stadig ligger.
Georg Georgsens rosenhave er en formel rosenhave med kvadratiske felter vekslende med græs i de centrale bede, og her står 24 forskellige rosensorter plantet i farvespektret hvid-gul-orange-rød-rosa-hvid. Kantbedene er tilplantet med historiske, duftende buskroser i et farvevalg, der komplementerer farverne i de centrale bede. 
Af grunde vi ikke kender, foretrak rosen kun at udvikle sig på den nordlige halvkugle, og de ældste fossile fund er omkring 30 millioner år gamle og stammer fra Alaska. De vilde roser, vi kender i dag, stammer derfor alle fra den nordlige halvkugle, hvor de vokser både i lavlandet, i højlandet og andre steder i det rene sand.
Efter romerrigets fald og senere op igennem middelalderen så det i perioder sort ud for rosendyrkningen, men munkene bevarede de antikke roser i klosterhaverne, og det er særligt munkene vi kan takke for, at roserne blev videreformeret og findes i vore dage.
Også rosenfirmaet Austin i England har gjort sig gældende med tiltrækning af nye rosensorter kaldet ”English Roses”. Disse roser er krydsninger af historiske roser og moderne roser, hvor de bedste egenskaber fra begge grupper er bevaret, så roserne kan fremtræde med smukke, fyldige, duftende blomster. Og en velduftende rose er et must i enhver have og ikke mindst i Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet.