I vores familie er vi helt på forkant med fremskridtet, og vi er endda gået et skridt videre med et udekøleskab. Hvorfor vi stillede køleskabet udenfor, har dog den forhistorie, at min kære kone Gitte på sin computer modtog et kædebrev, med en mængde gode kinesiske ordsprog, der var til at blive klog på, og man blev lovet et lykkeligt liv, hvis man sendte kædebrevet videre. Der var dog den hage ved kædebrevet, at hvis man ikke sendte det videre til 20 andre, ville der istedet falde en passende mængde ulykker ned over familien, og for ikke at udsætte os for det, sendte hun brevet videre. Det fortrød hun dog kort tid efter, og sendte nye mails afsted, hvor hun undskyldte kædebrevet og bad om, at modtageren afviste det. Nu er der mere mellem himmel og jord vedrørende besværgelser i kædebreve, og selvom vi overhovedet ikke er overtroiske, 7 9 13, og overhovedet ikke tror på den slags, salt over højre skulder, skete der alligevel mystiske hændelser i det lille hjem på Kimmerslevvej. For det murrede lidt i hovedet på Gitte, og hun havde dårlig samvittighed over at have sendt kædebrevet videre, men når det nu var stoppet på halvvejen, hvordan var status så vedrørende lykke og ulykke hos kædebrevguden, som vi stadig overhovedet ikke tror på, knock on wood.

Samme dag, kædebrevene blev kaldt tilbage, gik ovnlågen til komfuret i baglås. En dejlig ovnret stod og sydede og var færdig, men lågen kunne ikke åbnes, og ovnretten blev mørkere og mørkere, indtil det ved 3. forsøg med en skruetrækker, der blev vredet rundt i lukkemekanismen, fik ovndøren til at gå op til de sørgelige rester, men heldigvis har vi da 4 gode spisesteder i Borup.

Som en lille sidehistorie kan jeg fortælle, at vi på et tidligere komfur også havde lågeproblemer, men på den måde, at ovnlågen hang, og ikke ville slutte tæt, og som de sparsommelige mennesker vi er, havde vi bundet et snørebånd til ovnlågen og på den måde virkede det fortrinligt i flere år. En dag, min mor kom på besøg, spurgte Gitte stolt sin svigermor:”Kan du se noget nyt i vores køkken? ” Næ, hun kikkede rundt i vores køkken og kunne ikke få øje på noget nyt. ”Jo, kan du ikke se at ovnlågen har fået nyt snørebånd?

Det er altid godt med nogle forbedringer til hjemmet, men tilbage til kædebrevet og ”ulykkerne”, for den brændte madlugt hang stadig i køkkenet, der dog var ved at blive overdøvet af en ubestemmelig vammel hengemt lugt, der viste sig at komme fra køleskabet, der ved samme lejlighed havde besluttet at opgive ævret. Det var ikke til at drive ned til en grad under 18 grader, og det er ikke lige efter sundhedsmyndighedernes regler.

Vi måtte tage en hurtig beslutning, og et 14 år gammelt køleskab er vel heller ikke noget at gemme på, så vi måtte hurtigt have et nyt, så jeg besluttede at tage tidligt fri i fredags, så der var tid til at gå ned til den lokale elektriker og få bestilt et køleskab. 1½ time før normalt stod jeg på Valby Station, og for en gangs skyld levede DSB op til sig slogan med tog til tiden, så 2 minutter før var toget draget afsted til Borup. Nu er Valby station ikke det mest spændende sted at tilbringe en hel time, så efter en laaaaang ½ time, beslutte jeg at tage regionaltoget til Nykøbing Sjælland, og så ville jeg stige af i Roskilde, og gå en tur der, inden der var togafgang til Borup. I toget slumrede jeg ganske let, men bemærkede, at toget bare kørte og kørte, og da jeg kikkede ud af vinduerne, var jeg i totalt ukendt terræn og anede faktisk ikke, hvor jeg var på vej hen.

Endelig begyndte toget at bremse farten ned, og jeg kikkede mig om på Glumsø station. En venlig togmand fortalte, at hvis jeg skyndte mig over på den anden perron, så holdt der faktisk et tog med retning mod Borup, men inden jeg nåede derover, var toget dampet af, og efter lidt research fandt jeg ud af, at det næste tog i den retning afgik om nøjagtig en time. Jeg var dog ikke helt alene, idet jeg havde 2 andre lidelsesfæller i form af et par søde damer, der også skulle have været af i Roskilde. Faktisk kendte jeg overhovedet ikke noget til Glumsø, og kunne dårligt placere byen på Danmarkskortet, men jeg besluttede at udforske byen. 

Stationen ligger for enden af en lang alle, men i den anden ende begyndte der at dukke noget by op, og jeg gik frem og tilbage ad den ret øde hovedgade, der dog havde en hel kro, hvad der er mere end Borup kan prale med. Bageren havde et meget smukt skilt i smedejern, en antikforretning havde en rædsel af en chaplinfigur til salg. Pølsevognen havde ingen kunder, og en ung mand, der passede biksen, hang ud af halvdøren og trommede på døren, og glædede sig helt sikkert til fyraften. Hos ejendomsmæglerne bemærkede jeg, at der var en 3 værelses lejlighed med balkon til salg for kun 695.000 kr., et hel fund til de penge, bortset fra at Glumsø ligger så langt væk fra alting. Med en udvidet horisont og nye indtryk fra verden og Glumsø i særdeleshed, gik jeg tilbage til stationen, hvor de 2 damer havde købt et par blade på stationen til at fordrive tiden med. Stationsbygningen var forøvrigt både billetsalg, postkontor, nærpoliti og kiosk, og en sådan luksus kan vi heller ikke finde i Borup, hvor postkontoret er en disk hos købmanden. Den ene af de unge damer viste sig ved nærmere bekendtskab, lige at være flyttet til Borup, så da vores tog endelig kom, havde vi en rigtig hyggelig hjemtur, hvor jeg berettede om alle Borups ellers øvrige fortræffeligheder, staldfiduser til gåture, kulturlivet m.m. Så endnu engang velkommen til Borup.

Der var efterhånden gået 3 timer, siden jeg havde forladt Valby station, så Gitte og jeg skyndte os ned til elektrikeren og fandt et køleskab i et katalog på tilbud. Problemet var bare, at det var den sidste dag i måneden, hvor tilbudet var gældende, og telefonen på køleskabsfabrikken var lukket så sent på dagen, men den flinke elektrikerdame ville dog prøve at maile en bestilling, så måske kan vi stadig få rabatten på 1.000 kr og måske ikke. Det bestemmer kædebrevsguden, som vi efterhånden er ret træt af, så for at undgå slige vederstyggeligheder, så er mit råd, at hvis du modtager et kædebrev så læs det ikke, men tryk hurtigt på delete, og tro hverken på det ene eller andet.

I mellemtiden, hvor vi venter på det nye køleskab, har vi så stillet det fyldte køleskab ud på gårdspladsen, hvor temperaturen så er nede på 12-15, og hvem ved måske helt ned på 10 grader om natten, men sikken et rend ud og ind af hoveddøren når vi skal have morgenmad og smøre madpakke.

Tilbage til forsiden.