Godt at det ikke var Ohlsen der fandt den.

Af Kim Greiner

Det var den finske botaniker og professor A. von Nordmann, der i 1836 vandrede rundt på bjergskråningerne i Kaukasus og fandt et ukendt træ. Træet blev indført til Centraleuropa i 1840 og kom til Danmark omkring 1850 indført af J.E. Ohlsen. Det var selvfølgelig før Albertine Ohlsen blev enke, men det spæde frø var sået til det senere store frøforædlingsfirma Ohlsens Enke.

Hvert år ved juletid er jeg nu alligevel glad for, at det var Nordmann, der fandt træet og fik det opkaldt efter sig - for tænk nu, hvis det var Ohlsen. Så skulle vi her ved juletid gå og spørge hinanden: ”Skal du så have en rødgran i år, eller skal det være en ohlsengran?” Næ, så lyder det trods alt mere romantisk og mere juleagtigt og godt med associationer til julemanden i det høje nord at kalde træet for en nordmannsgran.

I øvrigt er der store diskussioner rundt om i verden om, hvor julemanden i virkeligheden bor. Vi danskere er jo ikke i tvivl, for vi ved selvfølgelig, at han bor på Grønland, men finnerne og mange andre er overbevist om, at han bor på den nordlige polarcirkel i nærheden af Rovaniemi i Finland. Faktisk har finnerne bygget et stort julemandscenter på stedet, og hele hurlumhejet holder endda åbent året rundt, og der sidder julemanden og siger ho ho ho hele sommeren. Stakkels julemand, at de dog ikke under ham hans velfortjente sommerferie.

Nordmannsgranens navn er i daglig juletræstale simplificeret til ædelgran, og rigtig nok er den også en af de mere end 40 forskellige arter ædelgran, der findes i de tempererede egne på den nordlige halvkugle. Den ædelgranart, der på dansk hedder alm. ædelgran, Abies alba, er ikke egnet til juletræ, da den har flade skud og gror for hurtigt.

Til gengæld er nordmannsgranen særdeles velegnet til juletræ. Den har en mere fyldig nålebesætning af brede, blanke, grønne nåle, der i juletræssammenhæng har den gode egenskab, at de bliver på træet det meste af julemåneden, før de for alvor begynder at drysse. Godt nok ser den noget kedelig ud til sidst, men i forhold til det andet populære juletræ, rødgranen, der begynder at drysse efter kun tre dage, har den jo sine åbenlyse fordele. 

Juletræsdyrkning af nordmannsgran er en hel videnskab, som danske forstmænd er blevet nærmest verdensmestre i, og prøv bare at gå ind på nettet og se under Skov og Landskab LIFE, hvor der står den ene videnskabelige artikel om juletræsdyrkning efter den anden. Denne fortælling er dog aldeles uvidenskabelig, men jeg kan da godt lige ridse nogle enkelte problemer op, og noget af det vigtigste er at få noget godt frø. 

En nordmannsgran er nemlig ikke bare en nordmannsgran. Tænk på os mennesker af arten Homo sapiens. Vi er snart 6 milliarder mennesker på jorden, og hvis der ikke lige er tale om enæggede tvillinger, er der ikke to, der er ens, og sådan er det også med nordmannsgran og andre frøformerede planter. Man kan dog snævre forskellen meget ind ved at få frø fra et bestemt godt område, i frøkredse kaldet proveniens, og for nordmannsgrans vedkommende skal det helst være frø fra Ambrolauri i Kaukasus, da de giver de bedste juletræer. Træerne må nemlig ikke være for hurtigvoksende og ikke for langsomvoksende, de skal springe sent ud, så de nye skud ikke bliver ødelagt af sen forårsfrost, og træerne må ikke være for brede, så alt i alt er der en masse krav til de stakkels små frø. Heldigvis er vi nu også i Danmark begyndt at kunne høste godt frø af kårede frøbevoksninger.

Da jeg selv i sin tid var i skov/planteskolebranchen, troede jeg, at jeg havde fundet de vises sten ved at undgå frøproblemet og i stedet stiklingeformere planterne. Jeg fandt et superduperjuletræ og klippede det op i stiklinger, og det viste sig, at de ret nemt slog rod. Problemet viste sig senere, for stiklingerne ville ikke vokse lodret op i luften, som det forventes af et juletræ. De blev ved med at ligne grene, der til sidst bare krøb hen ad jorden. Øv, så blev jeg ikke millionær ved den lejlighed. 

Når folk skal vælge mellem nordmannsgran og rødgran, er der familier, der sværger til rødgran, fordi det er det gode, gamle danske træ. Nej, det er ikke noget gammelt dansk træ, for også rødgranen er indført til Danmark bare noget før, nemlig omkring 1730. Det er der bestemt ikke alle, der ved og f.eks. ikke instruktøren til filmen ”Gøngehøvdingen”, der foregår i 1600-tallet. For i filmen gemmer de brave gønger sig i en rødgranbevoksning, inden de myldrer frem og tæsker en flok svenskere. Nå sådan er der så meget.

De to piger på billedet er skovbrugsstuderende Ida Mikkelsen og Eva Erichsen.

Tilbage til forsiden