| Kan verden laves
om. Af Kim Greiner, Borup. Kan verden laves om, eller er det på forhånd helt umuligt? Det er jo unægtelig noget nemmere bare at sige, at det ikke vedkommer mig, og det nytter nok ikke noget alligevel, men så bliver det jo ihvertfald ikke bedre. Det er dog ikke nemt at få orden på hele verden på en gang, men små bitte ting er vel bedre end ingenting, og med den indgangsvinkel prøver jeg i det små at påvirke lidt her og der. Med et pænt brev har jeg i tidens løb henvendt mig til forskellige firmaer og personer, og i langt de fleste tilfælde er der blevet takket for henvendelsen og interessen, og nogle har endda lovet bod og bedring. I en lang periode kunne man ikke med håndkraft skrue låget af flasken til drikkecultura, så vi havde derfor en papegøjetang liggende på spisestuebordet. Efter en tid skrev jeg derfor til Arla og foreslog, om der ikke kunne medfølge en fiks lille tang til culturaen, eller om låget evt kunne gøres brugervenligt. Arla kom med en lang forklaring om, at det var en designerfejl og at det var dyrt at stille maskinerne om, men efter en månedstid kunne vi da åbne culturaen med håndkraft. Da barnebarnet nåede gyngealderen fik jeg lavet et gyngestativ og fik købt en dansk produceret gynge, der blev blev eksporteret til hele verden. Rebene var dog så korte, at gyngen hang en meter over jorden i et almindeligt gyngestativ, og på den flersprogede monteringsvejledning havde man glemt et par streger, således at hvis man bandt knuden, som tegningen viste, ville den gå op, når man hev i den. Jeg kunne selvfølgelig godt binde knuden sikkert alligevel, men jeg kunne ikke dy mig for en henvendelse, og gyngefabrikanten lovede at rette tegningen, og som tak sendte han mig en gratis gynge, der dog også var med for korte reb, hvilket bare viser, at det slet ikke er så nemt at forbedre verden. Da jeg i sin tid kørte på arbejde i København i bil, var der i en periode på flere måneder lange bilkøer ved Folehaven i Hvidovre, der hvor motorvejen ender ved det første lyskryds. Kun nogle få biler nåede at slippe over lyskrydset, inden det igen blev rødt, og så kunne vi sidde og kikke på et tomt vejkryds, for det var kun nogle få biler, der passerede fra sidevejen. Da det nærmest tog 10 minutter for motorvejstrafikken at passere lyskrydset, begyndte jeg at dreje af ved sidste frakørsel inden krydset, og ad små veje kom jeg forbi lyskrydset, og senere ind på den rette vej igen, men det var unægtelig noget besværlig. En dag blev det alligevel for bøvlet, og jeg ringede Vejdirektoratet op og forklarede sagen. Det var dog ikke dem, der var ansvarlige, men jeg blev stillet frem og tilbage, og endelig var der en mand, der havde noget med lysreguleringen at gøre, og som ville undersøge sagen. Dagen efter kunne jeg og titusindvis af andre bilister passere lyskrydset uden bilophobninger langt ud på motorvejen. I tidens løb har præsidenter, ministre og andet godtfolk fået henvendelser fra Kimmerslevvej, og faktisk har jeg altid fået pæne svarbreve. Tjekkiets president Václav Havel svarede igennem den danske ambassade og lovede bod og bedring om taxiuvæsen i Prag. Uffe Ellemann-Jensen og et par andre ministre gav mig ret i et spørgsmål om en amerikansk udvekslingsstudents tilladelse til at opholde sig i landet, hvorimod Frankrigs præsident Jacques Chirac kun sendte en dublikeret svarskrivelse for at forklare, hvorfor han sprængte atombomber på Mururoa-øerne, men der var nok også en del andre, der havde henvendt sig i den anledning. 
Da min kone Gitte og jeg i efteråret var på den årlige storbytur som repræsentanter fra Kimmerslevvej, var vi nået til Bruxelles, og vi var også henne for at besøge EU parlamentet. Vi fik en rundvisning i de indre gemakker og fik alt det informationsmateriale, vi kunne ønske os, og det hele virkede velorganiseret og repræsentativt for Unionen, men så opdagede vi en plet på EUs omdømme. Lige udenfor hovedindgangen, og kun 10 meter fra hele Unionens flagrække af smældende flag, var der midt på vejen et lille rundt plantebed. Hvad der oprindelig har stået i bedet ved jeg ikke, for bedet var nu bevokset med en tæt bestand af meterhøje brændenælder og tidsler.
I en lille missforståelse har han tituleret mig miss Kim Greiner, men jeg vidste nu heller ikke, at han var en mand, før jeg tjekkede ham på internettet. |
Jeg tog et billede af misæren og skrev til den, jeg mente var højest på ranglisten, selveste præsidenten for EU parlamentet Pat Cox. og blandt andre vigtige sager har han her for nylig alligevel fundet tid til at skrive tilbage. Pat Cox takker for henvendelsen, og han kan nu meddele mig, at The Directorate-General for Infrastructure and Interpretation som er ansvarlige for Parlamentets bygninger, har informeret ham om, at det runde bed er sat i stand og nu er i perfekt orden. Underskrevet af himself Pat Cox.