| Vesterbrohistorie Føtex’ dunkle fortid. Af Kim Greiner. 
Når man går ned ad Vesterbrogade, er der et sted, der er svært passabelt, og det er ud for Føtex. Cyklerne står i flere rækker, og det kunne tyde på kunder i butikken. Nu skulle man ikke tro, at der var noget særligt at berette om en stor jernbetonbygning og et stort supermarked, men hvis man går lidt ned i historien, åbner der sig en tragisk skæbne og dystre minder fra besættelsestiden. Vesterbro og især Istedgade sagde i hvert fald ikke ja og amen til alt, hvad Hr. Hitler og hans kumpaner fandt for godt, og selvom Istedgade aldrig overgav sig, var overmagten nogle gange for stor, og tyskernes metoder umenneskelige.
Nogle af de lidt ældre vesterbrobeboere kan sikkert huske Havemanns Magasin, for det lukkede først i midten af 1970’erne, og bygningen blev overtaget af butikskæden Føtex. Peter-gruppen, der stod for de fleste likvideringer, var opkaldt efter den tyske gruppeleder Peter Schäfer, men han var kun leder, og en stor del af det beskidte arbejde blev så sandelig udført af pæredanskere som den meget aktive malersvend Kai Henning Bothildsen Nielsen og Henning Brøndum, der gik under øgenavnet ”Snaps”. Peter-gruppen havde meget andet på samvittigheden ud over clearingmordene, for de stod også for den såkaldte ”kontrasabotage”, der i folkemunde blev kaldt ”schalburgtage”, og det gik ofte ud over københavnernes kæreste eje som Nordisk Film i Valby, Kinopalæet, Tivoli, Apolloteatret, for bare at nævne nogle af stederne, men også f.eks. Tuborgs fabrikker gik det ud over og at ramme danskerne på øllet er slemt.
|
Det gik stadig godt med forretningen, og i 1938-40 foretog han en storstilet ombygning for flere millioner kroner, og et nyt og moderne stormagasin så dagens lys. Stormagasinet havde 50 afdelinger og et personale på over 500 personer, og kunderne strømmede til. Som blikfang blev magasinets elevatorskakt forhøjet med 4-5 etager, og på den øverste del blev skakten forsynet med magasinets navn ”Havemanns Magasin” samt et stort ur, der kunne ses langt ned ad Vesterbrogade. Uret hænger der stadig i vore dage, men nu selvfølgelig med navnet Føtex på tårnet. Trods sine store indtægter levede Havemann et tilbagetrukket og nøjsomt liv i sit hjem på Nyvej 9 på Frederiksberg og uden at vide det, kunne han her vente på sin skæbne.
En af de første, der blev offer for clearingmord, var den afholdte præst og forfatter Kaj Munk, der blev skudt 4. januar i 1944. Derefter gik det slag i slag, og især blev mange læger likvideret, og vagtlægerne var særligt udsatte, da de skulle ud til de syge på alle tider af døgnet. Ellers var det politibetjente, overretssagførere, professorer, ingeniører, redaktører og ledende personer inden for fagbevægelsen, det især gik ud over. Omkring hundrede personer blev myrdet ved clearingmord, senere gik man over til gadenedskydninger, der betød, at man skød tilfældige fodgængere eller cykelister på åben gade. Formålet med clearingmord og gadenedskydninger var at vende den danske befolkning imod modstandsbevægelsen, men på dette sene tidspunkt i besættelsen var langt de fleste danskere indædte modstandere af det tyske terrorregime, så det havde nok nærmest den modsatte virkning. 
Hvem der direkte affyrede de dræbende skud mod Havemann, fortaber sig lidt i det uvisse, men efter krigen blev en del af Peter-gruppen, der nu gik under navnet Brøndum-banden stillet til regnskab for deres handlinger. Således blev Kai Henning Bothildsen Nielsen og Henning Brøndum sammen med fem jævnaldrende medskyldige natten mellem 8. og 9. maj1947 henrettet ved skud på Bådsmandsstrædes Kaserne i København.