| Villa Rolighed. Af seniorgartner Kim Greiner. 
Roligheds historie begyndte med en lille virksomhed, der var tilknyttet hoffet, og efter at have gået så gruelig meget igennem, er ejendommen endt som en lille velpudset herregårdsidyl under den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Vi skal tilbage til Christian den Sjettes tid, nærmere bestemt i 1742, hvor den kgl. Sølvpop (finansminister) Nicolai Arentzen fik overladt et stykke jord syd for Ladegaardsåen på Frederiksberg. Her blev opført et voksblegeri, for Sølvpoppen havde påtaget sig leverancen af vokslys til hoffet, og for at voksen kunne få den rette hvide farve, skulle den bleges i solen. Det beskedne jordstykke var kun i fæste, men der blev opført en 27 fags bindingsbygning til beboelse og blegeri, og desuden nogle staldbygninger, en vognremise og et antal blegebænke. Lystgården Mariendal. Allerede i 1749 trådte Arentzen ud af hoftjenesten, og han overdrog sin ”Vox-Blegen” til den ansete handelsmand Lüder Stiefken, der dog allerede 8 år efter gik fallit, og blegeriet kom på aktion. Generalauditør Andreas Bruun erhvervede ejendommen sammen med nogle nærliggende jordstykker, hvorefter han fiksede gården op, nedlagde voksblegeriet og skabte i stedet en lille lystgård med 18 køer. Andreas Bruun indrettede også en have med fiskedamme i mosen, og han gav ejendommen navnet ”Mariendal”, muligvis opkaldt efter et af sine talrige børn. Selvom lysten til gården var stor, var der alligevel ikke penge til driften, så efter et par hurtige handler, den sidste med en ”stråmand” for ikke at presse prisen op, erhvervede konferensråd, storhandelsmand og skibsreder Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel ejendommen. Villa Rolighed bliver til.
Fabritius forstod sig på kunst, hvilket også lod sig se på hans smukt udsmykkede gård på Christianshavn og sit store landsted ”Enrum” ved Vedbæk. Foruden kunst forstod Fabritius sig på smukke damer, og om Rolighed, der lå i en tilpas afstand udenfor byens volde, skulle bruges som diskret opholdssted for rækken af hans elskerinder fortaber sig lidt i det uvisse. Men den ældre grevinde Louise Stolberg fandt ham så foragtelig, at ” man burde deportere ham til Amerika som en anden forbryder”. (Rønnebærrene var måske sure). Ægte herregårdsidyl.
1. salen er hævet over terræn, og en prægtig dobbelt stentrappe med smedejernsgelænder fører ind til forstuen, hvortil der er adgang til 5 værelser, foruden storstuen med pejs, hvor alle vægge er beklædt med paneler og store stukkaturer med blomster- og dyremotiver.
Foruden hovedbygningen var der stråtækte sidelænger med stald og vognremise, og alt i alt var det en rigtig lille herregårdsidyl. H.C. Andersen har ikke opholdt sig på Rolighed, ellers kunne det sagtens være her han var blevet inspireret til Klods Hans, men digteren J.C. Hostrup har senere opholdt sig på Rolighed, hvor han skrev sit syngestykke ”Soldaterløjer”. Spekulant køber Villa Rolighed. Efter 35 år i Fabritius de Tengnagels besiddelse, blev Rolighed afhændet til chefen for Rentekammerets Landvæsenkontor Emanuel Rafn, og han var gift med biskop Münsters søster. Selvom der ikke var den rene idyl mellem ægtefællerne, skabte de ikke desto mindre et muntert hjem på Rolighed, og Münster skriver, at han her tilbragte mange behagelige timer, men ”dog for meget gik ud på en vild Lystighed, som forstyrrede den rolige Samværen”.
Det gav åbenbart ret godt at være kassérer i enkekassen, for Rolighed blev købt for 19.999 Rigsdaler. Lautrup ejede også Godthaab Ladegård, men alt var åbenbart købt med henblik på spekulation, for i 1810 solgte han hele herligheden til grosserer Peter Mariboe. Mariboe udvidede yderligere Rolighed med udstrakte tilliggender, således at ejendommen nu strakte sig fra Ladegaardsåen i nord til Gl. Kongevej i syd. Mariboes formue og besiddelser var dog en kolos på lerfødder, for han gik fallit og måtte flygte til Fredericia, hvor man på den tid kunne komme i asyl fra sine kreditorer. Kopi af Berninis "Pallazza di Montecitorio". Der blev afholdt 4 aktioner uden resultat, indtil juveler Falck Henriques i 1821 erhvervede Rolighed for 40.100 rigsdaler i sølv. Henriques ejede Rolighed i en længere årrække, hvor han solgte noget af jorden fra, men fra 1839 kom Rolighed ud i fortsat spekulation, (intet nyt under solen). I løbet af få år var der 5 forskellige ejere, indtil Rolighed med alle dens tilliggender i 1855 blev solgt til Indenrigsministeriet, for at den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole kunne opføres.
Det gamle landsted Rolighed samt grunden, på omkring 7 tdr. land mellem Ladegaardsåen og Rolighedsvej, blev solgt til en nedsat komite, der opførte ”Københavns Sygehjem”. Sygehjemmet skulle efter den store koleraepidemi give kronisk syge fra middelstanden en bedre mulighed for pleje, uden at de kom på fattigforsorgen. Bygningen, der blev indviet i 1859, blev opført efter tegninger af arkitekt Stilling i italiensk stil, der var datidens store trend. Facaden er en næsten tro kopi af Berninis ”Pallazza di Montecitorio”, der i 1650 var opført i Rom som et palads for en adelsmand. Rolighed bliver rektorbolig.
Landbohøjskolen bortskænkede senere en grund til Sct. Thomas kirke og frasolgte jord, hvor gaderne N.J. Fjords Allé, L.J. Brandes Allé og Dr. Abildgaards Allé kom til at ligge.
I 1997 overtog Botanisk sektion Rolighed til kontorer, laboratorier og undervisningslokaler, og da de gamle gule bindingsværkslænger for få år siden blev grundigt restaureret og malet, fremstår hele det gamle landsted i dag som en velholdt og unik lille perle under
KU Det Biovidenskabelige Fakultet. |
Fabritius de Tengnagel ofrede betydelige summer på gården. Omkring 1770 lod han opføre en ny hovedbygning i barokstil, der for datiden var udstyret med en usædvanlig pragt, og han gav stedet sit endelige og blivende navn - Rolighed. 
I en bygningsbeskrivelse fra 1795 ses, hvor prægtig huset var. Det er kvadratisk, omkring 10x10 meter, og det har fuld kælder, stueetage og 1. sal, og hele herligheden er tækket med glaserede tagsten. Kælderen indeholdt 4 værelser, samt et stort køkken med 3 komfurer, indemuret kobberkedel og en bageovn med jerndør. Ved siden af køkkenet var, unormalt for tiden, indrettet en badstue med gulv i fine marmorfliser, og ellers et baderum med kumme i ædelt udenlandsk træ.
Et af værelserne var malet i kinesisk stil, og møbleret med kinesiske møbler, og der var indemurede nicher og kaminer med ”forgyldte sirater”. Fra forstuen var der ad en ”ziirlig trappe” adgang til første salen, hvor der var seks værelser. 
Rafn tilkøbte parceller omkring Rolighed, således at ejendommen forøgedes til godt 41 tdr. land, men i 1803 blev han forfremmet til amtmand i Drammen i Norge, og solgte Rolighed til Nicolai Lautrup, der var kasser ved den almindelige enkekasse. 
Landbohøjskolen anvendte dog kun arealerne syd for Rolighedsvej, hvor arkitekt Bindesbølls hovedbygning blev opført og indviet i 1858, og den Fredede Have blev anlagt.
Professor Ellinger var den første rektor, der flyttede ind i den fine gamle bygning, men senere rektorer fandt, at villaen var for stor og upraktisk, så den blev fraflyttet, og i 10 år stod den tom, og kun af og til anvendt til undervisningsformål. Villaen der er fredet i klasse A, begyndte at gå i forfald, træværket rådnede, pudset faldt af væggene, og trapperne var ved at styrte sammen, så i 1973 indløb der klager fra beboerne i kvarteret over bygningens dårlige vedligeholdelse. Klagerne endte hos Bygnings- og byplanudvalget for Frederiksberg, og selvom Landbohøjskolen undskyldte sig med forsinkelser på grund af byggestop, kom der gang i en gennemgribende restaurering, hvorefter mikro-biologisk afdeling rykkede ind i huset.