| Lokalavisen Frederiksberg og Lokalavisen Vesterbro. Westend bliver til Ostend. Af Kim Greiner. 
Westend er navnet på den gade, der går fra Otto Krabbes Plads og op mod Vesterbrogade, hvor den ender i en port ud mod gaden. Allerede ude mod Vesterbrogade er der nærmest pariserstemning over huset, men endnu mere, når man kommer igennem porten, for husene på begge sider af gaden er med små åbne smedejernsbalkoner.
I begyndelsen af 1900-tallet var det ellers meningen, at det skulle være porten til paradiset, idet Westend var opført som en bordelgade, og balkonerne og lejlighederne skulle bruges som eksklusive bordeller, og pigerne kunne sidde på balkonerne og vifte med benene og tiltrække kunderne. Desværre for kunderne, og også for pigerne, kom bordelloven af 1904, hvor de statskontrollerede bordeller blev nedlagt, og loven forbød ligeledes de ellers lovlige, private bordeller, så nu skulle pigerne igen ud at trække på gaderne.
Det kunne så ikke blive til noget alligevel, og i stedet flyttede kunstnere og skuespillere ind i lejlighederne i Westend, og i vore dage er det almindelig beboelse, men i den dyre ende, for husene er virkelig smukke. På deres hjemmeside www.firmaet.org kan læses, at de er gode til research, udsmykning, kostumer, sjov, produktudsmykning, grafisk design, underholdning og foredrag om hvad som helst. Firmaet reklamerer simpelthen med, at de kan ca. alt, så det er bestemt ikke piger, der stiller deres lys under en skæppe. Lidt mere konkret arbejder Firmaet med udsmykning i alle medier og retninger, helst med humor og udsøgte farver. Konceptet i porten i Westend er, at der med ca. 3-5 ugers interval går en ny kunstner i gang med at dekorere porten, så der vil hele tiden være noget nyt at kikke på.
Faktisk er det gruppen kaldet ”Rumkammerat”, der er et fælles arbejdssted for kreative sjæle, som lokalt prøver at skabe mere kunst i byrummet. Det er ”Rumkammerat”, der står for projektet ”Wild at Westend”, hvor kunstnere med 3-5 ugers mellemrum går løs på murene i porten, og det var ”Firmaet” med Emma, Sabine og Louise, der var udvalgt til månedens kunstnere. Hvor må det egentlig være ærgerligt, når den næste kunstner kommer og maler ens værk over. Men man har jo også hørt, at en Rembrandt er malet over, og livet går jo hele tiden videre, og der skal også være plads til de næste i denne verden. Billederne er bare et lille udvalg af portmalerierne i 2010 - så prøv næste gang du går forbi Westend på Vesterbrogade og se om der er noget nyt. |
Det havde ellers været så smart med sådan en bordelgade, for de galante herrer kunne uskyldigt gå ned ad Vesterbrogade og kikke på vinduer og lette på hatten, når de mødte nogen, de kendte, og så ud for porten hurtigt dreje ind i gaden. Hvis herrerne så mødte nogen, de kendte, på den anden side af porten, var alle jo nok ude i det samme ærinde, og gentlemen løber ikke med sladder, især hvis de selv kunne komme i fedtefadet med visitterne hos pigerne. 
Jeg faldt i snak med de tre piger: Emma Jorn, der var barnebarn af en eller anden berømt Jorn, og så var der Sabine Storm og Louise Ry. Pigerne havde i sin tid gået på designerskole i Kolding og havde nu faste, gode job, men ind imellem arbejdede de for ”Firmaet”, der for tiden går op i gul og hullet ost med omdannelse af Westend til Ostend. 
Pigerne havde fået sponsoreret malingen, og til den efterfølgende fernisering havde Thise Mejeri sponsoreret ostebordet – det manglede da også bare. Pigerne var helt vilde, dog kun med at fortælle om deres projekt, og de fortalte, at en af dem endda havde lavet en minigolfbane, der også var gul og hullet som en ost. Da jeg ikke rigtig kunne finde på flere ostespørgsmål, fordi vi havde billetter til en biograftur, sagde den ene: ”Åh, er der ikke mere, du vil spørge om?”. Pigerne stillede gerne op til fotografering, og ellers så må jeg jo komme forbi om en måneds tid for at se, om der er nye malerier på porten i Westend. 
Heldigvis er jeg kommet på mail både med pigerne i ”Firmaet” og ”Rumkammerat”, så jeg håber, jeg får et praj, når der er mere spas i farvandet på det hyggelige Vesterbro.