Ukraine og Hviderusland

Ukraine og Hviderusland.

Juli 2019.

Af Kim Greiner

Det ukendte Ukraine, der ligger så tæt på Danmark.

Facks om Ukraine:

Ukraine er afledt af et fællesslavisk ord og betyder udkant under henvisning til territoriets historiske rolle der i 1200 -1700 var omgivet af stærkere magter som Rusland og Polen.

Flaget er blåt øverst og gult nederst. Landets motte er Frihed, enighed og godhed.

Landet er i dag omgivet af Rusland mod øst, Hviderusland mod nordvest, Polen, Ungarn og Slovakiet mod vest, Rumænien og Moldova mod sydvest og Sortehavt og Det Azovske Hav mod syd og sydvest.

Der er for tiden territorialstridigheder med Rusland om Krimhalvøen som Rusland ulovligt annekterede i 2014. Ukraine samt hovedprten af det internationale samfund anerkender Krimhalvøen som ukrainsk område, men det kan Rusland desværre ikke tage sig af.

Ukraine er Europas næststørste land efter den europæiske del af Rusland. Landet dækker 603.700 km2 incl. Krimhalvøen. D.v.s. ca. 14 x Danmark og verdens 46 største land. Kystlinien er på 2.782 km.

Magten er adskilt i en lovgivende, udøvende og dømmende instans.

Befolkningen er på 42,5 millioner, hvoraf 78 % er etniske ukrainere. De største etniske minoritetr er russere med 17 %, efterfuldt af rumænere, hviderussere, bulgarere, ungarere m.m. Ukraine er det 32 folkerigste land i verden.

Landets officielle sprog er ukrainsk og deres alfabet er kyrillisk.

Langt størstedelen af ukrainerne tilhøre den ortodokse tro, hvilket i høj grad påvirker arkitekturen, litteraturen og musikken.

Ukraine er medlem af FN, Europarådet og Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa.

Landskabet består hovedsageligt af frugtbare sletter eller stepper. Gennem disse sletter løber floderne Dnepr og Dnest der løber ud i Sortehavet. Landets eneste bjergområde er Karpaterne, hvor man finder Ukraines højeste bjerg Hoverla (2061 m over havt).

Klimaet er hovedsageligt tempereret, men Krim er mere lig det klima der findes i kystområderne ved Middelhavet. Vintrene er forholdsvis kølige langs kysten af Sortehvet til koldere i indlandet. Generelt er der høje sommertemperature i landet.

De største byer er Kijev der er hovedstaden og efterfuldt af Kharkiv, Donetsk og Odessa der hver har over en million indbyggere.

Ukraines historie.

Der har levet mennesker i Ukraine siden 32.000 år fvt. I middelalderen opstod en østslavisk kultur med et magtfuldt Kijevrige. Da riget blev opløst var der territoriale stridigheder med fyrstdømmet Litauen, det Osmanniske Rige, Østrig-Ungarn og Rusland. I det 17. og 18 århundrede blomstrede en kosakrepublik der senere blev delt mellem Polen og Det Russiske Kejserrige, indtil området til sidst blev fuldstændig indlemmet i Rusland.

I 1900 tallet var der 3 uafhængighedsperioder. Den første kortvarigt efter 1. verdenskrigs tyske besættelse af Ukraine , men i 1922 blev landet en del af Sovjetunionen.

I perioden op til 2. verdenskrig fik den østlige del af Ukraine en kraftig industiel udvikling, men for at opfylde statens behov for øgede fødevareforsyninger indførtes et program for kollektivisering af landbruget. Bøndernes jord og trækdyr overgik til kollektivbrugets ejendom og det medførte at der i perioden 1932-33 døde 2,3 millioner ukrainere af hungersnød. Lige efter kommunismens og Stalins lærebog.

Den anden uafhængighedsperiode var efter 2. verdenskrigs tyske besættelse. Under nazisternes besættelse af Ukraine mistede landet en sjettedel af sine indbyggere.

Efter disse kortvarige perioder blev de ukainske områder igen indlemmet i Sovjetunionen.

Den tredie uafhængighedsperiode begyndte i 1991 da Ukraine i forbindelse med Sovjetunionens opløsning rev sig løs og blev en selvstændig stat.

Ukraine erklærede sig neutral i udenrigspolitiske anliggender, men landet indgik dog et begrænset partnerskab med Rusland. I 1994 indgik regeringen et partnerskab med NATO.

Det fremtidige medlemskab af NATO skulle sættes til folkeafstemning, men tidligere præsident Viktor Janukovitj modsatte sig ukrainsk samarbejde med EU for i stedet at styrke båndet til Rusland. Det udløste en flere måneders bølge af demonstrationer over hele Ukraine. Demonstrationerne kulminerede i 2014 i den "Ukrainske Revolution", der medførte at præsident Janukovitj og hans regering blev afsat. Så blev russerne sure og det medførte den russiske annektering af Krim, samt krigen i den østlige del at Ukraine.

Krim har en speciel politisk status med eget parlament, men Krims stilling i Ukraine er efter Ruslands annektering af området i 2014 uafklaret.

Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 domineres politikken i Ukraine fortsat af omfattende statslig og bureaukratisk kontrol. Landet har også stadig en omfattende korruption, noget som staten hidtil ikke har kunne styre.

Afsættelse af præsident Janukovitj og Ruslands efterfølgende annektering af Krim, medførte uroligheder i den østlige del af landet vendt mod den nye regering i Kijev. I oblasterne Donetsk og Luhansk tog bevæbnede militser kontrol over regeringsbygninger og militære anlæg og erklærede i april 2014 løsrivelse af Ukraine i form af Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansk. Militsen støttes åbenlyst af Rusland, men hvorfor Rusland ikke kan holde sig indenfor sit eget lands grænser er ubegribeligt. Urolighederne har medført dræbte på begge sider af konflikten og medført en større flygtningestrøm. Det anslås at 110.000 personer er flygtet til Rusland og 54.000 er flygtet til det vestlige Ukranine.

Takket være sine omfattende frugtbare landbrugsjorder har Ukraine været en af verdens spisekamre, så landet er en af verdens største korneksportører.

Ukraines økonomi finansieres først og fremmest af en stor sværindustri med eksport af militærudstyr, rør, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer. Energiforsyningen er afhængig af olie og gas fra Rusland, hvilket gentagne gange har skabt uoverensstemmelser med nabolandet.

1. januar 2016 indgik Ukraine en frihandelsaftale med EU.

Kiev - hovedstaden i Ukraine.

Kiev der på dansk udtales (ki-æf) er hovedstaden og den største by i Ukraine. Den er beliggende ved bredden af floden Dnepr. Byen har 3 millioner indbyggere og er dermed den ottende største by i Europa.

Kiev er et vigtigt center for industri, videnskab, uddannelse og kultur i Østeuropa. Byen har et stort antal højteknologiske industrivirksomheder og højere uddannelsesinstitutioner samt verdenskendte monumenter. Kijef har en omfattende infrastruktur og veludviklet offentlig transport med et metrosystemet med 45 stationer, trolleybusser og sporvogne.

Hyrevognesystemet i Kief er dårligt reguleret og der er ingen offentlig fastsat kilometertakst. Byen har også mange mere eller mindre uformelle hyrevogne.

Kiev lufthavn er Boryspil Internationale Lufthavn som ligger 38 km fra Kiefs Passagerbanegård samt Kievs Internationale lufthavn (Zjuljani) med 13 km til passagerbanegården.

Kiev blev grundlagt i perioden 430-460 e.v.t. Kiev blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7. århundrede. I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af vikingerne der brugte de russisk-ukrainske floder som vejen til Konstantinobel. I år 882 blev Kief fyrstesæde i riget Rus, der derefter blev kaldt Kijevriget, der blev den første østslaviske statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12. århundrede var Kijev med sine 50.000 indbyggere den største by i Europa efter Konstantinobel.

I 1240 blev Kiev ødelagt af mongolerne og i 1569 blev byen provinshovedstad i riget Polen-Lituen. Da der blev dannet en selvstændig Ukrainsk stat i 1667, blev Kiev dens hovedstd, men i 1793 blev Ukraine indlemmet i Rusland og var siden 1920 en sovjetrepublik i Sovjetunionen.

Kiev blev besat af Nazityskland og i denne denne periode blev der myrdet mellem 120.000 og 160.000 civile og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved Babi Jar ved Kiev. Samtidig blev store dele af byen ødelagt.

I 1991 blev Kiev hovestad i den uafhængige stat Ukraine. 92 % af Kievs befolkning regner ukrainsk som sit modersmål, men russiske sprog bruges næsten af alle til daglig.

Kiev var et historisk kulturelt centrum for den østslaviske civilisation og var en vugge for kristningen fra områderne der senere blev til Hviderusland, Rusland og Ukraine. Hellig steder som Kief Pechersk Lavra (grottekosteret) og Skt. Sofia Katadralen er nu med på UNESCOS verdensarvliste og er stadig center for religionen samt er store turistattraktioner.

Kiev er kendt for sine mange teatre og Dovzjenko filmstudierne og Kiev Cirkus. Byen har 25 museer, et planetarium, flere botaniske haver og Zoo. Et af de mest kendte vartegn er "Museet for Den store Fædrelandskrig" med statuen af Rodina-mat der betyder Mor Moderland. Med soklen er monumentet 102 meter højt og det fjerde største i verden af sin art. Selve statuen er 62 meter høj og har en vægt på 560 ton. Sværdet er 16 meter langt og vejer 9 ton. Det er muligt at komme ind i selve statuen og endda helt op i armen.

Desværre er Kiev også kendt for Tjernobyl atomulykken. Tjernobyl er en næsten forladt spøgelsesby der ligger 15 km syd for Tjernobyl-atomkraftværket der ligger i det nordlige Ukraine tæt på Hviderusland. Herlå en by Pripjat med 14.000 indbyggereder blev evakueret i forbindelse med ulykken, men enkelte er dog vendt tilbage. Ulykken skete 26. april 1986.

Blandt mange venskabsbyer rundt om i verden har Kiev også Odense.

Vi havde aldrig været i Ukraine før, men det var vores første stop på turen i sommeren 2019.

På rejsen til verdens ende skrev jeg rejsebreve undervejs. Hjemme blev de skevet rent og hvert rejsebrev blev bragt i Midtsjællands Avis på hver to hele sider og med masser af billeder. Artikelserien hed "Bumletog til verdens ende".

Bumletog til verdens ende.

1. rejsebrev: Ukraines glemte hovedstad Kiev.

Af Kim Greiner

Verdens ende ligger en bid vej fra Borup, men vi startede med at flyve til Kiev i Ukraine. Der går direkte fly fra Kastrup til Kiev og der kræves ikke visum for danskere. Efter kun godt 2 timers flyvning landede vi i Ukraines hovedstad Kiev, der på trods af at det er Europas 8. største by med 3 millioner indbyggere er et komplet ukendt område for langt de fleste danskere.

Der altid spændende at besøge et nyt land for hvordan er forholdene? Ukraine er en gammel sovjetrepublik, men de rev sig løs i 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. Den tidligere præsident Janukovitj ville dog hellere styrke båndet til Rusland end samarbejde med EU og det udløste i 2014 den "Ukrainske revolution" hvor Janukovitj og hans regering blev afsat og han flygtede på bagsædet af en lille bil til Rusland. Russerne blev sure over nederlaget og det medførte den russiske annektering af Krim halvøen. Samtidig støttede Rusland åbenlyst de bevæbnede militser i det østlige Ukraine. Hvorfor hr. Putin ikke kan holde sig indenfor sine egne grænser er ubegribelig og det medførte da også sanktioner mod Rusland fra Vesten.

Heldigvis ligger Kiev i den modsatte del af landet og der er fred og ingen farer. I lufthavnen blev vi modtaget af vores personlige guide Alice og en chauffør. Vi blev kørt ind til byens centrum hvor vi blev indlogeret på Hotel Ukraine der ligger klods op ad Maidan-pladsen (Inderpence Scaure). Hotellet har 4 stjerner og alt fungerede upåklageligt. Vi fandt hurtigt ud af at Maidan-pladsen under jorden er et stort forretningskvarter. Ligeledes har alle store gadekryds gangtunneler der er fyldt med forretninger og cafeer. I det hele taget er Kief spækket med cafeer og rastauranter hvor to mennesker kan spise sig mætte for under 400 ukrainske hryvnia UAH der svarer til ca. 100 kr. UAH kan ikke købes hjemmefra, men så finder man det nærmeste apotek, for de er samtidig vekslingkontorer. Ja verden er forunderlig.

Med Alice rundt i byen.

Først dag i byen havde vi en guidet rundvisning med Alice, men inden da gik vi ned på Maidan-pladsen. Her var der masser af protrætter af mennesker der mistede livet under opstanden i 2014. Politiet bankede løs på nogle studenter der protesterede mod præsidentens russervenlige politik og samtidig sad russiske snigskytter oppe i vinduerne på de omgivende bygninger og skød på folk. Vi snakkede med Oleg Karas der solgte nogle små sløjfer som støtte til de efterladte. Han var selv blevet hårdt såret under kampene. Medens han fortalte piblede tårene ned ad kinderne på ham. Ugerningen skal ikke glemmes og derfor var der fotostater af kampene på pladsen. Oleg havde som sådan ikke noget imod russere - det var et broderfolk, men han havde noget imod Putin og hans politik.

Alice vores guide var der præcis til den aftalte tid og hentede os. Hun var en ung kvinde der talte bedre engelsk end os og hun havde en utrolig viden. Der var sat 4 timer til rundturen, og da hun samtidig var speedsnakker mistede vi nok nogle detaljer på den sidste del af turen. Første stop var ved "Rodina-Mat" der betyder Mor Moderland. Hun er byens vartegn og står oven på "Museet for Den store Fædrelandskrig". Med sokkel er monumentet 102 m højt og det fjerdestørste af sin art i verden.. Selve statuen er 62 m høj. I den ene hånd holder hun et 16 meter langt sværd der alene vejer 9 ton. I den anden arm holder hun et skjold i strakt arm og det er faktisk muligt at komme helt op i armen.

Derefter gik og kørte vi til den ene eværdighed efter den anden. Det gjorde indtryk ved det monument der berettede om Stalins umenneskelighed hvor hans reformer udhungrede befolkningen, så millionvis af ukrainere døde af sult. Alices farfar kunne stadig huske den nagende sult han oplevede som barn.

Der er mange kirker i Kiev og de er pragtfulde med forgyldte løgkubler. Der er religionsfrihed men størstedelen af befolkningen tilhører den ortodokse tro. Vi besøgte Petjerska Larva huleklosteret, der foruden den smukke overjordiske kirke også har et underjordisk grottesystem. I gangene ligger ligene af hengangne munke der er bevaret i den tørre luft. Men bare rolig de ligger pænt i kister med glaslåg og de er pænt klædt på og nærmest indhyllet som mumier. Alice fortalte at hun som lille pige var bange for at komme ned i grotterne, fordi en pige i hendes fars skoleklasse var blevet væk i gangene og aldrig var blevet fundet.

Selveste Mor Moderland.

Vi var godt møre efter 4 timers rundvisning og efter eget ønske blev vi sat af ved Mor Moderland. Jeg ville gerne bestige damen indefra. Det kostede 300 UAH og foruden mig var der en ung tysk mand, og en ung mand som guide. Der blev først vist en film der viste opstigningen i damens arm ad lange stegle stålstiger. Jeg blev spurgt om jeg havde set filmen. Ja det havde jeg og så var det OK.

Heldigvis var der først to elevatorer og så blev vi monteret med sikkerhedsbælte med cabiner der var hægtet til en stålwiere. Så gik det opad i snævre passager og op igennem flere luger. Rodinas arm duvede i vinden, men endelig var vi oppe i skjoldarmen hvor der var et lille bur. Statuens kæmpefingre holdt skjoldeet lige ved buret og der var flot udsigt ud ove hele byen. Det var trods alt nemmere at komme ned at komme op og tyskeren klagede ikke ret meget da jeg trådte ham over fingrene. Endelig nede og mine ben rystede, men det havde været en stor oplevelse.

På hjemvejen fik vi sen frokost eller tidlig aftensmad på en udpræget ukrainsk bonderestaurant med personalet i nationaldragter.

Tjanobil museet.

Sidste dag i Kiev var på egen hånd og vi ville prøve at finde museet for atomulykken i Tjanobil der ligger i det nordlige Ukraine. Vi tog metroen, men da vi var kommet op fra dybet havde vi mistet ojenteringen og vi kunne simpelhen ikke finde det. Vi spurgte om vej og folk prøvede at hjælpe. Vi nærmede os efterhånden og vi spurgte en kvinde og hendes store datter. Hun prøvede på mobilen, men havde problemer. Så kaldte hun på nogle forbipasserende mænd og med 3 hjælpere med mobil blev det klarlagt hvor museet befandt sig. Ikke noget med bare at pege for damen gik nu foran helt hen til museet. Undervejs spurgte hun, hvor vi kom fra og vi fortalte at vi var på vej Jorden rundt. Jamen er det ikke farligt? Næ for vi møder lutter venlige mennesker, ligesom nu. Og så fik hun et postkort fra Danmark og et dannebrosflag. Og museet det var oplysende, flot lavet og det fremgik tydeligt at man skal holde sig langt væk fra forældede sovjetiske atomkraftværker.

En metrobillet koster 8 UHA ca. 2. kr. og vi ville udforske byen ved at køre til endestationen af linie 2. Vi kom op i et lidt utrøstelige kvarter med 20 etager højhuse og der var hverken pænt eller rent. Der var lidt forretninger omkring stationen og i et supermarkedet fik vi købt en lille flaske vodka (til at sove på) 3 pakker cremekiks, 1 Kit Kat og et stykke chokolade. Alt ialt 123 UHA ca. 30 kr. Prisniveauet kunne ikke slå os ud.

Vi fortsatte i metroen og kørte til den modsatte endestation der endte i et stormagasin. Udenfor var der en række skure med alt muligt til købs bl.a. flæsk uden kød, kun fedt. Vi satte os i solen og kikkede på mennesker. Herude boede matronerne med noget både til gaden og gården. Her var også højhuse og det var sporvognenes endestation. Egentlig kunne det være hyggeligt med en tur men vi anede ikke hvor de kørte hen. Tilbage til centrum med Maidan-pladsen og vi spiste på "Burger og hotdog" restauranten. Noget andet end Mc Donald for her var det noget mere eksklusivt bl.a. indgik der sorte handsker til menuen, så man ikke fik fedtede fingre. Gitte tog en Barek Obama hotdog og med en cola kostede den 130 UHA. De havde også Ronald Regan hotdog, men heldigvis ingen Trump burger.

Vi gik den sidste gåtur ned ad hovedgaden med et væld af forretninger og cafeer. Ingen krydser gaderne for der er gangtunneler overalt og det er nærmest som en myretuer med gange i alle retninger og butikker på stribe. Der findes tiggere, men ikke mange og næsten alle er gamle koner. Jeg havde et lille bundt af de små sedler og så fik jeg et fingerkys af en ældgammel kone med en vorte på næsen.

Sidst på dagen sidder vi i hotellets reseption og venter på at Alice skal samler os op og køre os til jernbanestationen med afgang til Minsk i Hviderusland. Der vil være pas- og visumkontrol kl. 3 i nat, så jeg gad vide hvor meget vi får sovet. Nå men vi kan sove når vi bliver gamle, da vi stadig er unge mennesker, kun i begyndelsen af halvfjerderne.

Fortsættes i Midtsjællands Avis i 2. rejsebev: Minsk - Hvideruslands glemte storby.

Kolde facts om Hviderusland.

Hvideruslands officielle navn er Rublikken Hviderusland og på hviderussisk "Respublika Bielarus". Landet var tidligere en del af Sovjetunionen. Landet har 9,6 millioner indbyggere hvoraf 8,3 % er russere. De blev selvstændige i 1991 hvor de erklærede sig uafhængige af Sovjetunionen. Tidligere har Hviderusland været underlagt nabolandene Polen - Litauen og det russiske kejserrige.

Dagens Hviderusland er en videreførelse af sovjetrepublikken som blev oprettet i 1919. Landet fik sine nuværende grænser i 1945 ved afslutningen af 2. verdenskrig. Siden 1994 er landet blevet regeret af Aleksander Lukasjenko - den sidste diktator i Europa. Internationale organisationer beskylder landet for brud på menneskerettighederne og er derfor i høj grad isoleret på intenationalt plan. Landet er udelukket af europarådet.

Hvideruslands areal dækker 207.595 km 2. Hovedstaden er Minsk og sproget er hviderussisk og russisk.

I Hviderusland er der fundet spor fra Homo erectus og neandertalerne samt senere fund fra yngre stenalder mellem 5.000 og 2000 år. Forskellige kvægavlere strejfede gennem landet og omkring 500 f. kr. havde slaverne taget ophold i landet. Senere invaderede asiatiske "barbarer" regionen.

De første statsdannelse til dagens Hviderusland opstod i slutningen af 800 tallet og frem til 1300 tallet var det fyrstedømmet Polotsk der dominerede inden området blev indlemmet i storfyrstedømmet Litauen. Senere blev landet en del af det rusiske imperium.

Efter første verdenskrig blev Hviderusland en socialistisk republik i det nyetablerede Sovjetunionen. Med undtagelsen af tyskernes okkupation under 2. verdenskrig forblev Hviderusland en del af Sovjetunionen indtil 1991. I 1994 blev Aleksandr Lukasjenko præsident i landet og har været ved magten siden.

Hviderusland er hovedsgelig et fladt land uden naturlige grænser. Nabolandene er Rusland i øst og nordøst, Letland i nord, litauen i nordvest, Polen i vest og Ukraine i syd. Landet er præget af 3.000 floder og 4.000 indsøer. I nord findes bakker op til 345 m over havet.

Hviderusland har indlandsklima med fugtige kolde vintre og varme fugtige somre.

Officielt er Hviderusland en republik, men reelt er landt et diktatur og det er ulovligt af forsamles i større grupper. Pressen er underlagt cencur og der er hverken ytningsfrihed eller religionsfrihed. Der bliver holdt valg med omfattende eksempler på valgfusk. Ved det sidste valg blev opposionsledere og demostranter arresteret og først løsladt efter valget. Amnesty international udtrykker bekymring for menneskerettighedsbrud som forsvindinger, politivold, manglende ytringfrihed. Regeringen slår ned på fagforeninger og ikke ortodokse kirkesamfund m.m. Det er det sidste land i Europa som praktiser dødsstraf.

Grundloven garanterer religionsfrihed, men i praksis overholdes det ikke. Den hviderussiske ortodokse kirke har særstilling og til en vis grad diskrimineres protestanterne. Landet er også plaget af antisemitisme. 80 % er russisk ortodokse, 14 % katolikker og kun 2% er protestanter.

Hovedstden Minsk har 1,8 millioner indbyggere og derudover er der en række byer med over 1 million indbyggere.

Hvideruslands forsvar bygger næsten udelukkende på udstyr de har arvet fra Sovjetunionen og meget anses som forældet.

Etniske hvidrussere er på 83 %, mens 8 % betegner sig som russere. Både hviderussisk og russisk er officielle sprog, men 63 % af befolkningen bruger russik til dagligt. Selv blandt etniske hviderussere tales der russisk. Den hviderussiske grundlov giver en vis ret til beskyttelse af minoritetssprog.

Bumletog Jorden rundt.

Minsk - Hvideruslands glemte hovedstad.

2. rejsebrev juli 2019 af Kim Greiner.

Vi var på vej til Verdens ende og vi havde forladt Kiev i Ukraine med nattoget til Minsk i Hviderusland (Bellarus). Toget var supermoderne og på toilettet var der en plaststrimmel der beskyttede brættet mod fremmede bagdele. Et tryk på en knap og en ny plaststrimmel blev kørt frem. Mageløst.

Man kan ikke bare sådan lige tage til Hviderusland for der skal søges om visum i København og sygeforsikringen skal være i orden og der skal stå at den også gælder i Bellarus. Klokken 3 om natten passerede vi grænsen mellem Ukraine og Hviderusland og vi vågnede ved et enkelt bank og en stor mand med høj kasket trådte ind og kikkede overfladisk på pas. Så kom paseksperten og planted sig i Gittes køje og passene blev scannet og studeret nøje med en lup. Så dukkede en lyshåret kvinde op med en lys labrador narkohund. Jeg gav den et venligt klap og kvinden smilede. Så kom en mand med en mørk ulvehund. Den styrtede lige hen og snusede til mine sko og for så ud igen. Til sidst kom en mand der nødtørftigt kikkede i vores kuffrter og så OK og godnat.

I løbet af den resterende nat kom et par tavse mænd ind og sov i de øvrste køjer og forsvandt igen. Ved 7. tiden fik vi serveret morgenmad på sengen. Endda gratis da det åbenbert indgik i togbilletten. Toget rullede ind på Minsk hovedbanegård og allerede i vores kupe kom vores prsonlige guide Natalya og en chauffør og hentede os.

Med Natalya rundt i byen.

I 4 timer blev vi kørt rundt i byen der har 1,8 millioner indbyggere. Der var stop mange steder og der blev vist og fortalt. Natalya var en smuk og livlig dame på omkring 40 år og hun vidste en masse om byen. Hun havde også varme følelser for præsident Lukasjenko, der havde siddet tungt på magten siden 1994 og han går for at være Europas sidste diktator. Han er stærk, men gør alt for sit folks bedste, sagde Natalya. Hun glemte at fortælle om politivold, manglende ytringsfrihed, ledende oppositions ledere der forsvinder og det er det sidste land i Europa der har dødstraf. Men hun fortalte at Minsk er verdens 3. reneste by efter Singapore og Tokyo. Den troede vi på, for i de næste 3. døgn fandt vi kun 1 stykke papir og 2 cigaretskod på gaden. Pinlig rent overalt og det var noget med at pensionisterne stod tidligt op om morgenen ogtjente lommepenge og fik motion.

Vi så ikke en eneste tigger og der var heller ikke grafitti nogen steder. Der var masser af parker, blomsterbede, springvand og statuer. Ja såmænd også af Lenin, men navnet Leninpladsen var omdøbt til Uafhængighedspladsen efter at Hviderusland blev selvstændig efter Sovjetunionens sammenbrud i 1990.

En artikel i Politiken jeg læste kort før vores rejse overdrev gevaldigt. Oversrigten lød: " Minsk er for os der ikke nåede af besøge Sovjetunionen". Jeg har været bag Jerntæppet før Sovjetunionens fald og der er himmelvid forskel. Jeg husker halvtomme butikker, hullede gade, folk i kø for at købe et eller andet og osende biler. Minsk er med forretninger der bugner af varer og varehuse som "Dana Mall" i 3 etager. Hundige storcenter ligner nærmest en landhandel til sammenligning. Under Uafhængighedspladsen er der også et kæmpe varehus i 2. etager. Desuden også masser af restauranter, men så sandelig også Mc Donald, Burger King og KFC m.m. Og prislejet er for os danskere spiseligt, med omkring det halve for det meste. Valutaen BYN kan ikke veksle hjemmefra men banker og automater veksler gerne. Desuden tages overalt de gængse kreditkort.

OK for at give Politiken lidt ret, så findes der stadig store bombastiske bygninger i sovjetstil, men Minsk blev også næsten næsten jævnet med jorden under 2. verdenskrig og Sovjetunionen hjalp med at bygge op. Der er dog så sandelig også topmodernet nybyggeri, som enhver storby må være misundelig over. Politiken skrev også at "hammer og segl" findes overalt. I de 3 dage vi var i byen fandt vi symbolet 3 steder på nogle monumenter. Og det hakker man vel ikke væk på et historisk mindesmærke? Vi så det store KGB hovedkvarter der er det hemmelige statspoliti. Ikke nok med det, for i nærheden står en buste af Jern Felix der grundlagde KGB.

At landets økonomien er dårligses bestemt ikke i Minsk, der udefra fremtræder som en mønsterby med et effektivt offentligt transportsystem med billetpriser på et par kroner.

Festspil og kirken for alle helgener.

Efter 4 timers guidning af Natalya og en dårlig nattesøvn var vi færdige og glædede os til stifte nærmere bekendskab med Hotel Yubileynaya der ligger lige i byens centrum. Natalya havde solgt Minsk og Bellarus som noget af det bedste i verden og selv om vi kom med små pip om H.C. Andersen, Novo, Maersk og Lego blev vi fejet af banen, for det var en hviderusser der havde opfundet brystholderen. Den kunne vi alligevel ikke stikke.

De næste dage var vi rundt på egen hånd og faktisk boede vi lige ved siden "The old town" der nok ikke er så gammel endda, da den også næsten blev udraderet under 2. verdenskrig. Men en lille hyggelig bydel med kirker, rådhus og statuer som en hestevogn med to heste af bronce. Når man rører ved hestens øre bliver man klog. De var helt blanke, så der er mange kloge folk her.

Lørdag eften var der italiensk festspil hvor unge italienske mænd og en enkel dame kastede med faner højt op i luften under buldrende trommer. Alle optrædende var udklædt i middelalderdragter. Der var stillet boder op med italiensk mad og senere hidsig dans på scenen. Kæmpe PR for Italien for der var tykt af mennesker.

Lidt uden for centrum ligger "The Church of all Saints" der var færdigbygget så sent som i 2006. Pragtfuldt byggeri med en detaljerigdom både ude og inde.

Kirkens fulde navn er "Temple monument in Honour off all saints and Memory of all guiltlessly killed in our Fatherland". Lige ved siden af ligger en mindre kirke bygget som et blokhus af træstammer. Også imponerende med al det tømmer der er tilpasset og hugget sammen. Som tilgift overværede vi en barnedåb foretaget af en sortskægget præst. Forresten så er det her god skik at alle kvinder bære tørklæder i kirken.

Vi fik også besøgt The National Library der er formet som en kæmpe diamant og blev færdigbygget i 2006. I en højde af 73 meter er der en udkiksplatform med udsyn ud over hele herligheden. Som et ekstra fif er der glasvægge i 1½ metes højde og varm luft strømmer op på indersiden og luner tilskuerne. Jo den gode præsident tænker næsten udelukkende på sit folks velvære.

Minsk botaniske have er det eneste sted i hele Minsk der ikke er velpasset, så den er ikke værd at skrive hjem om. Men resten af Minsk er så sandelig et besøg værd og en meget overraskende storby i et glemt land.

Heltenes park.

Vi skulle videre mod verdens ende, men næsten ved vores hotel lå Minsk - Hero City også kaldet Park Pobieda Victory. Det er en heltepark med et museum og et kæmpestort monument. Det der gjorde størst indtryk var dog en lille statue hvor en soldat var klar til at gå i krig og hans kone eller pige fingererer ved hans knapper da de siger farvel. Der var nok heller ikke store chancer for at han kom hjem for millionvis af hviderussere døde under 2. verdenskrig. Medens vi sad i solen kom unge soldater myldrende og blev stillet i geled. Overkommandant et eller andet med høj kasket inspicerede tropperne. Samtidig dukkede et tivoli - bytog op og holdt 10 meter fra soldaterne. Det generede ikke nogen, men lidt pudsigt. Toget mindede mig om af vi skulle videre.

Til aftalt tid kom vores chauffør en midaldrende meget kraftig dame. Enten kunne hun ikke tale engelsk eller også var hun stum. Hun insisterede på at rulle vores kufferter ud til en stor picup, men jeg lagde dem op i bagagerummet - hun var jo både en dame og ikke purung. Der var 45 min. ud til lufthavnen og med det samme tændte hun for musikken. Udelukkende romantiske vestlig/engelske sange med mandlige sangere. Hun fik et postkort fra København og resten af vores hviderussiske sedler og mønter for de er uanvendelige andre steder.

Klik her og fortsæt med 3. 4. og 5. rejsebrev. Ulan Uda, Sibirien og Vladivostok.