Eventyrkrydstogt til Verdens ende. Argentina. Af
Kim Greiner Sydamerika 3. del Argentina fakta. Januar 2019 Fakta om Argentina. Areal 2.766 millioner km2. Det svarer til Frankrig,
Spanien, Tyskland, Italien, Storbritanien, Irland, Polen, Schweiz og Østrig
tilsammen. Ca.
63 x DK. Verdens 8. største land. Befolkning:
43 millioner. Sprog: Spansk. Under 1 % taler mapushe-indiansk. Religion: 71 % romersk katolske, men protestanterne
er i fremgang. Latinamerikas største muslimske mindretal er på 400.000,
og det største jødiske mindretal er på 300.000. Største jødiske by
udenfor Israel er New York, men derefter kommer Buenos Aires. Største byer: Buenos Aires, Córdoba, Rosario. Bruttonationalproduktet 22.400 US dollars og til
sammenligning i Danmark har vi 45.800 US dollars. Gennemsnitsalder er for kvinder 81 år og 74 år
for mænd. Styreformen er republik med 23 provinser og
selvstyre i hovedstaden Buenos Aires Hovederhverv 61 % servicesektoren. 30 % industrien
og kun 9 % landbruget. Argentinas ældste historie: Før spanierne kastede deres kærlighed på
Argentina, var territoriet beboet af indianske kulturer, der var nomader,
jægere og samlere. På pampassen levede de krigeriske querandi-indianere,
i nordøst guarani-indianerne og stammerne puelches, tehuelcher og
manuche-indianere i Patagonien. Alle stammerne gav kraftig modstand mod
inkariget, og senere mod spanierne. Selv efter Argentinas uafhængighed i
1816 kæmpede indianerne mod de indtrængende hvide. Kun i Ildlandet
overlevede indianerne helt op til 2. verdenskrig. Ildlandet har sit navn
efter de lokale selknam- og yahgan-indianere, hvis centrale element var
ilden, som de tog med sig overalt, også når de sejlede. Idag
har Argentina knap en million indianere spredt over hele landet, men særligt
i Patagonien. Det svarer til 2,5 % af befolkningen. Det
enorme inkarige nåede i deres storhedstid omkring år 1530 helt ned til
det nordlige Argentina og Chile. Men så kom Herman Cotes med 167 spanske
soldater og med list, held, krudt og kugler samt medbragte sygdomme fik
han i midten af 1500 tallet knægtet inkaerne. Argentina bliver selvstændig. Efterhånden blev det de fastboende spaniere i Argentina, de såkaldte
kreoler, for meget med skatteopkrævning m.m fra moderlandet, så der
opstod en uafhængighedsbevægelse. På det tidspunkt, hvor Napoleon
invaderede Spanien og Portugal, gjorde kreolerne i hele Latinamerika oprør
for at få Spanien smidt på porten. En yderst blodig befrielseskrig blev
indledt, og først 9. juli 1816 udråbte Argentina sig som selvstændig
republik. Boerkrigene rasede mellem 1830 og 1860, så først i
1870’erne var Argentina klar til at åbne dørene, og millioner af
sydeuropæere, men også østeuropæere, arabere og russere indvandrede
til landet. Argentinas gyldne periode, hvor landet så ud til at blive en
stormagt, varede fra 1890 frem til 1. verdenskrig. Krakket i verdensøkonomien
i 1930’erne ramte Argentina hårdt, så militæret tog magten, og siden
har Argentina haft flere perioder med diktatur end med demokrati. Under
2. verdenskrig var Argentina officielt neutralt, men datidens militærfolk
og industrifolk så med sympati på Tyskland, Italien og Japan. Da Peron
blev valgt til præsident i 1943, samarbejdede Argentina ligefrem med
Nazityskland, og efter krigen åbnede Argentina grænserne for et uvist
antal krigsforbrydere som Josef Mengele og Adolf Eichmann. Og Argentina
har gentagne gange afvist udleveringsanmodninger fra Europa. Peron bliver præsident. Med
Peron som præsident blev der indledt massive reformer for arbejderbevægelsen.
Økonomien var statsstyret, og vækstmotoren var offentlige investeringer.
Der var gratis uddannelse fra folkeskole til universitetet og gratis
sundhedsvæsen. Bagsiden var lavere tolerance for politisk og demokratisk
frihed. Førstedamen var Evita Perón, der indviede alt fra
arbejderboliger til motorveje. Ved en grundlovsændring fik hun indført
stemmeret for kvinder, og hun er stadig et ikon for de fattige.
Evita døde af kræft i 1952. Efter Evitas død lagde Peron-styret sig ud
med den katolske kirke, de store jordejere og dele af militæret, så i
1955 blev Peron kuppet, og han gik i exil i Mexico og kom først tilbage
til Argentina i 1973. Igennem 1950’erne og 60’erne havde Argentina
skiftevis diktatur og halvt demokrati. I 1970 oplevede Argentina en
voldelig periode med venstreguerillaer og højredrejede grupper, der udførte
alverdens attentater på fagforeningsledere og politikere. Peron vandt
efter sit 18 årige eksil igen præsidentembedet, men døde i 1974. Hans
anden kone Isabelita Peron overtog posten, men mistede kontrollen, og 2 år
efter i 1976 tog militæret med general Jorge Videla i spidsen magten.
Militærdiktatur og massegrave. Jorge
Videla indledte det, der i folkemunde hed "El
Proceso", og det blev til 7 år med voldelig undertrykkelsespolitik.
Overgrebene var systematiske og bare under Argentinas værtsskab i fodbold
i 1978 blev 30.000 mennesker likvideret og smidt i massegrave eller smidt
ud i Atlanterhavet fra stor højde af flyvevåbenet. Økonomien skrantede
under militærjuntaen, og de forsøgte at aflede opmærksomheden ved at
invadere Falklandsøerne i april 1982. Efter 72 dage var de klapset af, af
jernladyen Margaret Thatchers elitetropper. Det
blev enden på militærjuntaen, og massive folkeprotester tvang juntaen
til at udskrive frie valg. Der kom en række år med skiftende præsidenter,
og Argentina oplevede verdens største statsbankerot med en gæld på 140
milliarder dollars. Der var noget at arbejde med for den nye præsident
peronnisten Nestor Kirchner, der indførte en eksportvenlig politik
baseret på en forholdsvis kontrolleret inflation. Han genåbnede
retsagerne mod de ansvarlige for overgrebene under diktaturet i 1976 -83.
Det manglede også bare. Dagens Argentina er stadig præget af ustabilitet,
men argentinerne er trænede i at overleve økonomiske trængsler.
Fra subtropisk til arktisk klima. Kontrasterne er store i verdens 8. største land, der strækker
sig 3500 km på langs og 1500 på tværs og over 3 klimabælter fra
subtrobisk til arktisk. Fra Jordens største vandfald Iguazú i
regnskovsområdet i nordøst på grænsen til Brasilien til landbrugsbæltet
på pampassen i midten, og til Amerikas højeste bjerge til det indiansk
prægede nordvest på grænsen til Bolivia. Og videre ned til pionerlandet
Patagonien og Ildlandet, der kaldes verdens ende. Argentinerne er på papiret den mest europæiske nation i Latinamerika, og samtidig er Argentina det mest uberørte land på kloden. De har det hele med nogle af Sydamerikas smukkeste nationalparker fra regnskov over pampassletter til Sydamerikas højeste bjerge og det betagende Patagonien. Eliten sidder på flæsket. Buenos Aires er den Argentiske metropol med 13
millioner indbyggere, og den er Latinamerikas 3. største by efter Säo
Paulo og Mexico City. Her bor knap en trediedel af Argentinas 41 millioner
store befolkning. Resten af Argentina
er et virvar af tungemål og nationaliteter, efter at indvandrebølgen også
bragte spaniere, tyskere, russere, arabere, franskmænd og selv danskere.
Fra 1870 til 1930 rejste omkring 13.000 danskere til Argentina og slog sig
ned. Selvom
Argentina er Sydamerika har 80 % af befolkningen europæisk blod i årene.
Der er ikke mange indianere eller efterkommere af sorte slaver tilbage.
Indianerne blev især slagtet i krigene 1878-1885 for at vinde land i
Patagonien og Ildlandet til nybyggerne. Efterkommerne af afrikanske slaver
er også minimale, da de blev indkaldt til krigen mod Paraguay i
1864-1870, og hvor de næsten blev udryddet. Argentina
har derfor en udefinerbar nationalitet, hvor patriotismen kun kommer til
udtryk ved fodboldkampe, og når regeringen skal genforhandle milliardlån.
At være argentiner er at leve med de kriser, der nu kommer, og det gør
argentinerne resistent overfor den omskiftelige hverdag. En
lille elite sidder på flæsket i Argentina i form af jord, industri og
finanser. Grafittien på alle gadehjørner i Buenos Aires vidner om det
klassedelte samfund. Og de kæmper en konstant kamp mod ineffektive og
korrupte myndigheder og en stor sort paralleløkonomi. Alligevel er
Argentina et farverigt og mangfoldigt sted, hvor næstekærligheden og
livsnydelsen dyrkes. Landet har enorme naturressourcer, men klog af skade
er argentineren ikke glad for at betale skat, for pension, ferie og
sygesikring bliver konstant forringet. Det betyder, at argentineren som
mange andre latinamerikanere er sig selv og deres familie nærmest, og de
er deres egen lykkes smed. Og så veksler de ellers mellem protester og
resignation overfor et stangneret politisk system. Røde
bøffer og Maté. Argentinas røde bøffer er verdensberømte med
hensyn til mørhed og smag, og de er hentet på de store græsgange på
pampassen. Argentinernes forbrug af kød er faldende på grund af stigende
priser, så de nu er nede på 58 kg årligt pr. person. Danskerne er nærmest
vegetarer i sammenligning, med kun 25 kg årligt. Uruguayanerne har
verdensrekord med 90 kg årligt - en verdensrekord, der blev slået af
Argentina i 1958 med 97 kg kød årligt. På de
fine restauranter ligger der skarpe kødknive parat, men tjenerne tilbyder
også at skære kødet ud - med to skeer. Det italienske køkken slår igennem, især i
Buenos Aires med et hav af italienske småretter og selvfølgelig også
pizza i alle afskygninger. Is er de helt vilde med, og selv i en simpel isbar
findes altid mindst 20-40 forskellige slags is. Maté-ritualet. Den
mest argentinske varme drik er maté. Det er en telignende drik, og der
indgår et ritual, der skal styrke venskabet. Det er matéurten, som
guaraní-indianerne gav videre til de argentinske cowboys. Matéurten
fyldes i en udsmykket åben kop "el sebador" og tilberedes af en
person i gruppen. Derefter hældes varmt, men ikke kogende vand i krukken,
og så går den på rundgang i gruppen. Matéen suges op med et stålsugerør,
og det anses for dårlig skik at tørre sugerøret af eller sidde for længe
med koppen. I stedet forventes det at man suger al det vame vand op, når
det er ens tur. Dette ritual et af de vigtigste i
Argentinas kultur, og det anses for uhøfligt at afslå. Tango - de forbudte trin. Tangoen er Argentinas og Uruguays nationaldans. Det
er en melodramatisk stærk sensuel dans, der handler om hjemlængsel, kærestesorger
og knivdueller. I 1890 til 1930’erne var det mændene, der dansede med
hinanden, medens de ventede på, at deres kvinder kom fra Europa til
Argentina. Så mændene dansede med hinanden, medens de ventede på deres
tur i bordellerne. Tangoen var foragtet af det bedre borgerskab i
Argentina, men. omkring 1. verdenskrig var tangoen en tur i Paris.
Hjemvendt blev den sensuelle dans anerkendt som stueren af den argentinske
overklasse, der tog den til sig med begejstring. På
dansestederne, de såkaldte "milongas", kan man komme ind fra
gaden og få sig en svingom, eller der bliver danset til asfaltbal. Med
sikker hånd føres kvinden rundt, til musikken stopper brat. Det er tegn
til parskifte. Siddende kvinder reagerer - måske på mandens umærkelige
nik som opfordring til dans. Parskiftet sker uden et ord, og så sætter
musikken igen i gang, og de nye par fortsætter. Enlige
udenlandske kvinder skal efter sigende være lidt på vagt overfor galante
argentiske herrer på plus 50 år, for de kan godt misforstå situationen
på en "milonga" og forvente sig mere end en dans. Fodbold er nærmest en religion. Fodbold
i Argentina bliver dyrket som en gud, og alle går vildt op i sporten. På
gader og stræder, hos købmanden, ved siden af buschaufføren og
kassedamen bliver klubben tilbedt med vimpler, plakater, som var det
katolske helgener. Argentina har da også nogle af verdens bedste
fodboldspillere, og det gælder om at ydmyge modspilleren med finesser og
gavtyvetrick. Argentina er det land i verden, der eksporterer flest
spillere til udenlandske ligaer, endda flere end Brasilien, der har tre
gange så stor spillemasse. Og så har Argentina vundet det ene
verdensmesterskab og olympisk guld efter det andet. De 7 kontinenters land.
Argentinas mundheld er, at landet har 7
kontinenter, og det er ikke helt hen i vejret, for landets klimazoner går
fra subtroperne til det sydlige aktiske klima. Buenos Aires
er en gigant, hvor nyt og gammelt blander sig i en charmerende cocktail i
de 48 forskellige kvarterer. Koloni - og tangokvarterer skiller sig ud, og
Palermo er det største kvarter med en overflod af cafeer, parker,
butikker og restauranter. Punaen er det tørre, ofte
kolde højlandsområde i det nordvestlige hjørne af Argentina. Det ligger
imellem mellem 3 og 5 kilometers højde. Det var her inka-imperiet strakte
sig ind fra Peru og Bolivia. Området er det mest indianske i Argentina,
især provinserne Salta og Jujuy har en stor indiansk befolkning. Cuyo
betyder på indiansk
"sandet jord", og området har verdens højeste bjerge uden for
Himalaya. Området har delvis ørkenklima, men provinsen er også
Argentinas centrum for vindyrkning. Der er flere nationalparker, hvor
"Ischigualasto" kaldes "Månedalen", og her levede
dinosaurerne i forhistorisk tid. Cuyo området er rig på historie, idet
det var her, at spanierne først koloniserede Argentina sammen med
katolske munke. Mesopotamia Argentina
ligger
i det nordøstlige hjørne af Argentina på grænsen af Brasilien og
Paraguay. Her findes regnskoven, og i området ligger verdens største
vandfald ¨Iguaxu", der består af 275 vandfald fordelt over omkring
3 kilometer. Området har flere indianerstammer, især i
Missiones-provinsen, og her findes Sydamerikas største koncentration af
matéplantager. Pampassen
betyder
slette på quechue-indiansk og omfatter et enormt område på henved
750.000 km2. Området er kendetegnet ved at være frugtbart til dyrkning
af en mængde afgrøder. Området er fladt som en pandekage, så turistmæssigt
er der kun få turistattraktioner. Patagonien
er
og har til alle tider været kendetegnet for eventyr. Området omfatter
omkring 1 million km2 fra midt på Chile og Argentina og sydpå. Her er
der bjerge, floder, gletsjere, søløver, hvaler, laks og lamaer i rigt mål.
Patagonien har et af verdens laveste befolkningstæthed
med kun 2,5 million indbyggere i det enorme areal. 3/4 af Patagonien
ligger i Argentina. Ildlandet i det allersydligste Sydamerika regnes også
til Patagonien. Argentinsk Antarktis
dækker et område på omkring 1 million km2 fordelt på seks permanente
baser, der administreres af Ildlandprovinsen. Der findes 6 permanente
baser med omkring 300 indbyggere.
Kilde til ovenstående: ”Turen går til Argentina og Chile”. Politikens
Forlag 2016. Argentina -en dansk guide. Hans Erik Rasmussen. Forlaget
Møllen. Klik her og fortsæt til Sydamerika del 4 Argentina og Boenos Aires.
|