|
Velkommen til Kim Greiners hjemmeside www.rejsefortaelling.dk
Her finde du alle mine rundvisninger, billedforedrag, bøger og rejsefortællinger
LANDBOHØJSKOLENS HAVE Rundvisninger 2026 De skønne haver, kunstværker og mange af de historiske bygninger
BYVANDRINGER I KØBENHAVN Rundvisninger 2026 Have- og byvandringer på Frederiksberg og i kongens København FOREDRAG 2026 - 2027 25 forskellige billedforedrag, både de folkelige fra kongens København og de eventyrlige fra hele verden
Og alt er til yderst rimelige priser, så alle kan være med, også mine yndlingsgrupper - pensionisterne. Og bemærk, at til alle mine foredrag og rundture trækker vi gratis lod om en af mine nyeste bøger.
Rundture og foredrag bestilles på kim@greiner.dk mobil 40 58 98 25 hvor der er telefonsvarer eller aften tlf. 57 52 69 67.
Læs om alle Kim Greiners bøger længere nede på denne hjemmeside
Køb dem hos netboghandlerne Saxo, Gucca m.m. Billigst dog direkte hos mig. Brug dem til egen læsning eller brug dem som gaver. "Fra høj hat til gummistøvler" er dog udsolgt. Alle mine bøger findes på de fleste danske biblioteker
Beskrivelser af mine 10 forskellige rundvisninger HISTORISKE HAVE- OG BYVANDRINGER Rundvisninger med viden, humor og hjerte Greiner rundvisninger 2026:
For alle rundvisningerne gælder følgende priser: Grupperundvisninger: Gruppen bestemmer selv dag og tidspunkt: Hverdage mellem kl. 10 og 15 koster rundturene kun 100 kr. pr. person, men min. 2.000 kr. og max 2.600 kr. Mellem kl. 15 og 17 er prisen 110 kr. pr. person, men min. 2.200 kr og max 2.600 kr. Efter kl. 17 og i weekenden er prisen 2.600 kr. uanset antal gæster. Åbne rundvisninger: Mødested som ved grupperundvisningerne. Prisen er 100 kr. kontant eller mobilepay. Billetter kan købes 15. min. før start ved mødestedet. Ingen tilmelding. Bare mød op på den angivne dato.
Mine 9 rundvisninger er nøje beskrevet i min nye guidebog "Ni historiske have- og byvandringer" og som bibliotekerne kalder en fremragende og yderst informativ bog. Landbohøjskolens Have og Villa Rolighed er kun beskrevet på denne hjemmeside.
Klik her og hent folderen med datoerne for de åbne rundvisninger i 2026. Giv et gavekort i fødselsdagsgave til en valgfri åben rundtur eller inviter hele familien med på en spændende og hyggelig rundvisning på din egen fødselsdag.
Den mest populære af mine rundvisninger er og bliver den klassiske Landbohøjskolens Have og historiske bygninger JEG TALER ALTID SÅ HØJT, AT ALLE KAN HØRE DET HELE UDEN BESVÆR.
I Haven går vi rundt på de små stier, og vi kommer til Rosenhaven og Sommerblomsthaven. Undervejs fortæller jeg anekdoter og historier om alt hvad vi ser. Hør om tempeltræet med det specielle sexliv, det forstenede træ der står lyslevende, verdens største træ, hængepilen hvorunder man kan blive statsminister, duetræet med lommetørklæder, Bissen og Malkepigen m.m.
Åben rundtur i 2026: Torsdag 7. maj kl. 13.00 og torsdag 6. august kl. 13.00. Kulturens Venner m.m. har også denne rundvisning med i deres program på andre datoer, men med mig som guide. Landbohøjskolens Have har jeg også som billedforedrag. Se under foredrag.
For dem, der ikke kan få nok af den dejlige gamle kongelige Landbohøjskole, har jeg også:
Villa Rolighed Vi mødes også på denne rundtur foran Hovedbygningen Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg. Også på denne rundtur besøger vi Bindesbølls gamle hovedbygning, og så vidt muligt ser vi Festauditoriet. Vi krydser rundt i Landbohøjskolens gamle have, men vi går overvejende af andre stier end den klassiske rundvisning og efter 1 time går vi videre ud på fakultetets område. På Højhusområdet ser vi på kunstværkerne i Marmorhallen og i Vandrehallen. Og hvordan er det at være levende forsøgsperson?
Rundturen tager 2 timer 15 min og slutter på Roligshedsvej ved Villa Rolighed. Rundvisning i 2026: Åben rundvisning i 2026: Tirsdag 19. maj og torsdag 20. august kl. 13.00. Kulturens venner har også denne rundvisning med i deres program på andre datoer , men med mig som guide.
Slavernes historie i Frederiksstaden
Vi mødes ved ankeret i Nyhavn og bevæger os ud i Frederiksstaden for at se på prægtige palæer, pakhuse og andre minder fra tiden hvor Danmark var verdens 7. største slavenation. Det er rigdommene fra sukker- plantagerne i Dansk Vestindien der har sat sit tydelige spor i kongens København. Undervejs på turen får vi historien om de tre små øer i det fjerne Caribien, om slavernes transport, om Peter von Scholten der på eget initiativ frigav slaverne og om salget til USA m.m. Desuden hører vi om nogle af de personer der har været tilknyttet de prægtige palæer og om slaver der blev bragt til København som tjenestefolk som slaven Hans Jonathan der til sidst stjal sig selv.. Jeg fortæller også historien om de to sorte børn Alberta og Victor som blev kidnappet og udstillet i Tivoli som menneskeædere. Ja det er "artige" sager der bliver fortalt på denne rundtvisning. Rundvisningen tager ca. 2 timer 15
min. og slutter ved rytterstatuen af Chr. 10. på Bredgade. Åben byvandring 2026: Tirsdag 2. juni og Torsdag 17. september kl. 13.00. Ingen tilmelding. bare mød op. Mødested som ved grupperundvisningerne. Billetter a 100 kr. kan købes 15. min før start.
"Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer" har jeg også som et billedforedrag. Se under foredrag. Kim Greiner er forfatter til bogen "Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer".
Christianshavn rundt i krogene Vi mødes på Christianshavn Torv ved Grønlænder-kajakken. Turen går rundt i denne herlige bydel, der i 2018 kunne fejre sit 400-års jubilæum, og vel at mærke stadig med mange af de gamle huse og miljøer i behold.
Alt har ikke altid været den rene idyl på Christianshavn og vi får historien om Børnehuset, der udviklede sig til Tugt- Rasp- og Forbedringshuset, der bestemt ikke var egnet for børn, og hvor ingen blev forbedret. Undervejs på turen besøger vi nogle af de idylliske gårde bl.a. hvor Tordenskjold slog sine folder, og i en anden gård skal vi besøge den underskønne "Jægerinde" i Den Persiske Have. Vi stopper også op ved "Huset på Christianshavn", "Rottehullet", den verdensberømte "Eifel Bar", "Færgecafeen" med mågeskrig på toilettet, "Sofiebadet" m.m. Og hvorfra stammer navnene på nogle af bygningerne som Lagkagehuset, Hornfisken, Spegepølsen, Ørkenfortet og Det Hvide Snit?
Grupperundvisninger efter bestilling hvor gruppen selv bestemmer dag og tidspunkt. Se priserne under praktiske oplysninger . Desuden som 1 åben rundtur: Åben byvandring i 2026: Onsdag 26. august kl. 13.00. Christianshavn har jeg også som billedforedraget "Christianshavn - rundt i krogene". Se under foredrag. Kulturens Venner har også denne rundvisning i deres program på andre datoer, men med mig som guide.
Nyhavns hemmeligheder
Vi skal også høre om søfolkene, bolværksmatroserne, den frække periode med Nyhavnspigerne, De Røde Hænders Klub, verdens ældste tatovørbutik, og rulleforretningerne, hvor det siges, at kanalbådene grundstødte på tømte tegnebøger. Selveste H.C. Andersen har også boet i Nyhavn, men hvem var egentlig H.C. Andersens far? Det er artige sager, der bliver rullet op i denne herlige havn med de gamle træskibe langs bolværket. Varighed ca. 2 timer. Mødested ved Mindeankeret i Nyhavn og bedst om formiddagen inden turisttrængselen. Rundturen gennemføres som grupperundture hvor gruppen selv bestemmer dag og tid. Se priser nederst under praktiske oplysninger. Desuden som 1 åben rundtur. Åben byvandring 2026: Tirsdag 1. september kl. 13.00. Mødested som ved grupperundturene. "Nyhavn før og nu" har jeg også som et billedforedrag. Se under foredrag.
Valby og Søndermarken
På denne historiske by- og havevandring skal vi først rundt i det gamle Valby, der som et kultsted i oldtiden gik under navnet Solbjerg. Vi skal se og høre om Rytterskolen, Tingpladsen og Nordisk Film, der er verdens ældste stadig fungerende filmselskab. Ad små gader og veje fortsætter vi ind i Søndermarken, der i hine tider var kongernes helt private slotspark. Da Søndermarken i slutningen af 1700 tallet blev omlagt fra barokhave til romantisk landskabshave, blev den spækket med små romantiske finurligheder som Kildegrotten, Eremithytten, Den kinesiske Pavillion, Norske Hus, Kuglehytten m.m. På turen rundt skal vi se og få fortalt om alle seværdighederne.
Vi fortsætter i den unikke gamle slotshave og hører om cisternerne under græsplænen, se Norske Hus og hvad var "tyttebærkrigen". Vi skal kikke ind i Mindehøjen for udvandring og beundre de gamle lindealleer fra baroktiden og Søndermarkens andre spændende gamle træer. Denne historiske, kulturelle og botaniske rundtur slutter ved Kuglehytten, der ikke ligger langt fra det idylliske traktørsted "Bjælkehuset" nær Valby station. Rundturens varighed ca. 2 timer. Rundturen gennemføres som grupperundtur hvor gruppen selv bestemmer dag og tid. Se priser under praktiske oplysninger. Desuden som 1 åben rundtur. Åben have og byvandring i 2026: Tirsdag 18. august kl. 13.00. Ingen tilmelding. Bare mød op. Mødested som ved grupperundturene. Billetter á 100 kr. kan købes 15 min. før start.
Rundt på indre Nørrebro
Turen går bl.a. igennem Blågårds Plads med Kaj Nielsens fantastiske stenfigurer. Her lå i hine tider Blågårds Slot med det blåglaserede tag og sidenhen Heegårds Jernstøberi der var med til at bydelen gik under navnet "Den sorte firkant". Det var der dog også flere andre grunde til. Vi runder også Assistens Kirkegården og vi dvæler ved nogle af de historiske mindesmærker. Egentlig blev den anlagt som en assistance kirkegård, men i mange år var det rigets fornemmeste borgere der hviler her. Vi runder H.C. Andersens gravsted og hvem var egentlig eventyrdigterens far? Måske var det slet ikke en skomager med selveste Christian 8.
Rundturen slutter på Sct. Hans Torv der har været så grueligt meget igennem. Her ligger også den flotte Sct. Johannes Kirke og ved Danmarks ældste stadig benyttede fængsel, gyser vi ved "Spøgelseshuset". Rundturen tager ca. 2 timer 15. min. Rundturen gemmemføres som en bestilt grupperundtur hvor gruppen selv bestemmer dag og tid. Se priser under praktiske oplysninger. Desuden som 1 åben rundtur. Åben byvandring i 2026: Tirsdag 29. september kl. 13.00. Ingen tilmelding. Bare mød op. Mødested som ved grupperundturene. Billetter a 100 kr. kontant eller mobilepay kan købes 15 min. før start.
Kongernes fodspor i Frederiksstaden
Vi skal rundt i denne spændende bydel, der foruden flotte palæer, skjulte haver og baggårde, statuer, majestætiske kirker gemmer på "artige" historier om kongelige laster og lyster. Vi skal se på palæet, hvor hele Europas svigerfar boede, vi får den skrækkelige historie om Sofie Amalienborg, husvildeboligerne for kongefamilien, Larsens Plads, og hvorfor blev de ældre jomfruer skræmt af David uden blad? Vi skal ind i gården, hvor kongens elskerinde boede, og hvor 4 illegitime kongebørn løb og legede. Her findes også porten, hvor konseilspræsident Estrup blev reddet af en frakkeknap, og vi går igennem Babettes smukke atriumgang. Vi går ind i gården på det gamle Frederikshospital og får historien om "Synålejomfruen", og i Fødselsstiftelsens Have finder vi Pesthuset og den udendørs døbefond.
Rundturen gennemføres som en grupperundtur, hvor gruppen selv bestemmer dag og tid. Desuden som en åben byvandring. Se nedenstående. Se priser under praktiske oplysninger. Åben byvandring 2026: Tirsdag 22. september kl. 13.00. Ingen tilmelding. Bare mød op. Mødested som ved grupperundturene. Billetter a 100 kr. kontant eller mobilepay kan købes 15 min. før start. Rundturen har jeg også som et billedforedrag med titlen "Rundt om Amalienborg i kongernes fodspor". Se under foredrag.
Vesterbro på kryds og tværs
Undervejs på turen standser vi op, når der er en god historie at fortælle, og dem er der mange af: "Hvordan får man lavet øl om til møbler og hvorfor foretager politiet aldrig anholdelser i en bestemt gade." Rundturen gennemføres som grupperundtur hvor gruppen selv bestemmer dag og tid. Se priser under praktiske oplysninger. Desuden som en åben byvandring. Turen slutter på Vesterbros Torv og tager ca. 2 timer 15 min. Undervejs besøger vi den legendariske "Jernbanecafeen", hvor værten ofte byder på en "lille en til halsen". Åben byvandring 2026: Onsdag 9. september kl. 13.00. Ingen tilmelding. Bare mød op. Mødested som ved grupperundvisningerne. Billetter a 100 kr. kontant eller mobilepay kan købes 15 min før start. "Vesterbro på kryds og tværs" har jeg også som et billedforedrag. Se under foredrag.
Frederiksberg Have - kongelige laster og lyster Historisk, kulturel og botanisk rundtur.
Fra begyndelsen af 1700-tallet blev barokhaven omskabt til en romantisk landsskabshave med Det Kinesiske Lysthus, Apistemplet, Kildegrotten, Vandfaldet, Schweitzerhuset og nutidens elefanter m.m. Undervejs på rundturen ser vi også på havens spændende træer. Efter at have set på snurrepiberierne går vi op til Frederiksberg slot med en flot udsigt over København, og vi får historien om slottet og nogle af dets beboere, som Frederik 4., der kronede sin dronning i soveværelset, dronning Caroline Matildes og Struenses hyggestunder i marmorbadet og Frederik 6., der vandrede rundt i haven med dronning Marie under armen, medens han tænkte på maitressen fru Dannemand. Turen slutter ved Frederiksberg Slot med udsigt ud over det halve København. Varighed ca. 2 timer.
Åbne havevandring 2026: Onsdag 12. august kl. 13.00. Mødested som ved grupperundturene. Ingen tilmelding - bare mød op. Billetter a 100 kr. kontant eller mobilepay kan købes 15 min. før start. Frederiksberg Have og slot har jeg også som billedforedrag. Se under foredrag.
Praktiske oplysninger om have- og byvandringerne i 2026:
Rundvisningerne koster indtil kl. 15.00 om hverdagen 100 kr. pr. person, men min. 2.000 kr. og max. 2.600 kr. pr. gruppe. Mellem kl. 15.00 og 17.00 er prisen 110 kr. pr. person, men min. 2.200 kr. og max. 2.600 kr. Efter kl. 17 og i weekenden er prisen altid 2.600 kr. uanset antal gæster. I Landbohøjskolens Have og Frederiksberg Have tilrådes et max. antal gæster på ca. 40 pr. gruppe. På Christianshavn, Vesterbro, Nyhavn, Slavernes historie, Kongernes fodspor, Nørrebro og Valby og Søndermarken tilrådes et max antal gæster på ca. 25 pr. gruppe. Bookning og yderligere oplysninger på kim@greiner.dk mobil 40 58 98 25 eller 57 52 69 67. Åbne rundvisninger er på bestemte datoer og de koster også kun 100 kr. pr. person. De gennemføres uanset vejr og antal gæster. Ingen tilmelding - bare mød op på den angivne dato.
BILLEDFOREDRAG 2026
Greiner billedforedrag Med billedforedrag menes, at vi under foredraget skal se masser af flotte lysbilleder. Honoraret er ganske rimeligt, så alle kan være med: Et dagforedrag mellem kl. 10.00 - 15.00 koster 2.100 kr. Mellem kl. 15.00 og 17.00 er prisen 2.300 kr. Efter kl. 17.00 og om aftenen er prisen 2.800 kr. Plus transport fra Borup og retur x 2 kr./km. Foredragene bookes på mail: kim@greiner.dk mobil 40 58 98 25 eller på tlf. 57 52 69 67. Book mig i god tid, da mange uger ofte kan være optaget halve år ude i fremtiden. Foredragene tager ca. 2 timer incl. en sang og en kaffepause. Jeg medbringer selv computer og projektor, så det kræver kun, at værten har et bord 3-4 meter fra lærredet eller en hvid væg.
Hvis du vil have en spændende og underholdende eftermiddag eller aften og kikke med igennem et vindue til verden, så klik på nedenstående link til Greiner Billedforedrag.
Nyhederne øverst: "Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer" 2025 "Götakanalen og Indlandsbanen til Lapland"
2025 "Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele" 2025 Drømme krydstogt gennem Panamakanalen" 2025 "Singapore og eventyr på Borneo" 2024 "Eventyrlig togrejse gennem Afrika" 2024 "Ecuador - Amazonas og Galapagos" 2023 " På eventyr i Uganda og Rwanda" 2023 "Island rundt på 15 dage" 2022 "Brasilien på kryds og tværs" 2020 "Bumletog til Kyiv, Minsk og verdens ende" 2019 "Bumletog fra Borup til Singapore" 2019 "Eventyrkrydstogt til verdens ende" 2019 "Cuba - livsglæde og amerikanerbiler" 2018 "Bumletog til Kazakhstan og Tibet" 2018 "Christianshavn - rundt i krogene" 2018 "Grønland og Diskobugten" 2016
Klik her og kom til Greiner Billedforedrag og læs nærmere om alle foredragene. Klik her og hent folderen for Greiner Billedforedrag
BESKRIVELSE AF ALLE KIM GREINERS BØGER: Alle mine bøger "Bumletog fra Borup til Singapore", "En flink dreng, men...", "Ni historiske have- og byvandringer", "Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele" og "Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer" kan købes på nettet hos Gucca, Bog & Ide, Saxo, William Dam Boghandel, Proshop m.m. Desuden hos almindelige boghandlere. Bøgerne kan også købes direkte hos mig med ca. 100 kr rabat for mellem 150 kr til 200 kr. pr. stk og endda med en personlig hilsen fra forfatteren.
"Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer"
Bogen "Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer" handler om den spændende periode hvor Danmark var kolonimagt og slavenation, men som i stor stil er blevet ignoreret i de danske skoler. Den danske befolkning har derfor som helhed kun en dunkel forestilling om nogle små øer et eller andet fjerntliggende sted, og som Danmark engang ejede. I 2025 havde dansk TV to serier om "Danmarks slaver" og om de to slaveskibe "Christanus Quintus" og "Fridericus Quartus" der gik ned på Costa Ricas kyst. Det har på forunderlig vis vækket danskernes interesse for Dansk Vestindien. Så hvad, hvorfor og hvordan hænger det hele egentlig sammen og hvad skete der i Dansk Vestindien i virkeligheden? Det er der skrevet mange tykke bøger om, men da især ungdommen hader tykke bøger, er denne bog skrevet let og overskuelig. Og ganske uden brug af kunstig intilligens, men med indsigt og hjerte. Bogen er skrevet lige ud ad landevejen, så alle kan læse den uden at kløjs i tunge akademisk betragtninger. På grund af emnet er bogen dog nok ikke egnet som godnatlæsning for småbørn. I over 250 år var Danmark en kolonimagt med besiddelser i Asien, Afrika og Amerika, og det er ikke mere end godt 170 år siden, at Danmark stoppede med at være en slavenation. Store dele af den rigdom, der strømmede til Danmark i 1700-tallet, stammer fra de indtægter, som Danmark høstede som en aktiv deltager i verdenshistoriens største folkeflytning – Den Atlantiske Slavehandel. Hele den rigdom som stammer fra det gamle Dansk Vestindien bygger på en trekanthandel, hvor danske skibe sejlede ned langs Afrikas vestkyst til de danske forter på Guldkysten eller Slavekysten, nærmere bestemt kysten i Ghana. Her blev skibene lastet med indfangne sorte slaver, der derefter blev sejlet tværs over Atlanterhavet til plantagerne på Dansk Vestindiske Øer i Caribien.
Efterhånden gik det ned ad bakke med indtægterne, først med slavehandelen, der blev urentabel, og senere med prisfald på det vestindiske sukker. Sukkerroen havde set dagens lys og den kunne endda dyrkes på sydhavsøen Lolland, der lå noget tættere på moderlandet. Udviklingen var allerede vendt til det dårlige, da generalguvernør Peter von Scholten på eget iniativ i 1848 frigav slaverne på øerne. Så blev der ballade for nu skulle plantageejerne ligefrem betale landarbejderne løn for deres arbejde. Så hvor øerne før havde været en guldgrube, kostede det nu penge for kongeriget at have kronkolonien. Hele herligheden med byer, plantager, kvinder, mænd, børn, husdyr m.m. blev så i 1917 solgt til USA. Hele den spændende historie kan læses i denne bog, foruden et par par ekstra historier om slaven Hans Jonathan der stjal sig selv og de to sorte kanibalbørn Victor og Alberte der blev udstilet i Tivoli. Forfatteren Kim Greiner og hans trofaste medrejsende Birgitte Greiner har selvfølgelig selv besøgt det tidligere Dansk Vestindien og derfor er der også undervejs i bogen glimt til nutiden. Disse Glimt der er med kursiv er personlige oplevelser og betragtninger. Noget der slog ham var, at befolkning generelt er yderst venlige overfor os danskere. Det lød mange gange: "Velcome home" eller "Can you buy os back again?"
Udgiver januar 2025 Bogen er foruden togrejserne hen over tusindvis af kilometer togskinner også en rejse gennem verdens mangfoldighed. Læserne står sammen med forfatteren af togene mange steder undervejs for at udforske og opleve. På rejserne kommer vi derfor tæt på nogle af verdens største seværdigheder som Den Kinesiske Mur, Operahuset i Sydney, kæmpestatuen af Mor Moderland i Kiev, og Potala Paladseti i Tibet m.m. Der stoppes både i sprudlende storbyer, men også i verdens mest øde egne som spøgelsesbyen Cook i Australien. Undervejs besøges også nogle af verdens største naturseværdigheder. Bogens læsere skal opleve nogle af verdens mest legendariske togrejser som Den Transsibiriske Jernbane, The Ghan og Indian Pacific Train i Australien, Rocky Mountainer i Canada, Himmelekspressen i Tibet og Rovos Rail i Afrika. På rejserne møder vi en mangfoldighed af mennesker, lige fra bøse grænsevagter med høj kasketføring til en togfører, der gav kram og kindkys. I togene rejses både i små kupeer sammen med lokalbefolkningen, men også i egen luksuskupe med eget bad. Måltiderne vaierede fra fenstjernede gourtmad i luksusspisevognen til tre døgn på pælsehorn gennem Sibirien.
Bogens 28 kapitler har følgende indhold. Kapitel 1. Den Transsibiriske Jernbane gennem Rusland,
Mongoliet til Beijing i Kina. Kapitelerne 2 til 9. Australien fra Darvin til Alice Springs. Videre fra Cairns og hele vejen rundt til Perth. Kapitelerne 10 til 16. Canada fra Vancouver ved Stillehavet til Halifax ved Atlanterhavet. Kapitlerne 17 - 21. Fra Moskava gennem Kasakhstan og dybt ind Kina til Lhasa i Tibet. Kapitlerne 22 til 25. Fra Kyiv i Ukraine til Minsk i Hviderusland. Videre gennem Sibirien til Butan i Sydkorea. Kapitlerne 26 til 28. Afrika fra Victoria Vandfaldet i Zimbabwe til Pretoria i Sydafrika. Det er så sandelig nogle eventyrlige togrejser læserne sammen med forfatteren skal opleve gennem fem verdensdele. Hold godt fast i stropperne eller læn dig tilbage i lænestolen, for der er fuld damp på de eventyrlige oplevelser.
Lektørudtalelsen fra bibliotekerne: "En dejlig ligetil rejseberetning, som kan læses og nydes af alle:
Artikel i Familie Journalen 31-3-2025 om de to rejsende fra bogen "Eventyrlige togrejser gennem fem verdensdele"
"Ni historiske have - og byvandringer." På Frederiksberg og i København En underholdende uhøjtidelig guidebog
Bogen beskriver og leder rundtursgæsterne igennem ni forskellige skønne haver og spændende bydele på Frederiksberg og i København. Hvert område har et nummer mellem 1 og 9 og undervejs er der stop mellem 30 til 50 forskellige spændende steder. Forfatteren Kim Greiner har over 30 års erfaring i guidningens ædle kunst og det er denne erfaring der i rigt mål gives videre til læserne af denne underholdende bog. Ikke noget med lange akademiske forelæsninger og bogen sprutter af humor. På bogens bagside læses: Bogen "Ni historiske have- og byvandringer" er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder på Frederiksberg og i København. Læseren smittes øjeblikkelig af forfatterens engagement, og det er herligt at få indblik i alle de finurligheder og anekdoter der findes overalt. Bogen er uden de store akademiske armbevægelser eller kedelige forelæsninger. Alle skal kunne følge med, og der skal være noget at grine ad, forundres over, men også gerne blive klogere på. At gå med på en af vandringerne skal være en fornøjelse, men det skal så sandelig være en lige så stor fornøjelse at læse bogen hjemme i dagligstuen eller tage den med på sin egen private byvandring som opslagsbog. Bogens sidste afsnit "Guide til at blive guide" giver staldtips til nye guider eller familieguider. Det er forfatterens 30 års erfaring, der her bliver serveret på et fad. En ting er dog viden, med det vigtigste er formidlingsevnen. Og det oser ud af denne bog, at forfatterens formidlingsevne - også på skrift er forbilledlig.
Lektørudtalelse af "Ni historiske have- og byvandringer" på Frederiksberg og i København." Materialevurdering: Det er med store armbevægelser men stadig helt nede på jorden, at forfatter og guide Kim Greiner tager læseren med rundt i vores hovedstad. Teksten er velskrevet og det er svært ikke at blive smittet med Kims entusiasme når han beskriver de mange finurligheder og anekdoter, der knyttesr sig til vores smukke hovedstad. Bogens sidste afsnit "Guide til at blive guide" er også værd at bide mærke i da læseren her får glæde af Kims mere end 30 års erfaring som guide, så for anatørguiden er der masser af staldfiduser, god råde.. og vejledning. Til bibliotekaren: Fremragende og yderst informativ bog, der kan anskaffes af alle biblioteker. Materialet er vurderet af Lars Ovesen.
Mange tak for denne lektørudtalelse af Lars Ovesen der er professionel anmelder. Nedenstående kan ses hvilke områder bogen beskriver: Mange tak for denne lektørudtalelse af Lars Ovesen der er professionel anmelder. Nedenstående kan ses hvilke områder bogen beskriver:
Bogen er opdelt i følgende ni kapitler:
02. Frederiksberg Have. Historisk, kulturel og botanisk rundtur. Læs om Slotshavens mange seværdigheder og kongelige laster og lyster, Det Kinesiske Lysthus, Marmorbadet hvor Struensee og Croline Matilde havde deres hyggestunder, Frederik 4. der var bigamist m.m. 03. Valby og Søndermarken. Historisk, kulturel og botanisk rundtur i Valby og i den kongelige slotshaven. Læs om Frederik 4. Rytterskole, Tingstedet, Valby Kro, Nordisk Film og alle seværdighederne som Krystalgrotten, Norske Hus, Mindehøjen for udvandring m.m.
05. Nyhavns hemmeligheder. Læs om Gyldenløves Palæ, Bolværksmatroserne, Nyhavnspigerne, De Røde Hænders klub, Sømandshjemmet, Guldmagerens Hus, Spøgelseshuset, enken der blev levende begravet, og hvad blev der af Petri Worms afhuggede hoved m.m. 06. Vesterbro på kryds og tværs. Læs om den farverige bydel hvor Istedgade aldrig overgiver sig, Kødbyen, parisergaden Westend, Skydebanemuren, den reglementerede prostution, Jernbanecafeen hvor der serveres Lokomotiv Olie m.m.
08. Kongernes fodspor i Frederiksstaden. Læs om hele Europas svigerfar, David uden blad, kongens mangeårige elskerinde fru Dannemand, konseilpræsidenten der blev reddet af en frakkeknap, synålejomfruen, bortførelsen af Mette Marie Rose m.m. 09. Rundt på Indre Nørrebro. Læs om denne spændende bydel, Blågårds Plads, Folkets Park, Assistens Kirkegården, den jødiske kirkegård, Byoasen, Byggeren, Nørrebros domkirke, Sct Hans Plads, de 118 skud, Danmarks ældste fængsel, Spøgelseshuset og de 5 F er m.m. Bogen er illustreret med malerier og foto fra de relevante haver og byrum. Gaveide til alle der som mig elsker Frederiksberg og København.
"Bumletog fra Borup til Singapore" Min bog "Bumletog fra Borup til Singapore" er en rejse hen over landjorden gennem 13 lande og med stop 27 forskellige steder. Undervejs fortælles der lidt historie og historier om de mange strabadser, de rejsende kommer ud for - ofte på en humoristisk facon. Rejsen har været rejsens mål, og bogen er både informativ og særdeles underholdende. Bogen udgives på forlaget Mellemgaard og er med kort og billeder på 522 sider. Bogen har fået en fin lektørudtalelse af bibliotekerne og den findes nu på 55 biblioteker landet over. Redaktør Jens Eichler Lorenzen fra Forlaget Mellemgaard skrev nedenstående efter at jeg havde sendt manuskriptet til dem:
Manuskriptet er foruden at være underholdende også særdeles informativt. Jeg kan godt lide, at du veksler mellem personlige oplevelser og oplysende partier, der fortæller nogle væsentlige ting om stederne - ofte på en anekdotisk facon. Du er en fremragende fortæller, der ubesværet formidler dine oplevelser og forstår at holde din læser vågen. Det er ikke altid så nemt at gøre egne rejse- oplevelser vedkommende for andre, men du kan den svære diciplin, og det har måske noget at gøre med dit virke som foredragsholder, der lærer en, hvordan man fastholder publikums opmærksomhed." Rejsen blev taget i 4 omgange. Først fra Borup til Moskva. Næste år fra Moskva til Beijing. Derefter fra Beijing til Phnom Peng i Cambodia og tilsidst fra Phnom Peng til Singapore. Ialt 20.200 km og ialt 84 rejsedage.
Bogen koster hos boghandlerne 300,00kr. Hos netboghndlerne Gucca og Saxo noget mindre. Så længe lager haves kan jeg sælge den til 200 kr. ligeud afhentet eller leveret når jeg er ude og holde foredrag. Bogen findes også som foredraget "Bumletog fra Borup til Singapore. Se under Greiner billedforedrag.
En bog om et forunderligt liv: "En flink dreng, men......." I 76 historier, lige fra min mor blev beskudt under Shellhusets bombardement, og jeg lå som et 1 døgn befrugtet æg 10 cm fra kuglen og helt til vore dage, hvor jeg stadig lever livet fuldt ud, trevles mit livs begivenheder op. Og det er ikke småting, for jeg har haft et fantastisk liv.
Men bare rolig, for næsten hele tiden er humoren i højsædet i denne bog. Så grin og græd, bliv glad og forarget, men bliv først og fremmest underholdt. Bogen, der er på 566 sider, er rigt illustreret og koster hos boghandlerne 290 kr. Hvis bogen købes direkte hos mig kan den erhverves for 190 kr., afhentet eller leveret når jeg er ude og holde foredrag.
Lektørudtalelse - materialevurdering: Kort om bogen: Havemester, globetrotter, skovfoged, forfatter - og ordblind. Kim Greiner (f. 1945) har oplevet mere end de fleste og har rejst i mere end 70 lande gennem sit liv, altid med et smil og et glimt i øjet. En uhøjtidelig selvbiografi for de rejseglade. Vurdering: Som Greiner skriver til sidst, så har han allerede valgt, hvad der skal stå på hans gravsten, når den skal laves: "Han ville så meget og nåede det meste". Og det tror man på, for sikke et liv, der skildres, ligefremt og uden de store armbevægelser. Som fortæller er han en rigtig gavtyv, der ikke lægger skjul på, at nogen af de personer, som han har kendt i sit liv, ikke gengives " i det mest flatterende lys", men samtidig fremstår han ydmyg, vidende og humoristisk: kort sagt som fornøjeligt selskab.
"Fra høj hat til gummistøvler" Fortællinger fra Landbohøjskolen og Det Biovidenskabelige Fakultet. "Fra høj hat til gummistøvler" er den finurlige titel på min bog, der består af 47 glimt fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg, tidligere kaldet Landbohøjskolen.
Fortællingerne blev hver uge udgivet på fakultetets elektroniske avis eLIFE, og de kan stadig læses på fakultetets hjemmeside science.ku.haven.dk. Da det viste sig, at mine historier var det mest læste på eLIFE, opstod tanken om at udgive de bedste eller mest relevante historier i bogform. Fakultetet var positive til at støtte projektet økonomisk, og så gik det store arbejdet i gang. Bogen der nu er udgivet på Forlaget Borgen er rigt illustreret, og er på 167 sider. I bogen kommer læseren bag kulisserne på fakultetet, og i Den Romantiske Have kikkes der gartnerne over skuldrene. I bogen er der indsat et kort over Universitetshaverne på Frederiksberg og hvis en fortælling kan henføres til en bestemt lokalitet, kan det ses på kortet. "Fra høj hat til gummistøvler" blev udgivet 27. maj 2010. Bogen blev oversat til engelsk med titlen: "From Top Hats to Wellingtons". Bogen blev udsolgt fra forlaget efter 3/4 år, men blev genoptrykt i 2. oplag der også er udsolgt. Den danske udgave kan lånes på de fleste af landets biblioteker. Jeg har stadig en lille rest tilbage af den engelske udgaver "From Top Hats to Wellingtons". Bogen er under udarbejdelse til en ny udgave med titlen "Fra rakkerne til de kongelige"
Kim Greiner - Hvem er han egentlig?
REJSEFORTÆLLINGER Til de lange vinteraftener er der her masser af læsestof. For den der rejser, har noget at fortælle, og vi har efterhånden rejst i over 80 lande på 6 kontinenter. Jeg er medlem af De Berejstes Klub.
Eller læs om turen på Den Transsibiriske Jernbane fra Moskva til Beijing og videre med tog gennem Kina og Vietnam og med langbåd til Phnom Penh i Cambodia inden turen fortsætter til Angkor Watt, Thailand, Malaysia og Singapore. Læs om hele turen i min bog "Bumletog fra Borup til Singapore" udgivet august 2018 på forlaget Mellemgaard.. Rejsefortællingerne er skrevet med et glimt i øjet og krydret med lidt geografi, historie, personlige oplevelser og synspunkter. Hvis der er opgivet nogle priser her og der, kan læseren skele lidt til, hvornår rejsen er foretaget. Fortællingerne står i orden efter, hvornår de er foretaget med de ældste først og de sidste helt friske, men måned og årstal kan ses i begyndelsen af fortællingen. Det er endnu ikke alle fortællingerne her på hjemmesiden der er med billeder, men det kommer måske en dag, hvis jeg nu fik tid. Send gerne en e-mail på kim@greiner.dk hvis man er blevet inspireret til selv at foretage en af rejserne, og jeg vil da også gerne hjælpe med eventuelle spørgsmål og staldfiduser. Rigtig god fornøjelse med læsningen og se i de ovenstående afsnit under Greiner Billedforedrag og Greiner Rundture om hvilke 28 emner jeg holder billedforedrag og de 10 forskellige steder på Frederiksberg og i København hvor jeg har rundvisninger. Sidste opdatering 12-10-25. De nyeste rejsefortællinger er nederst. Klik på en titel: Californien fra San Francisco til Los Angeles Vejen til verdens ende (Nordkapp) Midnatsolens land, Julemanden, guld og grønne skove England rundt på kanaler, et stykke af London og en bid af Wales Disneyland, over Mont Blanc i svævebane og en udstoppet Sct. Bernhardshund Togrejse til den gyldne
stad Prag 7 dage i Beijing blandt kejsere og kinesere Riverrafting, brævandring og bjergbestigning i Norge Rom, blandt kejsere, paver og lommetyve Levada- og bjergvandring på Madeira Fra Ejer Baunehøj til Kebnekaise. (1. forsøg) Lissabon, Sintra og Atlanterhavets bølger Drømmen om de 4 toppe. (2. forsøg) Paris fra Marie-Antoinette til Moulin Rouge. Athen fra demokratiets vugge til millionby. Østersøen
rundt igennem Polen og de 3 baltiske lande. Kilimanjaros sne. 1. del. Forberedelse og eventyret start. Kilimanjaros sne. 2 del. Forsøg på bestigning af bjerget. Kilimanjaros sne. 3 del. Nogorongoro krateret og Serengeti Nationalpark. Kilimanjaros sne. 4 del. Zanzibar med Stone Town og Kendwa Beach. Pyrenæerne, 12 dage på "Haute Route". Bruxelles fra Jeanneke Pis over Parlamentet til Atomium. Egypten 1. del. Nilen - På krydstogt i tiden. Egypten 2. del. Nilen - På krydstogt i tiden. Egypten 3. del. Cairo, Sinai og Det røde Hav. Marokko 1. del. Marrakech og trekking i Høje Atlasbjerge. Marokko 2. del. Marrakech og trekking i Høje Atlasbjerge. Vietnam 1.del. Hanoi, den smukke summende hovedstad. Vietnam 2. del. Trekking blandt ukendte stammefolk. Peru 1.del. Den lykkelige smukke by Arequipa. Peru 2. del. Colca Canyon og Titicacasøen. Peru 3.del. Cuzco og Inkastien til Machu Picchu. Peru 4. del. Amazonas blandt regnskovsindianere og
guldgravere. Peru 5. del. Lima en hovedstad med slum og guld. På tur rundt om Sct. Jørgens sø. Etiopien 1. del. Pionertur til landet langt borte. Etiopien 2. del. Addis Ababa og vejen til Bale Mountain.
Etiopien 4. del. Blandt krokodiller og unikke stammefolk. Etiopien 5. del. Lake Langano og vejen til nutiden. Istanbul - storbyen på to kontinenter. Söderåsens Nationalpark og Nemis. Singapore - Et glimt af en bystat. New Zealand 1. del. Landet med hovedet nedad. New Zealand 2. del. I hobitternes fodspor. New Zealand 3. del. Landet med floder af is.
Mexico 2. del. Jomfruen af Gaudalupe og Frida Kahlo. Mexico 3. del. Sølvbyer, guldskatte og kolonitidsbyer. Mexico 4. del. San Cristobal og den danske jaguar. Mexico 5. del. Mayaer og deres fantastiske tempelbyer. Fortællingerne om Dansk Vestindien kan kun læses i bogen "Fra Dansk Vestindien til USAs Jomfruøer" Dansk Vestindien 1. del. Slavernes kyst og slavernes skibe.
Dansk Vestindien 3. del. Peter von Scholtens storhed og fald. Dansk Vestindien 4. del. Efter frigivelsen og salget af øerne. Dansk Vestindien 5. del. Slavernes slægt. Dansk Vestindien 6. del. St. Croix i vore dage. Dansk Vestindien 7. del. St. Thomas i vore dage. Dansk Vestindien 8. del St. John i vore dage.
Japan 1. del. Tokyo og Den Store Buddha. Japan 2. del. Takayama - en sand perle. Japan 3. del. Kanazawa - ninjatempel og samuraier. Japan 4. del Hiroshima - rejser sig fra asken.
Japan 6. del. Besøg på Miyajima i Hiroshimabugten. Japan 7. del. Kyoto - den gamle kejserstad. Japan 8. del Osaka - den moderne storby. USA 1. del. New York - Byen med de mange ansigter. USA 2. del. Florida - Fra Harry Potter til Ringling Bros. Cirkus.
USA 4. del. Nevada - Den søvnløse by Las Vegas. USA 5. del. Californien - Death Vally og Hollywood Boulevard. Indiens højdepunkter 1. del. - Bag Indien. Indiens højdepunkter 2. del - Sikherne og Det Gyldne Tempel. Indiens højdepunkter 3. del - Delhi og Ganges hellige vand.
Bjørnene bider ikke i Sct. Petersborg. Jorden rundt med tog 1. del - Tyskland og Berlin. Jorden rundt med tog 2. del - Polen og Warszawa. Jorden rundt med tog 3. del - Litauen og Vilnius. Jorden rundt med tog 4. del - Letland og Riga.
Jorden rundt med tog 6. del - Rusland og Sct. Petersborg. Jorden rundt med tog 7. del - Rusland og Moskva. Nepal - Pansernæsehorn og den levende gudinde. Nepal 1.del - Landet for foden af Himalaya. Nepal 2. del - Kathmandu og Kathmandudalen. Nepal 3. del - Glemte kongebyer og Gurkha. Nepal 4. del - Chitwan Nationalpark og Abetemplet. Jorden rundt med tog 8. del - "Bumletog til Kina" - Moskva.
Jorden rundt med tog 10. del - "Bumletog til Kina" - Sibirien. Jorden rundt med tog 11. del - "Bumletog til Kina" - Bajkalsøen. Jorden rundt med tog 12. del - "Bumletog til Kina" - Ulan Ude. Jorden rundt med tog 13. del - "Bumletog til Kina" - Mongoliet. Jorden rundt med tog 14. del - "Bumletog til Kina" - Gobiørkenen. Jorden rundt med tog 15. del - "Bumletog til Kina" - Ulaanbaatar.
Silkevejen og Usbekistan 1.del. - Kort og godt. Silkevejen og Usbekistan 2. del - Silkens vej fra Kina til Danmark. Silkevejen og Usbekistan 3. del - Silkevejen og Tashkent. Silkevejen og Usbekistan 4. del - Karavanebyen Bukhara.
Silkevejen og Usbekistan 6. del - Karavanebyen Samarkand. Silkevejen og Usbekistan 7. del - Tashkent igen. Mandelas Sydafrika 1. del - Facts om Sydafrika. Mandelas Sydafrika 2. del - Panoramaruten. Mandelas Sydafrika 3. del - Kruger Nationalpark. Mandelas Sydafrika 4. del - Port Elisabeth og Garden Route. Mandelas sydafrika 5. del - Cape Town og Kaphalvøen. Jorden rundt med tog 17. del - "Tog til Indokina" - Beijing
Jorden rundt med tog 19. del - "Tog til Indokina" - Shanghai. Jorden rundt med tog 20. del - "Tog til Indokina" Hong Kong. Jorden rundt med tog 21. del - Tog til Indokina" Nanning. Jorden rundt med tog 22. del - "Tog til Indokina" Vietnam og Hanoi. Jorden rundt med tog 23. del - "Tog til Indokina" Kejserbyen Hue. Jorden rundt med tog 24. del - "Tog til Indokina" Saigon og Mekong. Jorden rundt med tog 25. del - "Tog til Indokina" Cambodia. Jorden rundt med tog 26. del - "Tog til Indokina" Phnom Penh. 2015 Fortællingerne kan kun læses i bogen "Eventyrlige togrejser gennem 5 verdensdele" Jorden rundt med tog 27. del - Darwin og Kakadu National Park. Jorden rundt med tog 28. del - Alice Springs og Ayes Rock. Jorden rundt med tog 29. del - Adelaide og Kangaroo Island. Jorden rundt med tog 30. del - The Overlander og Brisbane. Jorden rundt med tog 31. del - Cairns og Frankland Island. Jorden rundt med tog 32. del - Spirit of Queensland og Melbourne. Jorden rundt med tog 33. del - Sydney og Operahuset. Jorden rundt med tog 34. del - Indian-Pacific og Perth. Jorden rundt med tog 36 del - Canada. Vancouver.
Jorden rundt med tog 38. del - Canada. Winnipeg. Jorden rundt med tog 39. del - Canada. Toronto. Jorden rundt med tog 40. del - Canada. Montréal. Jorden rundt med tog 41. del - Canada. Quebec City. Jorden rundt med tog 42. del - Canada. Halifax. 2016
Jorden rundt med tog 44. del - Asien. Siem Reap og Angkor Wat. Jorden rundt med tog 45. del - Asien. Bangkok. Jorden rundt med tog 46. del - Asien. Hat Yai. Jorden rundt med tog 47. del - Asien. Kuala Lumpur. Jorden rundt med tog 48. del - Asien. Singapore. Grønland 1.del. - Fakta og historie. Grønland 2. del. - Mellemlanding på Island. Grønland 3. del. - I vikingernes fodspor. Grønland 4. del. - Krydstogt langs Vestkysten. Grønland 5. del. - Ilulissat, Diskoøen og Eqi bræen. Colombia 1. del - Fakta og historie. Colombia 2. del - Bogota, hovedstaden i skyerne.
Colombia 4. del - Medellin og Botero. Colombia 5. del - Periera og kaffelandet. 2017 Fortællingerne kan kun læses i bogen "Eventyrlige togrejser gennem 5 verdensdele" Bumletog Jorden rundt 49. del. - Moskva. Bumletog Jorden rundt 50. del - Kazakhstan - Astana. Bumletog Jorden rundt 51. del - Kazakhstan - Almaty. Bumletog Jorden rundt 52. del - Kina - Lanzhou.
2018 Cuba 1. del - Fakta og Cubas historie. Cuba 4. del - Santiago de Cuba.
Cuba 6. del - Trinidad og Cienfuegos. 2019 Ildlandet 1. del - Chile fakta. Ildlandet 2. del - Santiago de Chile til Kap Horn. Ildlandet 3. del - Argentina fakta Ildlandet 4. del - Ushuaia til Buenos Aires. Bumletog til verdens ende 1. del - Ukraine og Hviderusland Bumletog til verdens ende 2. del - Sibirien og Vladivostok. Bumletog til verdens ende 3. del - Sydkorea Soul og Busan. Brasilien 1. del - Brasilien fakta. Brasilien 2. del - Rio de Janeiro. Brasilien 3. del - Foz do Iguacu. Brasilien 5. del - Manaus og Amazonasjunglen. 2020 Rejser rundt i coronaland. 16 små artikler. 2021 2022 På eventyr i Uganda og Randa. Findes kun i form af et billedforedrag. Se under foredrag. 2023 Ecuador, Amazonas og Galapagos. Findes kun i form af et billedforedrag. Se under foredrag. 2024 Eventyrlig togrejse gennem Afrika. Findes kun i bogen "Eventyrlige togrejser gennem 5 verdensdele" og som billedforedrag. Se under foredrag. Singapore og eventyr på Borneo. Findes kun i form af et billedforedrag. Se under foredrag. 2025 Drømme krydstogt gennem Panamakanalen. Findes kun i form af et billedforedrag. Se under foredrag. Gøtakanalen og Indlandsbanen til Lapland. Findes kun i form af billedforedrag. Se under foredrag.
HISTORIER:
Udover nedenstående historier er der rigtig mange historier fra min tid som ordblind dreng i Vanløse i 1950erne, skovfogedelev i 1960erne, soldat i 1970erne, skovtekniker i 1980-1990 erne og havemester i Landbohøjskolens have i 1990-2010. Disse historier findes i min biografi "En flink dreng, men.....". Klik på en titel: (De nyeste historier er nederst.) Det er kattens, når hunden bider og fuglen er fløjet De kristne, Jehovas Vidne
og os andre ugudelige Isvinter, hul i hovedet og en dame i nød Køleskabe, tog og kædereaktioner. Hvor tanker kan flyve blandt bautastene. Muhammed, Laban og os andre ugudelige. Aqua Lene - en blomst i Haven. Landbohøjskolens Have igennem 148 år. Shell-husets bombning og et projektils endeligt. Nordstaterne og de civile i High Chaparral Optakt til the Battle of Franklin Tyv taget på fersk gerning i Borup.
Vesterbro: Busse og Kineserbyen. Vesterbro: Sidste tango på Blue Movie Vesterbro: Øl og hypnose på Jernbanecafeen. Vesterbro: Makkerparret på Irmahjørnet. Vesterbro: Westend bliver til Ostend. Godt det ikke var Ohlsen der fandt den.
Vesterbro: Verdens dyreste cocktail. Vesterbro: Goutmetmiddag på SAS Radison Blu. Vesterbro: Jagten på verdens dyreste cocktail. Vesterbro: Fra Cafe Dugnad til Plaza Copenhagen Vesterbro: En sangfugl i hånden......Mette Lethan Carsten Niebuhr og Det lykkelige Arabien
Vesterbro: De offentlige fruentimmere Vesterbro: Scala synger på sidste vers. Vesterbro: Føtex dunkle fortid. Vesterbro: Miraklet på Vesterbro. Vesterbro: Den lette garde og alfonserne. Vesterbro: Enghaven og fuglemanden. Frederiksberg Have og Slot. 1. del. Frederiksberg Have og Slot. 2. del. Frederiksberg Have og Slot. 3. del. Frederiksberg Have og Slot. 4. del. Kongelaster og lyster. Frederiksberg Have og Slot. 5 del. Caroline Matilde og Struense. Frederiksstaden: Fru Dannemand og Guldsmedens Babette. Nyhavns huse, knejper og beboerne. De hvide herrefolk. Europæernes fremfærd ude i verden. Tattoo Ole: Verdens ældste tattobutik på samme adresse. Christianshavn: En rundtur i den herlige bydel.
Så er den ikke længere. Altså hjemmesiden, men hele verden ligger derude og venter.
|